Vandtemperatur - er varmelegeme nødvendig?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

lyngsoe — 8. februar 2007, 08:58

Er varmelegeme nødvendig?

Jeg kører på 4. måned uden varmelegeme i akvariet. Har pt heterandria formosa, poecilia wingei, xiphophorus evelynae, ancistrus sp. , corydoras paleatus og aequidens pulcher i akvariet og der har ikke været nogle problemer endnu.

Er der andre i fora som kører uden varmelegeme i akvariet?

Morten Lyngsaa — 8. februar 2007, 09:01

Det kan man sagtens, alt afhængigt af rumstemperatur og hvilke fisk man holder!
Mvh.
Morten Lyngsaa

Jess Laursen — 8. februar 2007, 09:07

ja mit yngle akvarie kører uden varmelegme. der er guppy yngel i, men de er vist også ret tolurante over for det meste:P

Mvh.
Jess Laursen

kim m — 8. februar 2007, 09:09

Jeg kan ikke se at det skulle være et problem uden varme til de fisk du holder.

20-23 grader burde være fint.

Jeg kører med en temperatur på 22-25 grader i alle mine akvarier (opvarmet af rumvarme) undtaget et par stykker hvor mere varme er nødvendigt. Stort set alle akvarierne er besat med Corydoras af diverse slags og lidt guppyformer, poecilia cf. caucana, LDA-025 og Apistogramma panduro. Kun hos C. sterbai og C. pantanalensis har jeg varme på (29 grader).

Mvh.
Kim Mathiasen

larsballe — 8. februar 2007, 09:14

Har du målt temperaturen i baljen? Hvis den ligge nogenlunde indenfor intervallet i artsbeskrivelserne skulle det være helt fint. Lampen varmer også, afhængigt af lysstyrken.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

lyngsoe — 8. februar 2007, 09:14

Jamen er varmelegeme generalt nødvendig?

I næsten alle bøger står der f.eks at ancistrus og aequidens pulcher skal holdes omkring 24-26 grader men de klarer det pt. fint ved 19-21 grader.

Er der nogle som har erfaringer med f.eks discus eller andre "varmeelskende" fisk ved 19-21 grader?

lyngsoe — 8. februar 2007, 09:16

#5 Der er ca. 19 grader om morgenen og ca. 21 grader om aftenen (lampen varmer vandet lidt op i løbet af dagen).

Morten Lyngsaa — 8. februar 2007, 09:21

Har du nogen indvendig pumpe på? Hvis du har det så er den også med til at varme vandet! Hvad er temperaturen i rummet?
Mvh.
Morten Lyngsaa

larsballe — 8. februar 2007, 09:21

Jeg ville personligt ikke gå alt for meget udenfor de angivne intervaller, en ting er at de overlever, en anden ting er om de har det godt. På den anden side er der jo også foskel på de forskellige kilder, AS artsbeskrivelser angiver ikke altid de samme temperaturer som andre web sites eller bøger, så en helt eksakt videnskab er det jo ikke.

Hvis fiskens adfærd er OK (kræver at man kender den ønskede adfærd) må det dog være en god indikator, selvom det ikke er den enedelige sandhed. Eksempelvis Platy bliver jo stærkere og sundere ved lavere temperaturer, men vokser hurtigere ved højere, så der vil det umiddelbare indtryk snyde.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

lyngsoe — 8. februar 2007, 09:27

#8 Nej, jeg kører med bundfilter. Temperaturen er mellem 19 og 21 grader - om sommeren selvfølgelig højere.

En sidegevinst ved at fjerne varmelegemet er at elforbruget er faldet med ca. en 1/3 del.

larsballe — 8. februar 2007, 09:29

Den eneste jeg lige tænker på af ovenstående er Aequidens pulcher, der jo nok traditionelt går ved højere temperaturer. Jeg ville nok sætte et varmelegeme i og sætte det til 21-22 og så tage temperaturvariationen over døgnet som en sidegevinst. En svingning fra 21-23 er jo ganske naturlig, ved ikke om den bliver så stor, men en minimum på 21-22 er mit bud og så er du også sikret mod at baljen går for lavt hvis rumtemperaturen af en eller anden grund skulle blive lav et stykke tid.

På den anden side vil jeg ikke se det som forkert hvis du fortsætter som nu, der kan være andre, der har en mening om dette.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

larsballe — 8. februar 2007, 09:32

Nu går der jo ikke meget strøm til at varme 1-2 grader op, det er værre med 8-10 grader, så kan det rigtigt mærkes.

I guder, kom lige til at tænke på om CO2-folkene får øje på dette, akvariemiljøskat!

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

lyngsoe — 8. februar 2007, 09:36

#12: Jeg havde temperaturen på 24-25 grader inden jeg fjernede varmelegemet. Og har efterfølgende anskaffet mig H. formosa, C. paleatus og X. evelynae, som passer godt til 19-21 grader.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.