Sydamerikansk cichlide til 128 l?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Fiskelist — 24. februar 2007, 13:36

Jeg ville lige høre, om der er nogle spændende sydamerikanske cichlider, som kan gå i et 128 L udover Apistogramma'erne og sommerfuglcichliderne? Er der nogen af Crenicichla'erne, som kan gå i sådan et 128 L?

Hilsen
Emil

elisabethen — 24. februar 2007, 13:43

Nah, selv de små Crenicichla på 10-12 cm er nogle hidsige, små sataner, som mindst skal have 250 L, så vidt jeg er orienteret.

Skakbrætcichlider skulle være en mulighed, hvis det skal være noget som er sådan lidt "ualmindeligt".
Jeg har selv haft kig på Gobiocichla fra Afrika og Teleocichla fra Sydamerika til mit 180 L, men de skal vist også helst have lidt mere plads.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Dixen — 24. februar 2007, 14:23

Du kan have en pænt stor koloni med multier.

Mvh.
Michael Petersen

Bruger #381101 — 24. februar 2007, 14:26

Der er da sådan noget som nøglehulscichliden. Der er bare ikke så tit man ser den i handlen mere.

Hilsen
Carsten From

stivi_olsen — 24. februar 2007, 14:33

prøv med juvel cichliden, den er godt nok fra vest afrika, men den er flot og nem at holde, du skal så kun have den i akvariet, da den ellers vil slå det ihjel, den er rimelige meget agresiv


De bedste hilsner
stefan olsen

Dixen — 24. februar 2007, 14:38

Juvel cichliderne bliver op til 14 cm.

elisabethen — 24. februar 2007, 14:38

Jeg har engang prøvet med juvelcichlider i 128 L, og de slagtede altså hinanden, så det vil jeg ikke anbefale.. Medmindre du evt. får fat i nogle fisk, som 100% er et etableret par.
Synes også, at det er i underkanten til nøglehulscichlider, men det er sådan mere af æstetiske årsager 🙂 Det kan sikkert gå, da de jo er meget rolige.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Bruger #381101 — 24. februar 2007, 14:43

#7 Det er jo bare svært at anbefale ham noget når det tydeligvis skal være sydamerikansk og det ikke skal være Apistogramma eller Microgeophagus. Ellers er der Laetacara slægten og Nannacara slægten.

Hilsen
Carsten From

stivi_olsen — 24. februar 2007, 14:44

okay, men der står i artseskrivelsen at den bliver 10 cm

De bedste hilsner
stefan olsen

Jacob — 24. februar 2007, 14:48

#3 multier kommer ikke fra Sydamerika.

Taeniacara candidi http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=578 kunne være en mulighed. Den minder dog en del om Apistogramma-arterne. Den kan være vanskelig at finde i handlen.

mvh

Jacob

Bruger #381101 — 24. februar 2007, 14:48

#9 Du skal regne med at der er flere arter i Hemichromis slægten som bliver kaldt juvelcichlide. Og det kan være næsten umulige at se forskel på de forskellige arter. Så man ved ikke altid hvilken art man får fat på.

Hilsen
Carsten From

acara b — 24. februar 2007, 15:47

Hvis du vil prøve Grenicihla, er G.notophtalmus nok den der ville kunne gå i et 128 L, men kun et par.
Den vil være relativ fredelig overfor feks. Corydoras og større tetra.
V.H.
Peter

KasperK/Lolland — 24. februar 2007, 17:23

Nøglehullerne kan fint gå i et 128, efter min ydmyge mening! De kunne evt gå sammen med en god stime et-eller-andet-tetra i et veltilplantet akvarie.

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

acara b — 24. februar 2007, 17:49

#13 , ja ,og de er såmænd ikke så vanskelige at få fat i.
Der hvor jeg handler tog de gerne en flok ungfisk hjem, det tror jeg godt de fleste større akvarieforretninger vil.

lab — 24. februar 2007, 20:23

Nannacara anomala og N. taenia
Crenicara punctulata
Taenicara candidi
Biotoecus opercularis
Der er ret mange Apistogramma-arter at vælge imellem. Er du sikker på du kender dem alle?
Gymnogeophagus meridionalis eller G. rhabdotus er lidt alternative bud på cichlider fra det sydlige Sydamerika.
Lidt længere nordpå (Mellemamerika) er nogle af Cryptoheros-arterne gode bud. F.eks. er C. nanoluteus eller C. sp. "Honduran red point" fantastisk smukke.

Mvh.
Lars Brøndum

mardini — 7. marts 2007, 08:25

Du kunne overveje
- Gymnogeophagus balzanii
- Archocentrus sajica
- Mikrogeophagus altispinosus Boliviansk Sommerfuglecichlide

mariel-j — 7. marts 2007, 17:18

Når jeg kigger på diverse artbeskrivelser til nøglehulscichliden anbefales 100-128 liter som minimum. Jeg har selv en lille flok ungfisk gående i mit 150 liters akvarie, som forhåbentlig parrer ud en dag, og det er bestemt en sød og fredelig cichlide fra Sydamerika jeg kun kan anbefale.

Men jeg kan se, at fiskelist har slettet sin bruger... (?!)

De bedste hilsner
mariel-j

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.