Hej Jeg skal snart igang med at anlægge en havedam, er der nogen som har nogle links / billeder med idèer til havebassin, såsom udformning osv. ? Samt hvad man skal tage højde for
Håber at der er nogen som kan hjælpe
De bedste hilsner Thomas
søren86 — 13. marts 2007, 22:05
hvor stor skal havedammen være?
Mvh. søren
jane — 13. marts 2007, 22:24
Hejsa ! Har selv en havedam med 15 gulfisk, subkubi i og de har ynglet, så nu har jeg fået 3 små fætter mere. Mine gode råd til dig vil være, være sikker på at den bliver stor nok, en fejl mange begår, et par md efter laver de den større, grav dybt helst 1m gerne mere - brug dug og ikke formstøbt - der er mange flere muligheder i dugen. tag ikke den billigeste - der er stor forskel på dem. gå bibiloteket og lån nogle bøger. og sæt dig så ned og kig ud i haven og prøv at forstille dig hvordan din dam ville se ud og tjek så også lige med hensyn til solen, der skal gerne være sollys i ca 6 timer. køb dig en god pumpe/ filter. ja det var vist det. Rigtig god arb.lyst......
Hilsen jane
Smeden — 13. marts 2007, 22:54
#1 hvis du laver det over 50 kvadratmeter overflade skal du søge omtilladelse om at lave den 🙂 så håber ikke at du laver sådan en dam men ellers god fornøjlse med graverriet
Mvh. Torben Kay
Fætter guf — 13. marts 2007, 23:20
#4 Jeg er næsten sikker på at der er forskel fra kommune til kommune på hvor står den må være før man skal søge tilladelse. Der er vistnok også noget med at hvis man kan få tilskud til det, men det er ikke kommunen...
Mvh. Fætter Guf
larsballe — 13. marts 2007, 23:57
Her er der et link: http://vandihaven.dk/, gå ind under gode råd. Ellers tilslutter jeg mig #3 med den lille modifikation at 80-100 cm på dybeste sted er tilstrækkelig. Startede faktisk med havedam 10 år før jeg fik interesse for akvarier, mulighederne for udformning er mange, vandløb, vandfald o.s.v., brug fantasien. Dimensioner filtre rigeligt, ellers skal de renses meget ofte. Gerne med UV-lys indbygget a.h.t. alger. Undgå trykfiltre som eneste filter. Sig til hvis du har spørgsmål, held og lykke.
De bedste hilsner Lars Balle Andersen
Madshjensen — 14. marts 2007, 00:28
#6 Hvad er et trykfilter og hvorfor bør man undgå dem?
Mvh. Mads Hyldahl
larsballe — 14. marts 2007, 00:43
Et trykfilter svarer til en spandpumpe, udløbet kan placeres over filteret i modsætning til et almindeligt havedamsfilter, hvor vandet løber ud forneden. Se gerne www.vandihaven.dk under filtre, der er begge typer illustreret. Trykfiltret har den fordel at man kan grave det ned, så det er skjult ligesom det kan trække et vandfald. Ulempen er at filtersvampene er meget mindre end i et almindeligt filter til samme damstørrelse hvorfor de stopper til ret hurtigt, ligesom det er mere besværligt at rense, da det jo skal lukkes tryktæt hvor man blot tager et låg af et almindeligt filter.
Har selv almindeligt og trykfilter med hver sin pumpe, det gør at det almindelige tager det meste skidt; trykfilteret (som jeg købte først) koncentrerer sig så om at drive vandfaldet og bestråle alger, da det har indbygget UVC. Har ændret rengøringsintervallet på trykfilteret fra 2-3 gange om ugen til 1 gang om måneden.
De bedste hilsner Lars Balle Andersen
ncj — 14. marts 2007, 09:29
Med hensyn til filtre, har jeg droppet det for længe siden.Jeg har et par vandfald,hvor den ene løber igennem en lille bæk med knust granit, og småral.Detvirker lidt som biologisk filtreing, og jeg har altid klar vand. Dybten kommer lidt an på hvilken fiskeart man vil have. Til alm. guldfisk,vil jeg mene mindst 80 cm. til koi , nok ca. 1 meter. Vh. niels chr
larsballe — 14. marts 2007, 09:55
#9 er en rigtig god måde, også sumparealer med hurtigtvoksende planter giver en god biologisk effekt. Har netop planer om at udvide mit sumpareal samt etablere en langsomt flydende bæk med ral og nogle planter ind imellem for at opnå så god en balance som muligt.
Jeg tror dog at det i opstartsfasen, indtil planter etc. er veletablerede, er en fordel at have et filter på og jeg er nok tøsedreng nok til ikke at ville køre uden UVC af hensyn til algerne. Jeg har prøvet at slukke og det holder ikke i min dam. Måske når det nye projekt er kørt ind.
De bedste hilsner Lars Balle Andersen
origon — 14. marts 2007, 17:21
Overvejer et mål på 2 * 4 meter med varieret dybder.
De bedste hilsner Thomas
larsballe — 14. marts 2007, 18:40
Det giver vel en 4.000 liter (gennemsnitlig dybde på ½ meter), lyder fint, overvej gerne en lidt uregelmæssig form i stedet for oval, det kan gøre den mere spændende. Kommer selvfølgelig helt an på omgivelserne. Som du kan se ovenfor er et pænt sumpareal en stor fordel ligesom et vandløb både er spændende og nyttigt.
De bedste hilsner Lars Balle Andersen
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.