Jeg er lige blevet indehaver af denne helt specielle ungefødende tandkarpe (Belonesox belizanus) Er der nogen herinde der har erfaringer med denne fisk? Hvis du har hører jeg gerne, da den jo ikke tager tør-/frostfoder. Den spiser kun levende foder, og da den bliver op til 20 cm lang er det en del mad(fiskeyngel) der skal til.
Mvh. Lillian Werliin
Muff — 18. juni 2007, 23:17
Jeg har netop købt et par. De spiser lystigt frostfoder - tø nogle hvide myggelarver op og se om ik de kaster sig over det med vellyst. I lørdags købte jeg to småfisk til dem, det gik temmelig stærkt 😛 er altså en dejlig fisk.
Bruger #381101 — 18. juni 2007, 23:50
Mine 5 geddetandkarper spiser blandt andet røde myggelarver med stor appetit.
Hilsen Carsten From
lillian53 — 19. juni 2007, 14:51
Fint eg vil prøve med røde myggelarver og så må jeg ud og prøve at finde levende myggelarver og dafnier.
Mvh. Lillian Werliin
Brain — 20. juni 2007, 13:29
Jeg havde et fint par igennem længere tid, men de nægtede pure at spise noget der ikke sprællede. Jeg sultede dem i 3 uger. Dvs. de blev tilbudt frostfoder hver dag, men nej. Hvis jeg havde foderet på en pincet og vrikkede myggelarverne foran dem blev de interesserede, men de spyttede dem ud igen. Desværre... Det endte med at de måtte spise levende myg og småfisk, og det var de glade for. Hunnen besluttede sig desværre en dag for at spise hannen. Så var det sjov slut.
Mvh. Laura
Bruger #381101 — 20. juni 2007, 13:46
Det er nemmest at få dem til at spise frostfoder mens de er små. Mine spiser en lille smule tørfoder også.
Hilsen Carsten From
Muff — 24. juni 2007, 21:23
Ulempen med røde myggelarver kan være at de falder til bunden... De er typisk ikke så vilde med at gå efter noget der ligger for langt nede i vandet. Jeg har en god strøm i mit, og de jagter gladeligt særligt de hvide myggelarver. Håber ikke de en dag bliver så kræsne at de ik vil spise frost mere, for så bliver det hurtigt et dyrt bekendskab når man ikke har yngel selv
lillian53 — 24. juni 2007, 21:57
Nu kan jeg ikke se noget i din profil om hvor du bor Muff, men ellers kunne du godt få lidt yngel fra mig;) Jeg anskaffede mig dem blandt andet fordi jeg har så meget yngel af guppyer og sværdragere og ingen vil købe dem.
Mvh. Lillian Werliin
Bruger #381101 — 24. juni 2007, 23:16
#7 Mine tager også de røde myggelarver der ligger på bunden.
Hilsen Carsten From
lillian53 — 27. juni 2007, 22:44
Kan fortælle at det går fint med mine nye logerende;) De spiser lidt guppyyngel, rå fiskestumper, myggelarver og de tager såmænd også lidt tørfoder. De går i et akvarier sammen med voksne guppyer, som snart af sig selv leverer foder.
Mvh. Lillian Werliin
Brain — 28. juni 2007, 10:36
Husk de kan tage ret store fisk, selv om de ikke selv er ret store endnu. Min hun på ca 12 cm åd hannen på ca 8 cm. Så har du lidt at sammenligne med.
Lyder dejligt at du kan få dem til at spise så varieret. God held med dem!
Mvh. Laura
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.