Leleupi i et selskabs akvarie ??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

meiers — 5. februar 2007, 13:19

Ved en fejl ( dårligt forhandler rådgivning ) fik vi 2 leleupi ... og nu har jeg læst og læst ...men er stadig ikke sikker på om jeg skal beholde dem, uden at lave alt for meget om på akvariet .. jeg putter flere sten / allfix hule moduler i - men der er stadig en del planter, og bundlag af sort 1-3mm grus - og lige pt er der kun 10 leopard danio, 2 Labeo Bicolor, 2 Ancistrus i akvariet ... men der måtte godt komme et par flere fisk der i - havde tænkt på et par sommerfugle cichlider ..

Men tror i leleupierne kan trives i sådan et selskabs akvarie ???

Martin — 5. februar 2007, 13:23

De vil nok trives udemærket, men jeg tvivler på dine danio lever længe, med mindre de kan svømme fra Leleupierne.
Sommerfuglecichlider vil nok heller ikke leve længe.

don ø — 5. februar 2007, 13:27

det samme sir jeg

meiers — 5. februar 2007, 13:33

#2 He he - hmm nå men var også ved at være lidt træt af danioerne - som stresser rundt konstant :-)

Hvad andre fisk kunne de teoretisk leve sammen med de virker ret fredelige over for Labeoerne ( som jagter hinanden ) men har set de åd af den samme malle pille ...

Nu skal det siges de kun er ca 5-6cm og den anden 3-4cm så de er nok ret unge altså leleupierne ...

Skal de have sand ?? til at grave i ..og hvad med planter ?? Har de noget imod dem

Bo Christensen — 5. februar 2007, 13:35

Leleupi og Sommerfuglecichlide stiller forskellige krav til vandværdierne, så hvis du holder dem i samme akvarie, vil den ene art mistrives - måske endda dem begge.

Du kan læse om de forskellige fisks krav i artsbeskrivelserne, som du finder ved at klikke på "fisk" i menuen.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Martin — 5. februar 2007, 14:07

Jeg tror ikke du kan have andet end de leleupi i et 128L akvarie..

meiers — 5. februar 2007, 14:39

Nå jeg tror de ryger tilbage til forhandleren - til fordel for et par sommerfugle - men så har jeg da fået læst en masse om Tanganyika cichlider og det er klart noget der skal prøves når der bliver tid og plads til et ordentligt akvarie - de er super fascinerende og smukke

Lars — 5. februar 2007, 15:54

Leleupi'erne kan gå sammen med andre Tanganyika cichlider ;o). I et 128 liters akvarium kan du ganske vist ikke have oceaner af medbeboere, men med godt med sten mener jeg snildt, du eksempelvis kan have en art sneglehusleger, for eksempel multi'er, og/eller en Julidochromis-art.

Hilsen
Lars

meiers — 14. februar 2007, 12:26

Nå lige en update - leleupi'erne røg retur til forhandleren "som ellers mente de sagtens kan gå i et selskabs akvarie" det havde hans distributør fortalt - men efter en uge dominerede den store af dem hele bunde i de 128L - ingen - absolut ingen fisk var i fred nær bunden - har den også mistænkt for at have nuppet en bid af min labeo bicolor's hale - nå men jeg fik dem byttet til et par kribensis - de er da lidt mere rolige :-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.