Kan fiskene blive i baljen under en større omlægning?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

hubsch — 18. september 2007, 16:54

Her i weekenden har jeg tænkt mig at flytte godt og grundigt rundt på sten, rødder og planter i mit stueakvarium. Beboerne er 10 indianerplaty, 5 ameca spledens og 2 ancistrus maller. Mit simple spørgsmål: Kan jeg lade fiskene blive i akvariet under omlægningen, som vel kommer til at tage et par timer, eller bør jeg flytte dem til en spand imens?

Venligst
jesper s

Steffen Kbh — 18. september 2007, 17:09

Når planterne også skal op, så vil jeg råde dig til det. Vandet bliver godt pladret til når røderne trækkes fri fra bundlaget.

Vh.
Steffen Kbh

hubsch — 18. september 2007, 17:28

Tak for svar, men hvad vil du råde mig til? At lade dem blive? Eller at tage dem op? Undskyld hvis jeg er lidt tungnem ...

😮)



Venligst
jesper s

hubsch — 18. september 2007, 17:29

btw: planterne er kun nogle vallisneria, jeg synes da ikke, at det plejer at svine meget, når jeg trækker dem op.

Venligst
jesper s

LENE CHRISTENSEN — 18. september 2007, 17:37

jeg ville tage fiskene op , så er der heller ingen der kommer i klemme under den flotte rod ( du lige skal flytte ) det er så surt at finde en platyspætte i det klare vand efter flytningen

Villads — 18. september 2007, 17:49

Hvis du tager fiskene op i en spand eller lignende og stiller dem mørkt vil de slappe af i modsætning den panik du vil sætte dem i ved at rykke rundt på hele deres verden i et par timer.

Med venlig hilsen
Villads

kjaer — 18. september 2007, 21:35

Du kunne jo også omrokere lidt ad gangen så de kan vænne sig til forandringen gradvis...

Mvh.
Johan Kjær

hubsch — 18. september 2007, 21:41

ok tak for svar - tror det ender med et kort ophold i en sort spand, så kan jeg også arbejde i "fred", men overvejer da at starte i den ene ende og tage den i tre etaper mod den anden ende - vi får se på lørdag ...

Venligst
jesper s

Finkeldinken — 18. september 2007, 22:37

Jeg ville tage spandmetoden, hvis jeg var dig. 🙂

De bedste hilsner
Lise

Boeboe — 18. september 2007, 23:30

Jeg tror sgu egentlig det er lige meget, hvis vandet ikke bliver alt for pladret, de stresser på begge måder,
Bare det at fange dem op, er stressende.
Hvis man kan nøjes med delvist kun at rode i den ene ende ad gangen, så tror jeg, at jeg ville lade dem blive i akvariet, når det ikke er flere fisk vi taler om.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.