Anciastrus maller. hvornår stopper de med æg??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

C-lotte — 15. juli 2007, 20:11

Min mor har et voldsomt produktivt mallepar. Desværre så kommer der mellem 50 og 100 unger hver gang og det vælter fuldstændig nitritbalancen i hendes akvarie på 128 L, da hun ikke er så flink med vandskift. Derfor ville jeg høre hvor længe sådan et par kan fortsætte med æg og unger. De må vel blive for gamle på et tidspunkt.

De er max 2-3 år tror jeg. Hvis de fortsætter mange år endnu, er den eneste mulighed vist at sælge dem videre. Har lige smidt en stor klump nysatte æg ud idag, men det syntes jeg er synd, måske andre syntes det kunne være sjovt.
Nogen der har et bud??

Med venlig hilsen
Charlotte

søren86 — 15. juli 2007, 20:14

bytte dem med nogle yngre ancistrus.. de kan blive ved med at smide æg... når først de er kommet igang..

Mvh.
søren

Cirkelinedk — 15. juli 2007, 20:23

De kan blive ved og ved.. Jeg når lige at tømme roden for næsten 180 unger, så kommer hunnerne og smider en ny portion æg. Min Hr. Maleberg har rundet de 10 år og jeg tror han er et sted mellem 10 og 12 år. Jeg har haft ham i 5 år , min mand har haft ham lige så længe, og han fik den fra en anden. Så det er en produktiv herre.. Jeg syns nu osse det er synd at smide æggene ud, kender hun ikke nogen der evt vil bytte malleparret med noget andet?

Mvh.
cirkelinedk

Lois — 15. juli 2007, 20:40

#1 ved mig lykkedes det at stoppe produtionen, ved at fjerne den rod der altid blev gravet en hule under.

Med venlig hilsen
Lola

C-lotte — 15. juli 2007, 20:41

Ja at bytte dem til yngre maller tror jeg ikke hun hopper på eftersom hun har ca 100 yngre maller gående lige nu. men ja bytte dem til noget andet kunne måske være en ide, hun mangler lidt levendefødene og de er vist ikke helt så svære at opdrive.

Med venlig hilsen
Charlotte

amazon — 15. juli 2007, 20:59

vi kan da godt finde ud af en byttehandel . hvis du finder ud af hvad jeg skal bytte med.

læsehesten — 15. juli 2007, 21:18

Nogle ungefødene og når de kommer ud som gule sække(ynglen) er der dømt spisetid for de ungefødene.

Med venlig hilsen
Læsehesten

JohnJV — 15. juli 2007, 21:41

#1 bare et forslag hehe, men hun kunne jo også prøve at blive lidt flinkere til vandskift, så kunne det jo være at nitrit balancen var lettere at håndtere :-)

De bedste hilsner
John

C-lotte — 15. juli 2007, 22:00

#8 ja det kunne hun, men at opfodre ca 100 malleunger i et selskabsakvarie med sultne voksne fisk kræver ekstra fodringer og en del ekstra vandskift. Hun erkender sin manglende lyst til at gide dette ekstra arbejde og prøver at finde andre løsninger for at fiskene ikke lider overlast. Det syntes jeg er prisværdigt når man tænker på hvor mange der bare lader stå til.

Med venlig hilsen
Charlotte

jery — 15. juli 2007, 23:47

Hun kunne jo også købe nogle maller, der snupper Ancistrus-æg - det gør mine L201.

C-lotte — 15. juli 2007, 23:50

#10 Kan man have dem i et 128L?

Med venlig hilsen
Charlotte

jery — 15. juli 2007, 23:56

#11: går jeg ud fra - bare der er gemmesteder nok og i øvrigt plads til dem. De vil dog kræve lidt mere omhyggelighed med vandskift.

JohnJV — 16. juli 2007, 01:15

#9 Ja det har du ret i, det ville blive lidt af en opgave. Men som du selv skriver, er det da prisværdigt, at hun forsøger og finde en anden løsning. Jeg selv har ikke noget imod at skifte vand, så jeg ville nok anskaffe et akvarie mere, men sådan er vi jo så forskellige ;-)

De bedste hilsner
John

Boeboe — 16. juli 2007, 13:36

#1 - Svaret på spørgsmålet er: Når de dør.
Men som en af de tidligere i tråden siger, skift dem ud med nogle der er yngre, og et ynglepar, Ancistrus, kan altid indbringe en lille sjat penge.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.