Opdræt af hvid skybjerg

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

moose2k22 — 8. august 2007, 21:24

Jeg er nu i gang med at gøre min første spæde forsøg som fiskeopdrætter :-)
Jeg har indrettet et yngleakvarie med lidt sand i bunden og et par totter vandpest som "legeplanter". Akvariet er på 30L og jeg har et fluval 1 filter i.
Nu har jeg indfanget de to tykkeste damer jeg kunne finde og to hanner dertil.
Mit håb er nu de skulle få lyst til at yngle lidt i deres nye hjem.
Men jeg er i tvivl om hvorvidt jeg kan se de har ynglet? Kan jeg på nogen måde se æggene? Eller skal jeg kigge på tykkelsen af hunnerne?

Jeg ved godt at der er emner om det i forvejen, men jeg har ikke kunne finde det jeg søgte.
Alt hjælp modtages med kyshånd :-)

Mvh.
Dennis

ekaxe — 8. august 2007, 21:56

Hvid sky er ikke vanskelige, du kav sikkert se på hunnerne når de har leget, ellers ser du nok de leger, det er ikke noget der er overstået på fem min. som regel smågyder de over flere dage, ser du meget godt efter ser du måske nogle æg, og ikke mindst vigtig Hvid sky er ikke slemme til at æde æg og unger, held og lykke.

Mvh.
Erik Kaxe

moose2k22 — 8. august 2007, 22:05

Tak. Jeg vil holde lidt øje med fiskene.
Gør det nogen forskel om jeg har et eller to par i baljen?
Bør jeg fjerne filteret eller evt bare sætte en nylon strømpe over?

Mvh.
Dennis

ekaxe — 8. august 2007, 22:18

Jeg ville nu kun have en luftsten med svag udluftning, men ellers OK med nylonen, Hvid sky yngler parvis, flere par eller flokvis.

Mvh.
Erik Kaxe

moose2k22 — 8. august 2007, 22:32

Jeg må hellere skifte til en luftsten så. Bør jeg sætte dem tilbage i det andet akvarie hvis ikke de har leget efter nogle dage? Eller kan jeg fede dem op i legeakvariet og så bare lade det tage den tid det tager?

Mvh.
Dennis

Boeboe — 8. august 2007, 23:03

En masse javamos ville også være godt, da det får flere æg til at overleve, de er som resten af det slæng nogle værre ægrøvere.
Du er ikke i tvivl, når de leger, og når du har set legen, så fjern de voksne efter 1 døgn, så de er færdige med at lege,
Efter yderligere et par dage skulle du kunne se de første små unger.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Boeboe — 8. august 2007, 23:06

Behold et luftfilter, med en nylonstrømpe over, så får du en bedre filtrering, det er nødvendigt, når du skal til at fodre. en del tårnsnegle vil også være godt.
Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

ekaxe — 9. august 2007, 10:42

#5 Hvis vandet ellers ikke er forurenet, kan du lade dem gå. #6 jeg har kun ynglet med en flok over et halvt år, de var nu ikke slemme æggerøvere, men, men, men?

Mvh.
Erik Kaxe

moose2k22 — 9. august 2007, 21:26

Tak for alle rådene.
Jeg har svært ved at holde temperaturen nede i akvariet. Det er vel ikke optimalt for legevilkårene, når de nu foretrækker koldt vand. Jeg har skiftet en del vand og det har sænket temperaturen til ca 25 grader. Jeg havde håbet på at nå ned på 20-22 grader i løbet af nogle dage, hvis jeg skifter 1/3 vand med koldt vand hver dag.
Hvor følsomme er skybjerg egentlig for vandskift med koldt vand? Vil jo nødigt give "avlsdyrene" kuldechok.

Mvh.
Dennis

jaco — 24. januar 2013, 20:35

Jeg har hørt at man til sommer bare kan sætte dem ud i en balje og så vil der være godt med yngel efter nogle måneder, er der nogen der har prøvet det. Eller er det mere sikkert at gå efter opdrætbeskrivelsen på hvid skybjerg? http://akvariedyr.dk/hvidskybjerg.html

jacob — 24. januar 2013, 21:10

Indlægget er flyttet fra 'Akvariesiden.dk - Generelt' til 'Akvariesiden.dk - Karpefisk' af jacob

MadsO — 15. juli 2014, 18:59

Jeg tog en gammel murerbalje 90 l. Plast. Jeg fyldte med vand, lidt grus og 2 klumper javamos på størrelse med en tennisbold 29. maj 2014
5 dage senere satte jeg 10 hvid sky i. Efter 21 dage var der unger, og nu er der i hvertfald 5 kuld. Baljen står i et drivhus uden varme.
Der er ingen pumpe, filter eller lampe og har ikke skiftet vand.
Det er ikke så svært igen.

jaco — 8. september 2014, 21:54

Hvor er hvid skybjerg bare en nem og flot fisk ( http://akvariedyr.dk/hvidskybjerg.html )

Jeg har lige gjort det samme, en stor murbalje og noget javamos. De har nu gået ude i baljen siden sidst i maj, så igår ville jeg tage dem ind. Jeg satte 11 stk. ud og jeg kunne nu tage over 80 ind. Jeg har dog givet dem lidt foder, et par gange om ugen. Men ellers har de passet sig selv hele sommeren.

Næste forsøg næste år bliver med disse: http://akvariedyr.dk/GalaxyRasbora.html
Man skulle kunne gøre det samme med dem, men det er bare en betydelig dyre fisk. Men prøves det skal det. :=)

oliverxander — 9. september 2014, 15:25

#14
Jeg har galaxy ude og har haft det siden midten af maj 😀 de er ikke lige så nemme at få til at yngle som hvid sky langt fra, jeg har fået 2 stk yngel;) ud af en gruppe på kun 5 dog

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.