Guppy, fødetid?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

moose2k22 — 9. april 2007, 19:03

Hej
Har en guppyhun, som er gravid. Jeg er i tvivl om hvorvidt det er oppe over. Når man kigger i den sorte plet, kan man helt tydeligt se et lille fiskeøje. Kigger man fra den anden side, kan man se to, dog ikke helt så tydeligt. Er det tegn på at det er ved at være oppe over, eller kan hun gå flere uger endnu? Vi har haft hende i 11 dage, men muligheden for at hun er gravid da vi købte hende ved forhandleren forelægger vel.

Mr.Frog — 9. april 2007, 22:44

#1
Gyppyhunnen kan gemme sæden fra hannen inde i sig i flere måneder, dvs den kan få flere kuld i træk uden at have været sammen med en han i mellemtiden. Den kan altså sagtens have været med unger ved dyrehandleren.

Venligst
Mr.Frog

miglo — 10. april 2007, 13:34

Hej Moose, hunnen hæver meget op lige bag den sorte plet, og står som regel og gemmer sig og bevæger sig nogle gange i ryk, så er min erfaring at fødslen vil ske inden for 24t, og så sikkert om natten, så hvis hun skal i fødekasse, ville jeg gøre det, når du ser at hun er hævet op. held og lykke.

Med venlig hilsen
miglo

moose2k22 — 10. april 2007, 20:11

Hejsa
Vi sad og kiggede på akvariet i går aftes og bemærkede de små øjne i den sorte plet. Hunnen trak for sig selv og stod helt stille, nærmest som i trance, i det ene hjørne af akvariet. Så troede vi jo det var tid. I dag, 24 timer senere, har hun stadig ikke født, så det var nok bare falsk alarm :-) Hun svømmer desuden normalt rundt i akvariet igen.

guppyen — 11. april 2007, 15:44

mine guppyer har nogle gange opført sig underligt noge dage før så det kan godt være tegn på at hun snart føder

moose2k22 — 14. april 2007, 15:56

Hun har født i nat. Desværre. For jeg troede det var falsk alarm, så hun gik i akvariet med bla en flok sort fantom tetra. De har vist fået sig en herlig frisk morgenmad. Vi spottede dog noget der bevægede sig i filteret, og ganske rigtigt, der var to små nyfødte guppyer. De eneste overlevende indtil videre. Desuden fandt jeg 4 små red cherry rejer som jeg gik og troede var blevet fiskemad. Har ikke set dem det meste af ugen, så det er imponerende at de har overlevet så længe derinde!

Charlotte-fisk — 17. juni 2007, 19:54

Nu har jeg kun haft Guppy'er i 1½ uge. HAr 2 hanner, 2 hunner og en masse unger.

Den ene hun fødte stort set lige med det samme. Den anden hun har lige født her til morgen. Jeg fik sat hende over i en lille fødekasse agtig krukke, da jeg mente at det måtte være lige oppe over, og ganske rigtigt, under 1 døgn efter at hun var flyttet fødte hun.

Inden jeg flyttede hende så jeg at hun var sort bag til, og hendes mave var helt vildt stor, det lignede nærmest at den skulle sprænges. Hun stod tit stille i vandet, somom at hun var klar til at føde, men så forstyrrede noget hende og hun svømmede væk.

Det bedste er nok at prøve sig frem ville jeg sige, du kan læse dig til meget men intet er så godt som dine egne erfaringer.

Tyreese — 20. august 2007, 12:08

har ikke helt forstået hvad i mener med en sort plet med øjne.
har hørt begrebet meget tit, men har aldrig fundet ud af hvor det er ?
er der nogle der kan fortælle mig det ?
for har selv samme problem med at jeg ikke kan se hvornår de skal føde.

på forhånd tak.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.