Den største akvariegåde, hvad undre i jeg over. ide til projekt.

I forbindelse med mine overvejelser til et projektarbejde på biblioteksskolen skal jeg have banket en god problemformulering sammen. Faget er naturvidenskab og hvad er mere nærliggende end at tage fat på Ichthyologien (læren om fisk).

Jeg kunne derfor godt bruge nogle gode undringer fra jer, nogle problemstillinger inden for det naturvidenskabelige felt, der relatere til vores hobby.

Som skrevet læser jeg på biblioteksskolen, så opgaven kan kan bygges op om informationssøgning, informationsselektin, videnorganisation, katalogisering, systamatik, formidlingsteknik og meget mere, men altså med udgangspunkt i naturvidenskab.

Vh.
Steffen Kbh

Det er godt nok en ordenlig mundfuld du skal i gang med der...
Jeg vil nok sige at langt det meste ved fisk undre mig..
hmmm... jeg har altid undret mig over hvor kloge fisk egentlig er.... folk siger altid at fisk er "dumme" men når jeg sidder og kigger på min scalares færden og gøren, så tvivler jeg sgu ærlig talt på hvor dumme de egentlig er.
lever de udelukkende på instinkter eller "tænker" de også ind i mellem?
Det har jeg tit tænkt over....

Jeg ved ikke så meget om naturvidenskab og Ichthyologi men regner da med at blve klogere nu hvor jeg er blevet akvarist.

håber du kan bruge det til noget.

Hos nogle arter af tandkarper er kønsfordelingen i kuldene afhængig af vandtemperaturen - men det er vist ikke videnskabeligt bevist endnu.

#3 Sådan er det også med mange cichlider.

Hilsen
Carsten From

tja... vi har næsten lige haft en tråd om emnet, men jeg synes stadig atspørgsmålet om i hvor høj grad og hvordan fisk føler smerte, er meget spændende :-)

Mvh.
Green_Cat

#5
er det ikke meget svært at diffinere smerte?

#6 det er netop noget af det interessant i emnet, hvad smerte egentlig er. Prøv evt at søge efter tråden i forum, det var nemlig også en af "problemerne" :-)

Mvh.
Green_Cat

Jeg har set en udsendelse med fisk hvor de målte en skalles jaerne aktivitet.
Og de fandt frem til at den ikke kunne mærke det som os. Men lidt som vi mærker at andre
kommer og røre ved os bar på en helt anden måde

håber at i forstå mig ; )

#8.
hvordan gjorde de det? satte elektroder i hovedet på den elelr hvordan?

ja

Hvad med noget om udvikling af fisk. Prøv at bladre lidt i følgende bog: Introduktion til chordatzoologi - af Jørgen Mørup Jørgensen.

Med venlig hilsen
Christian

En rigtig god bog som jeg kan anbefale, er 'Fiskeanatomi' af Harald Kryvi og Geir K. Totland. Den er dog på nynorsk men meget nem at forstå. Jeg har haft rigtig meget glæde af den bog.

Hilsen
Carsten From

Jeg undrer mig over hvordan nogle fisk er i stand til at overleve det mest utrolige. Bl.a. udtørring, at ligge gravet ned i mudder, vandring over land, frost, ekstreme varmegrader, og meget surt vand. Hvordan gør de det?

Mvh.
Laura

hej steffen
Ja, der er mange mange ubesvarede spørgsmål, som en biolog kunne give sig i kast med... men nu er det jo ikke biologi du studerer, men bibliologi (haha)...

Jeg tænker på sådan noget som kategorisering af arter... et eksempel på et spørsmål i den retning kunne eks. lyde, hvordan kategorisering af arter over tid har ændret sig i forhold til vores måde at opfatte vores omverden på.
Altså helt basalt, hvornår vælger man at kategorisere en hval som et pattedyr og ikke som en fisk...

Nede i detaljen kan man sikkert se nogle ændringer i, hvordan de forskellige cichlidefamilier har skiftet klasse, art etc over tid, i sammenhæng med hvordan biologerne har ændret deres syn på topologi etc....

Jeg ved ikke om du kan forstå hvad jeg mener 🙂 Håber det kan være lidt inspiration.

