Det klør stadig!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Silje — 12. marts 2005, 14:47

Skrev for en uges tid siden et indlæg om vores mbunaer, der klør sig frygteligt på sand og sten. Fulgte jeres råd og har i den sidste uge skiftet 50 % vand 2 gange og tilsat i alt 250 g salt til vores 250 liters balje. Det har desværre ikke hjulpet, og fiskene klør sig stadig frygteligt. De ser alle sunde og raske ud... opfører sig normalt og viser absolut ingen tegn på sygdom.... udover kløen selvfølgelig. Ser ud til jeg må prøve at få fat i noget medicin på mandag. Nogle forslag til hvad jeg skal ha fingrene i? Har aldrig før haft sygdom, og aldrig brugt medicin, så vil lige høre jer ad, inden forhandleren prakker mig et eller andet med hjem, jeg slet ikke har brug for:)

/Mette

stausholm — 12. marts 2005, 14:54

petworld lukker først kl. 17 idag lørdag, så det kan nåes endnu..

allan

Silje — 12. marts 2005, 15:23

Ja hvis ikke manden er stukket af til Sjælland i weekenden og har taget bilen med 😛 Har nu ingen skrupler med at vente til mandag, da alle fisk ser ud til at have det fint. Et eller andet skal der bare gøres ved deres kradseri 😐

/Mette

Henriette19 — 12. marts 2005, 16:02

Du har ikke haft fat i en lup og kigget om der sidder parasitter på fiskene? og evt. på gællerne

Silje — 12. marts 2005, 16:49

Nej... en herinde sagde, at det kun var muligt at se det oredntligt ved at aflive fisken, og ligge den under et mikroskop. Så kan man sige hvad man vil, men så langt går jeg altså ikke for at opklare mysteriet :x Hvis det kan lade sig gøre med en lup, er det jo bare at fange en af dem og kigge efter... det var da værd at prøve:)

Silje — 14. marts 2005, 13:34

Har nu haft mulighed for at kigge nærmere på en af vores salousi hunner, og så vidt jeg kan se, er der ingen parasitter. Jeg har derimod købt et testset for at måle alle værdierne. Alt ser fint ud, bortset fra nitrat... den ligger og rumler rundt mellem 50 og 100 mg/l, hvilket jo er alt for meget. Har nu læst mig til, at forhøjet nitrat i vandet kan give præsis den reaktion fra fiskene jeg ser, og udover det give forøget algevækst, hvilket også er et problem. Så måske jeg har fundet synderen. Så jeg må i gang med vandskift, vandskift og ja... vandskift 😐 Men er der noget der kan gøres for at undgå det samme sker igen? Skifter 30-50% vand om ugen, som det er allerede...

/Mette

Bo Petroimporten — 14. marts 2005, 16:00

Hej Silje.

Jeg beklager hvis jeg har udtrykt mig uklart, angående parasitter.
Jeg mente ikke at du skulle aflive fisken.
Det jeg mente var, at det var svært at se parasitterne, hvis fisken ikke var død. Det man kan gøre, er at aflive fisken, hvis det er så slemt at den ALLIGEVEL vil miste livet, og så lægge den under mikroskop.

Man afliver selvfølgelig ikke en fisk, fordi den klør sig en gang eller to.

Fint at du har fundet årsagen.

VH Bo

Silje — 14. marts 2005, 16:51

Ved skam godt det var det du mente Bo:) Men der er nu sket det, at vores ene salousi hun faktisk ER død, og jeg får i aften mulighed for at kigge nærmere på den under mikroskop. De andre har hakket frygteligt på hende hele dagen, så jeg tvivler faktisk på at det var kløen der har slået den ihjel. Da jeg fik den op af baljen og for sig selv, havde de andre fisk bidt og nappet så meget i hende, at hun allerede var meget forslået 🙁 Men jeg ved hun var en af dem der kløede sig meget, så under alle omstændigheder, vil jeg kigge på hende, og se om der er parasitter at se:)

/Mette

Bo Petroimporten — 14. marts 2005, 18:07

Det er jeg glad for høre. (at du vidste hvad jeg mente)

Held og lykke med "kikkeriet"

VH Bo

AndersB — 14. marts 2005, 18:51

Hej Mette
Kedeligt med de høje nitrat værdier på trods af at du skifter meget vand.
Der findes nitratfiltre, men måske en enklere løsning, JBL laver noget der hedder Nitra EX, som man angiveligt bare kan lægge i sit spandfilter. Når det så ikke virker mere kan det regenereres med salt.
Jeg har selv købt en men har ikke brugt den endu, da jeg vil vente på at nitratværdien i mit akvarie stiger og så se om nitra ex'en virker.
Hvis nogen har erfaring med produktet må de gerne melde ud!!!
Held og lykke med hvad du nu finder på

Mange hilsner
Anders 8)

Silje — 14. marts 2005, 20:37

Ok... det lyder jo som en ide at undersøge det. Men igen.. vores akvarie har kun kørt en måneds tid, og der er af 2 omgange kommet i alt 30 kg kalksten i. Så vidt jeg kan læse mig frem til, skulle nye kalksten også være gode til at få nitraten til at stige. Jeg er i gang med at skifte 50 % vand nu, og vil gentage den proces de næste 2 aftener. Så må jeg se om ikke nitraten skulle være faldet. Vil så teste igen om en uges tid, og håbe på at værdierne bliver nede. Ellers må jeg ha fat i Aamund i Pet World og høre ham ad. Hvis nogen kan komme med gode ideer, må det bestemt være ham;) Men først... 3 gange vandskift, og så håber jeg den forbandede kløen forsvinder :e

/Mette

tukols — 8. november 2005, 00:47

Den her tråd var lige hvad jeg havde brug for. Har selv lige startet op et 250 liters Malawi, og så her i eftermiddag at den ene af mine Aulunocara var ned og "klø" sig flere ganger. Har skiftet ca. 50% vand her i aften inden jeg læste den her tråd, så det bliver spændende at måle i morgen.
Jeg blev helt nervøs da jeg læste den forrige tråd, uden løsning - men så jo så den her. Tak for at du fulgte op med "løsningen" Mette.

Hilsen tukols 🙂

tukols — 9. november 2005, 00:30

God nok. Da jeg målte her i formiddag, var der en anelse både nitrit og nitrat. .........selv efter det store vandskifte i aftes. Der bliver skiftet mere vand, og nøje holdt øje med verdierne fremover, og jeg tilsætter nok også lidt salt.
Har ellers modnet vandet med et filter fra andet akvarie, samt ladet akvariet stå en 8-10 dage inden der kom fisk i.

Hilsen tukols

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.