Gode akvariebutikker i Århus?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Downwindz — 13. juli 2007, 13:44
Jeg er selv med årene blevet mere og mere intresseret i Akvariefisk og er nået stadiet hvor jeg har interesse i at få mit første akvarium. Jeg har brugt de sidste par dage til at snuse rundt på dette forum for at blive en smule klogere. Nu ønsker jeg så at finde gode akvariebutikker i Århus el. omegn, bemærk venligst jeg kun har adgang til offentlige transportmidler, dvs Århus Sporveje. (nu traffik Midt Vest)
Derfor vil jeg gerne vide om der er nogle herinde på forum der kender nogle gode akvariebutiker, som yder god kundehjælp og har forstand på hvad de snakker om. Jeg skulle jo nødigt komme hjem med et akvarie og fisk som vil mistrives grundet pladsmangel mv.
Har overvejet at jeg skulle starte med et 54ltr. Startersæt - men er ellers ikke kommet så meget vidre, så kom endelig med ideer til hvad jeg kan holde i akvariet (helst ikke gubbyer)
Det skal tilføjes at det bliver et lidt længerevarende projekt, da jeg er på SU - men er begyndt at spare lidt om, derfor må det gerne være økonomiske forslag jeg modtager, indtil jeg er færdig med studier mv.
lille_torsk — 13. juli 2007, 13:48
(Har boed der for ½ år siden)
Mvh.
Mette
Krammeholdet — 13. juli 2007, 13:57
Som du nok allerede har læst her på siden, så er det bedre at starte med et akvarie der er større end 54 L da de er nemmere at holde. F.eks et 112 L.
jeg har også lige sendt dig en personlig besked som du kan se inde på din profil
Mvh.
Bo Nissen
Downwindz — 13. juli 2007, 14:02
cmj — 13. juli 2007, 14:17
Det første akvarium:
Tetra startersæt inkl. pumpe, varmelegme, armatur og bundlag: kr. 600
Planter (du kan se hvilke i min profil) er der for ca. kr. 200
Fisk: Sorte tetra, platy, kobber pansermaller. Fik nogle foræret fra gul&gratis og købte nogle selv. Der er for ca. kr. 150-200
Derudover har jeg købt plantegødning, foder og div. for omkring kr. 3000
Altså, ca. kr. 1.300 for at få akvariet op at køre. Hvis jeg skulle vælge om, ville jeg helt klart have holdt mig til platy og kobber pansermaller. Begge sjove fisk at se på, meget livlige og flotte, og trives ok i et 60 liter.
Her er et billed af akvariet:
http://www.akvariesiden.dk/galleri_ny/pic_details.php?pid=23568
De bedste hilsner
Carina
cmj — 13. juli 2007, 14:20
Startersæt, købt i gul&gratis til kr. 150 inkl. pumpe, varmelegme, grus og armatur
Planterne har kostet ca. kr. 100
Fisk: guppyer og mysteriesnegle, ca. kr. 100
Pynt og div. ca. kr. 200
Altså, har akvariet kun kostet omkring kr. 550 som det står nu. Og jeg er rigtig glad for guppyerne, selvom det ikke er sådan nogle du har tænkt dig, synes jeg nu, at de er meget flotte og charmerende 😮)
Et billede:
http://www.akvariesiden.dk/galleri_ny/pic_details.php?pid=23569
De bedste hilsner
Carina
Downwindz — 13. juli 2007, 14:25
Jeg har haft Platyer i tankerne, og evt en form for algeædere.
cmj — 13. juli 2007, 14:26
Atman startersæt med pumpe(filter) kr. 360
Planter ca. kr. 50
Trærod plus diverse: kr. 50
RCS og en eneklt guppyunge: kr. 150
Altså i alt ca. kr. 610 at starte dette akvarium. RCS kan også anbefales afhængigt af, hvilke andre fisk, du vil have. De er sjove at se på, når de græsser alger og formerer sig hurtigt 😮)
Her et billed, ikke den bedste kvalitet 😮(
Jeg håber du har kunne bruge min prisoverslag til noget. Måske kan du danne dig et overblik over, hvad du har råd til, for når man kommer ud i akvariebutikkerne, kan man nemt "komme til" at forkøbe sig ;o) Jeg håber, at du finder ud af, hvilke fisk, du er interesserede i. Herfra anbefales platy og RCS 😮) Held og lykke.
De bedste hilsner
Carina
jimi — 13. juli 2007, 14:30
Mht. akvarie, jeg kan kun sige, drop det der 54L det bliver du lynhurtig træt af, køb et 112L ... det fylder altså ikke så fandens meget ... Jeg har selv et - har også et 54L, og er ikke videre begejstret for det, godt yngle akvarie, men heller ikke mere end det (efter min mening) ....
Mvh.
Jimi
cmj — 13. juli 2007, 14:33
http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=72.
Det er en dejlig fisk, men man skal nok have mere end et 60 liters til sådan én 😮)
Istedet kunne du overveje nogle dværgsugemaller, der også er algespisende. De bliver ikke så store, men er ret underholdende at se på 😮)
http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=149
De bedste hilsner
Carina
jtm — 13. juli 2007, 16:47
PederP — 13. juli 2007, 16:54
Plantorama på Skæring Skolevej 199 (ude langs Grenå vej) har også fået en efterhånden rigtig god akvarie afdeling.
BaReSåNuZeR — 13. juli 2007, 17:03
Aros som ligger i frederiks gå gade lige ved busgaden den står nr 1 på min liste
Platorama skæring
Veri centeret er også OK.
De andre synes jeg ikke rigtigt om...
Aqua-Livingroom i Viby er også ok men som nybegynder så kan man nemt blive forvirret. Det skal kører på hans måde hvilket for sin vis er OK, men det koster ca 15-1600 kr bare at starte akvariet op dvs UDEN akvarie.. Det er er sten, planter og rigtig pleje. Men dygtig det ER han bestemt.
MaxiZoo har minus 50% på fisk om Torsdagen (De får fisk om onsdagen)
Ud over de nævnte er der også
En i City Vest og en mere i frederiks gå gade.
Mange private er også rigtig gode at handle ved og meget billigere fisk.
Mvh.
BaReSåNuZeR
dex2k — 16. juli 2007, 21:53
planter henter jeg i aqualivingroom, det er vist hans force og interesse.
man skal ikke overse lystrup dyrecenter(tror jeg det hedder) de har også godt styr på det de laver, og god tid til at fortælle og forklare.
Hvis du har brug for råd eller andet akvariemæssigt må du sige til, jeg bor også i århus, man kan vel altid drikke en kop kaffe over en akvariesnak 😉
Marya — 19. juli 2007, 19:43
Veri Centrerets dyrehandel har tit et par specielle ting, som jeg synes ofte mangler i dem i Frederiksgade. I dag har jeg fx købt humlebi-gobier der. Ellers kan jeg også lide begge dem i Frederiksgade og Petworld i Viby brillerer (trods en del døde/syge fisk efter min mening) med det absolut mest varierede udbud.
Venligst
Maria Sørensen
Downwindz — 6. august 2007, 15:06
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.