Forslag til sydamerikaner tank

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

martin — 15. december 2004, 22:51

Hej alle sammen

Jeg er i planlægningsfasen af et 120l til sydamerikanere.
Akvariet har nogle specielle mål da det skal passe ind i mit nuværende setup.
Det er kun 30 i højden, men 75 i bredden og 55 i dybden.

Det er egentlig min kærste der skal have lov at passe det her, og hun har set sig varm på
Apistogramma hoignei og Microgeophagus ramirezi.
Microgeophagus ramirezi har vi haft før, men var ikke i stand til at holde liv i dem. Men denne gang får de et biotopakvarie med de rette vandværdier.

Jeg skal selvfølgelig have noget mallevæsen af en art i, men bør jeg have nogle andre fiske gående sammen med dem?

/martin

Bruger #813260 — 15. december 2004, 23:00

hej det med dine Microgeophagus ramirezi . jeg købte nogle en gang hos min lokale dyrehandler de var importeret dem kunne jeg simpelthen ikke holde liv i. jeg har siden fået nogle dansk opdrættede dem har jeg ikke haft nogle problemer med, jeg ved at nyby har danskopdrættede prøv med dem, jeg er ikke så meget inde i Apistogramma så der vil jeg ikke komme med noget forslag om at holde dem sammen..

mvh Kim Bodenhof (www.bodenhof.dk)

Xenos — 15. december 2004, 23:14

Hej Martin

Det lyder som en fin sammensætning, da de jo begge godt kan li' lidt varme 🙂

hoignei er en rigtig flot Apistogramma

MVH. Thomas



sos — 16. december 2004, 08:41

Bare sørg for at skifte 25% vand om ugen så skulle der ikke være de helt store problemer.
Du kunne evt. have nogle tetraer også - der er mange arter at vælge imellem så søg på nettet, find nogen du synes om og så er det bare at finde dem hos en forhandler - ikke altid lige let men 🙁

martin — 16. december 2004, 09:03

Tak for svarene.

Jeg troede faktisk at hoignei var svær at finde, men så fandt jeg ud af at Nyby faktisk har begge arter.
Så der ender jeg nok.
Kim: tror faktisk du har ret mht de importerede, for der var vist også sådan nogen jeg fik.
SOS: Gør jeg i forvejen, så det vil jeg blive ved med ;-)

Vi kunne godt tænke os og se om det kunne lade sig gøre at få noget yngel på dem, som udgangspunkt tror jeg at vi lader være med at proppe tetraer i.

/martin

Molter — 16. december 2004, 09:08

Hejsa,

Med hensyn til Microgeophagus ramirezi er det ikke altid fordi man gør noget forkert at man mister dem. De skulle iflg. div. "eksperter" ikke blive særlig gamle. Maks en 2 - 2½ år og man ved jo af gode grunde ikke hvor gamle de er når man køber dem... Har selv haft adskillige der både har lagt æg, vist kraftige farver osv. Men som så ligepludselig stille og roligt sygner hen for til sidst at vende bugen den forkerte vej...

mvh
Lars

sos — 16. december 2004, 09:10

Hvis du vil have yngel til at overleve er tetraer nok en ret dårlig ide.....

martin — 16. december 2004, 09:22

SOS: det er det jeg mener ;-)
Hvilket bundlag skal de forresten have?

/martin

sos — 16. december 2004, 11:12

Bare noget sand de kan grave lidt i når de flytter larver, så det skal være rimelig fint da de jo ikke er så vildt store.

stausholm — 16. december 2004, 11:39

en anden ting med sommerfuglene, jeg har hørt flere steder, at de skulle ikke leve så længe.

allan

martin — 16. december 2004, 12:56

ok, dvs med den mellemste finhedsgrad af sand fra cc går eg ikke helt galt i byen?

/martin

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.