Lidt råd til sortvandsbiotop :-)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jimvalentin — 26. marts 2007, 00:01

Heya mennesker 🙂
Nu er jeg gået igang med mit lille 60 liters akvarie, som skal ende med at blive et amazone/sortvands-biotop, hvis man kan sige det.
I første omgang regner jeg ikke med planter, så håber det bliver flot uden.
Nogle har måske læst mine andre tråde, men spørger igen til råds: jeg er blevet foreslået en del cichlider jeg kan have deri, men hvilke arter passer lige netop til sådan et biotop? Gerne andet end cichlider også. Jeg regner med 2 arter fisk højst.

Og lige et andet spørgsmål, når man har spagnum som bundlag, hvilken måde er så 'smartest' et rense det på? Normalt plejer jeg at 'støvsuge' bundlaget, men noget siger mig, at det bliver lidt besværligt med spagnum 😉

Da jeg altid 'kun' har holdt almindelige selskabsakvarier, så må I gerne komme med andre gode råd, hvis der skulle være nogen, når man kaster sig ud sådan et biotop 🙂

Mvh.
Jim Valentin Szwiec

Bruger #381101 — 26. marts 2007, 00:04

Brug en sandbund i akvariet. Og så dekorer akvariet med en masse trærødder og nogle få granitsten. og oven på sandet kan man lægge nogle små stumper af trærødder og nogle tørre blade. Så bliver det helt perfekt.

Hilsen
Carsten From

jimvalentin — 26. marts 2007, 00:12

Vil nu stadig nok bruge spagnum i stedet, for at prøve noget nyt 🙂 Har brugt både sand, grus og småsten de sidste mange mange år, så nu skal der noget andet til, men tak for svaret.
Masser af grene og blade vil der komme 🙂

Mvh.
Jim Valentin Szwiec

snemanden — 26. marts 2007, 00:15

Husk at det skal være langtrævlet spaghnum og at kogning hjælper med at få det til at synke.

jimvalentin — 26. marts 2007, 00:18

Ja, det har jeg læst noget om. Spørger måske dumt, men hvorfor egentlig langtrævlet?

Mvh.
Jim Valentin Szwiec

Volds — 26. marts 2007, 00:23

Med hensyn til fiskene ville Apistogramma borellii og Hasemania nana gå fint sammen.
En almindelig slamsuger burde kunne filtrere spaghnummen fra, når du støvsuger.
Rødder og blade vil fuldende projektet..:-)

Volds

snemanden — 26. marts 2007, 00:23

Fordi det rent ud sagt er umuligt at få korttrævlet til at synke.

jimvalentin — 26. marts 2007, 00:26

#6
Oki, rart med lidt forslag 🙂 Må se hvad det ender med, hehe. Først og fremmest skal akvarie lidt stå klar 😛

Tænkte jeg godt. Ved jeg har noget alm ugødet spagnum, jeg bruger til terrarier, men det er garanteret også noget møg at få til at synke.

Mvh.
Jim Valentin Szwiec

snemanden — 26. marts 2007, 00:33

#8

Jeps!

Lavede et forsøg for nogle måneder siden med at lave sortvandsekstrakt ud af alm. spghnum.

Det tog så mange timers kogning at jeg tror strømregningen ville veje op for købet af et færdigt produkt og derudover havde jeg en sur kæreste pga. mudder-køkkenet.

Det fungerer dog fint i nylonstrømper eller lukket inde i filtre.
Det mest koncentrerede koncentrat jeg kender til er TROPICALS men selv der skal der bruges store mængder hvis man gerne vil have det meget mørkt som mig.

jimvalentin — 26. marts 2007, 00:36

Hmm det var da ærgerligt, når jeg nu alligevel har det stådende :S Kan også være jeg prøve med humus, da tror jeg også kan blive flot.

Mvh.
Jim Valentin Szwiec

jimvalentin — 27. marts 2007, 16:47

Lige for et vende tilbage til det med sortvand 🙂
Nu har jeg fået fæstnet nogle grene i akvariet, og i dag har jeg så været henne og proppe bundlag i - spagnum.
Som frygtet svinede det en del, men nok ikke mere end hvad alt andet spagnum-lingende bundlag ville gøre. Jeg havde en pose med ugødet fin spagnum stående, så for at undgå at bruge flere penge, end mit allerede stramme budget kan holde til, valgte jeg at forsøge. Først på med kogende vand, og når det har kølet lidt, så i akvariet med det, som var fyldt med vand i forvejen. Stort set det hele sank til bunds med det samme, og nu kan jeg så fjerne det værste i overfladen, da der er rigeligt på bunden 🙂
Nu kan jeg så gå og skifte vand, indtil ønskede farve er kommet 😉


Mvh.
Jim Valentin Szwiec

kjaer — 27. marts 2007, 17:40

Må vi se nogle billeder??

Mvh.
kjaer

jimvalentin — 27. marts 2007, 21:33

Får muligvis et par stykker op i aften, fra da jeg startede og til nu 🙂 Lige nu ligner det dog stadig en kæmpe tår kaffe i et akvarie, men det bliver pænere og pænere 🙂 Håber det er blevet vellykket mht rødderne, men det må tiden vise 🙂

Mvh.
Jim Valentin Szwiec

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.