Guldgurami og kampfisk

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Nki — 22. april 2007, 16:43

Hej Alle,
Jeg har lige anskaffet mig et akvarium på 80 liter. Jeg har desværre allerede fået problemer med mine fisk. Jeg har to guldguramier, hvor hannen konstant jagter hunnen. Samtidig har jeg en kampfisk han, som jagter både han og hun guldguramien. Kan jeg gøre noget, eller har jeg bare valgt den forkerte sammensætning af fisk? Udover disse fisk har jeg en lille sugemalle og 10 zebrafisk.
Håber nogen sidder inde med et godt råd.

Mvh Nina

Bo Christensen — 22. april 2007, 16:48

Det er desværre en forkert sammensætning.
Guld guramien - på latin Trichogaster trichopterus - er en stor og stridbar fisk, som skal bruge et akvarie på omkring 200 liter.
Start med at skille dig af med dem.

Derudover er Kampfisk og Zebrafisk heller ikke den bedste sammensætning.
Kampfisken kan godt lide stillestående vand, og Zebrafiskene vil gerne have en god vandcirkulation.
Det kan sikkert godt gå, men det er ikke optimalt.

F.eks. en flok Kilepletbarber ville være et bedre valg sammen med kampfisk.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

ulvaren — 22. april 2007, 16:58

Hvis du vil have guramier så dig til eks. perlegurami og dværggurami og ligende. Perle gurami er efter min mening en af de flotteste fik.
Poul

helene — 22. april 2007, 17:00

men et akvarie på 80 liter er også for småt til perleguramier

Mvh.
helene

Nki — 22. april 2007, 17:22

Mange tak for jeres hurtige svar! Jeg vil skille mig af med mine guldguramier og fremover holde migfra guramier indtil jeg engang får et større akvarie!

Mvh Nina

kjaer — 22. april 2007, 17:23

Dværggurami kan du godt have i et 80 l.

Mvh.
kjaer

Nki — 22. april 2007, 17:28

Men kan dværgguramier gå sammen med kampfisken?

Mvh
Nina

kjaer — 22. april 2007, 17:31

Måske... Der er vist lidt forskellige erfaringer med det...

Mvh.
kjaer

gilliad — 22. april 2007, 17:58

Hos os gik det fint med dværggurami og kamp han, -altså lige indtil guramierne begyndte at yngle, så fik kampfisken tæv. lidt nyindretning af akvariet med flere "gemmesteder" hjalp og de gik fint sammen derefter.
/Dorthe

Nki — 22. april 2007, 18:39

Okay, tak! Jeg tror dog, at jeg vil forsøge mig med lidt nemmere fisk lige til at starte på.

Mvh Nina

kjaer — 22. april 2007, 20:25

Hvad med en trio kakaduecihlider istedet for labyrintfiskene? De er ret nemme at holde og lette at få til yngle, hvis det intereserer dig.
Her er artsbeskrivelsen: http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=143

Mvh.
kjaer

Nki — 23. april 2007, 15:02

Tak for idéen, dem vil jeg lige kigge nermere på!

Mvh Nina

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.