I Poecilia bladet nr.4 fra 2006 er der en artikkel angående fisks påvirkning af temperaturer, som nu skulle være videnskaplligt bevist, jo højere temperatur flere hanner, men også størst dødelighed blandt ungerne.
Hilsen
jstein

Jeg har tit tænkt på om fisk kan kommunikere på en eller anden måde. Måske ikke som delfiner, men en anden måde.

Mvh.
Michael Petersen

lol Alle på nær en har misforstået opgaven ...

Jeg vil sige at Jon har fat i noget med det med cichliderne.

Jeg er tilbøjelig til at give dig ret Anti-Pjerrot, selvom der er rigtig mange gode spørgsmål (tak for det) så er der ikke mange problemstillinger.

#16 Faktisk har dette været inde i overvejelserne, men jeg kan simpelthend ikke få nok "bibliotek" ind over. Spørgsmålet er ganske interrassant men alt for afgrænset/snævert.

#14 Jon, du er inde på det rigtige, hermed ikke sagt at du vinder en præmie*S* men her er der masser af bilio-stof at blande ind over. Fks.
Den gamle (morfologiske) biologiske tilgang til kategorisering og udviklingen af denne.
Den nye (afstamning ved DNA) biologiske..........
Akvaristers hobby/brugs-orienterede kategorisering og forskelle inden for fks. malavi/tanga vs. guppyavler vs. syd amerika.

Jeg ved godt at jeg lydder kræsen, men bare fyr løs, alle indlæg kan på en eller anden måde bruges.

Vh.
Steffen Kbh

#16 De fleste fisk kommunikerer med hinanden. Og de kan gøre det på mange forskellige måder.

De fleste bruger synet for at fortolke forskellige farvetegninger eller bevægelser.

Mange fisk bruger sideliniesystemet. Det er blandt andet tydeligt at se når cichlider laver haleslag mod hinanden for at vise hvem der er stærkest.

Nogle fisk bruger hørelsen. Mine Synodontis maller laver blandt andet knurrelyde overfor hinanden. Det er anda så højt at jeg kan høre det når jeg sidder i min sofa 3 meter fra akvariet.

Nogle fisk bruger elektrisitet som kommunikationsmiddel. Det er for det meste fisk der lever i så uklart vand, at de har svært ved at se hinanden. Det gælder blandt andet elefantfisken.

Smagssansen bliver også brugt som kommunikation mellem artsfæller.

Desuden er jeg ret overbevist om, at der også er mange fisk der bruge lugtesansen, blandt andet ved opdræt, da nogle fisk bliver trigget til at yngle når andre arter begynder at lege.

Hilsen
Carsten From

Hvis du selv måtte udvikle noget, kunne man måske lave en analyse af de forskellige katalogiserings behov som resulterede i et nyt system/kalog som kunne bruges af opdrættere til at holde styr på afstamninger hos deres fisk...
Den kunne ud over selve "stamtavlen" indeholde udvikliningen i fx farvetegninger, "fejl" og andre relevante ting.

Jeg ved ikke om katalogiseringen skal være lige præcis i forbindelse med biblioteket, men ellers kunne det hr da være et interessant :-)

Mvh.
Green_Cat

#20 katalogisering behøver ikke at foregå på et bibliotek for at være biblio-orienteret.
Dit eksempel er faktisk ikke dårligt, genetik, arvelighed, katalogisering kan sagtens kombineres. Her ville det jo være oplagt at tage udagangspunkt i guppyen.


Vh.
Steffen Kbh

Ichthyologi?
Taxonomi?

Hilsen
Line Sörensen

#21 synes ikke det var ringe ringe i hvert fald, og det kan være lækkert når al teorien ender i noget lidt praktisk og brugbart :-)

Mvh.
Green_Cat

#22 Marinebiologi, men kun omhandlende fisk.
Taxonomi omhandler måder at indele/opdele ting på. Fks. bliver den videnskabelige taksonomi som vi kender fra fiskenes navne, hvor der blandt andet er forskellige nivoer i artsindelingen (og deraf navngivningen), kaldt en Tesaurus.
Der er dog mange flere måder at indele fisk på. Tænk batre på geografi, farve, form, ynglemetode, fødesøgning og mange mange flere.

Vh.
Steffen Kbh