Neoheterandria elegans erfaring?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

TO — 22. marts 2007, 17:43

Er der nogen her på siden, der har holdt denne fisk? Jeg har lige fået et par. Fiskene kommer fra Columbia, så vidt jeg har kunnet google mig til. Men er der nogen, der har konkrete erfaringer, f.eks. ift. opdræt?

Thomas

Fætter guf — 22. marts 2007, 19:07

Jeg har ikke konkrete erfaringer, men mon ikke det er som med alle andre ungefødende.
Godt med hornblad flydeplanter, så kommer de af sig selv efterhånden.

Mvh.
Fætter Guf

jacob — 3. april 2008, 20:58

Genopliver lige en gammel tråd om en spændende art 🙂

Har haft 2,2 i en måneds tid nu. De går i et 54 liters, som er ret tæt beplantet med hornblad, Najas, Salvinia og Pistia. Har netop set den første unge 🙂 fodrer dem med flagefoder, afskallede artemia og frostefoder (især bosmider). De virker hårdføre og robuste.

Neoheterandria elegans er en smuk lille art, efter min mening ligeså charmerende som Heterandria formosa.

Bruger #687873 — 6. november 2011, 07:40

Så gen-genopliver jeg lige tråden - for en alt for superdejlig fisk, det er det!

Jacob, hvordan er det gået? Har du stadig denne art og fik du held af ungen og flere kuld? Jeg hentede 2.4 hos Unimati igår, hvor jeg blev anbefalet at give dem fortrinsvist grønt og ikke ret meget proteinholdigt foder. De er liiige knap fuldvoksne endnu. Superrolige fisk... Lige pt. går de i 25L med tæt beplantning. De fylder godt nok ikke meget selv i så lille en pyt! Også dejligt med en fisk, hvor hunnen helt klart er lige så flot - eller flottere - end hannen (mine hanner er virkelig små, så når man kigger dem gennem en lup, kan de måske godt være med). Men de slår helt klart H. formosa 😉

omega2oo5 — 6. november 2011, 09:49

Uha Kirsten, dem har jeg godt nok også haft mit øje på, men økonomien kunne ikke række denne måned 🙂

Det jeg har kunne læse mig frem til rundt omkring er at de er lidt følsome mht. vandkvalitet og bør have meget rent vand.

Rigtig flot lille fisk, som jeg glæder mig til at høre lidt erfaringer med. Desuden må folk godt få en masse unger på dem, så jeg også kan få lov til at prøve dem 😀

Bruger #687873 — 6. november 2011, 10:58

Jeg kan sige dig, Kasper, at de er så fine! Ja, jeg har også læst at de er lidt følsomme mht. vandkvaliteten, men det er jo heldigvis rimeligt let at indfri det behov 🙂 Dermed ikke sagt, at jeg ikke kan komme til at kratte livet af dem 😮/

Håber Jacob og / eller andre også bidrager med lidt erfaringer og info...

jacob — 6. november 2011, 14:53

Har ikke arten længere. Så vidt jeg husker endte de hos en god akvarieven, i forbindelse med at jeg flyttede til Jylland. Jeg fik lidt unger af dem, det var ikke svært 🙂

Kan stadig varmt anbefale arten 🙂

Bruger #687873 — 6. november 2011, 17:19

OK, Jacob - tak for det 🙂

Andre må meget gerne komme med inputs også!

Jeg forsøgte mig med nogle fotos igår - men det blev ikke godt... endda til trods for, at de er ret rolige! *skeptisk*

Bruger #687873 — 7. november 2011, 17:43

Iha! Der er allerede kommet en unge! 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.