Yngel i selskabsakvariet - hvad gør man?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

DLarsen — 19. februar 2005, 10:23

Hej,
Jeg opdagede igår at mine L. Caudopunctatus havde fået unger. De har erobret et sneglehus som de har forsvaret i en uges tid, og igår var der så en lille sværm af bittesmå tingester lige uden for åbningen. De lever livet farligt- der er ingen strømlæ på det sted, så de kan nemt blive taget med af vandbevægelsen. Det er også svært at få noget foder ned til dem synes jeg. Jeg har købt noget afskallet artemia og vil også til at dyrke nogle nauplier. Forældrene kæmper en brav kamp for at holde de dobbelt så store Leleupi væk. Det er faktisk lidt af et drama!

Skal man fiske ungerne op med sneglehus og det hele eller lad dem blive og se hvad der sker. Hvad gør I ?
Dennis

Xenos — 19. februar 2005, 10:42

Tjaaa - det kommer lidt an på hvad du vil med ynglen - hvis du gerne vil være sikker på at fodre nogen op, så kan du fjerne dem, enten ved at suge dem op med en lille slange eller fjerne sneglehuset......men, så går du glip af dramaet og alt den adfærd der er knyttet til forældrenes forsvar af ynglen - hvis du fodrer ungerne direkte ved at suge foderet op i en lille slange og derefter fører slangen ned til ungerne, er du sikker på at de får mad nok og der skal nok overleve nogle stykker - men sikkert ikke lige så mange som hvis du fjerne ynglen 🙂

MVH. Thomas

vorup — 19. februar 2005, 18:36

Både mine reganier og daffodil'er har unger i mit 1120 liters. Indtil videre har de fået relativt fred fra de andre beboere, men i forgårs flyttede jeg alle tropheus og satte 3 petrochromis i akvariet. Så skete der noget uventet....
Reganierne er bange for Petroerne, men ungerne er store nok (1 cm) til at smutte væk når Petroerne går efter dem. Men daffodil'erne har mod nok til at holde Petro-hannen væk - han er et muskebundt på 15 cm.

Så lad ungerne blive i akvariet og nyd en del af naturen...så slipper du også for alle udfordringerne med for lidt plads og salg af unger.

ciklidefan — 19. februar 2005, 21:28

Ja - og de unger der overlever er de bedste - så stammen bliver ved med at være stærk

mvh Preben

DLarsen — 19. februar 2005, 23:45

Okay så det er "den hårde måde" - eller naturmetoden- der anbefales - ja det er nok også det jeg foretrækker selv. I hvert fald i første omgang.
God ide med at fordre dem "intravenøst" det vil jeg prøve 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.