J. Marlieri

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Daniel — 30. marts 2005, 10:30

Hej

Jeg har fået 2 par af disse dejlige fisk i mit akvarie mandag aften. Men jeg synes at de opfører sig mærkeligt.
De har næsten ikke spist siden de kom i og de ligger under den samme sten eller i den samme hule hele dagen.
Jeg har tjekket vandet, der er ingen nitrit eller nitrat og PH er ca 8.5. Først troede jeg at det var de beton klipper jeg havde i akvariet som afgav noget til vandet, men der er også 13 C. Leptosomaer i akvariet som trives fint og tager føde til sig.
Er der noget specielt jeg skal være opmærksom på ved J. Marlieri eller skal de bare have lidt tid til at komme sig??

mvh
Danie

Xenos — 30. marts 2005, 19:27

Hej Daniel

Jeg tror ikke der er noget at være nervøs over - de skal nok bare vende sig til deres nye omgivelser 🙂

MVH. Thomas

Ralley — 30. marts 2005, 19:34

Hej Daniel

De kan godt virke lidt sky til tider.
Jeg har selv 4 som også går og trisser rundt omkring de samme sten.

Det med føden skal nok komme ...

Daniel — 30. marts 2005, 22:21

Hjælp!!!! Nu er min ene Marlieri død, den anden ligger og gispe nede i sandet og de 2 sidste kan jeg ikke se!!!

Ralley — 30. marts 2005, 23:46

Hmmm ... det ser sgu da skidt ud.
Ikke fordi jeg tror der er noget galt med vandet. Men prøv lige og mål dine vandværdier for en sikkerhedsskyld.

Hvor har du købt fiskene og har de været udsat for kulde under transport?

MI — 31. marts 2005, 00:35

Julier kan være lidt ømtålelige mht. vandkvalitet og -skift - herunder temperaturudsvingninger. Måske er der en klokke der ringer ? Ellers er det lidt svært p.t. at gætte på hvad problemet ellers kan være (/kan have været).

Daniel — 31. marts 2005, 08:55

Jeg købte dem hos en privat i Ebeltoft, så de har da haft lidt af en transport-tur.
Jeg tror ikke sige om de blev udsat for kulde...jeg havde pakket dem godt ind, men det var selvfølgelig lidt af en tur.

Jeg skiftede 30 liter i går for en sikkerhedsskyld og fangede den som lå og gispede op, den lå helt nede i sandet og gællede hurtigt. Jeg kunne tage den med fingrene så afkræftet var den. Nu går den i et andet akvarie med noget geophagus yngel og har det tilsyneladende bedre. De 2 andre som stadig er i live, var sløve men svømmede dog langsomt rundt, så dem vil jeg lige kigge til når jeg kommer hjem i dag.

Jeg målte vandværdierne, ingen nitrit og nitrat, PH på ca 8.5, Total Hårdhed på ca 10 og en temperatur på 25-26 grader.

Som sagt går der 13 C. Leptosomaer og 2 Guppyer (test dyr) i samme akvariet og alle har det tilsyneladende fint, leptosomaerne er lidt sky, men de spiser og svømmer rundt.

Aner simpelthen ikke hvad der kan være galt...

MI — 31. marts 2005, 09:22

Hvis akvariet ikke kan mistænkes for at være forgiftet - fx syre fra silicone el.lign. (efter reparation eller fra spritny balje), så kan du vist ikke gøre meget andet end at give fiskene maksimalt ro og fortsætte med at holde godt øje med deres adfærd og evt. sygdomssymptomer.

Good luck!

Daniel — 31. marts 2005, 09:28

Det er et brugt akvarie som jeg selv har haft andre fisk i før.
Jeg har som sagt nogle beton klipper i som jeg har lavet efter en opskrift fra Poliktikens akvariebog. Efter de var færdige blev de afvasket i fortyndet saltsyre og sidenhen skyllet mange tage i rent vand. Jeg har også haft dem til at stå i en regnvandstønde en hel dag med rent vand, så evt. syre-rester skulle være helt væk eller fortyndet tilstrækkeligt.
Jeg forstår bare ikke hvorfor de andre fisk ikke er påvirket af det hele?
Den marlieri som jeg flyttede i går tøffer nu rundt i det lille yngle akvarie, så man tør næsten ikke flytte den tilbage igen!

Patrick — 31. marts 2005, 15:20

Hey Bro!
Der er sku da noget lort med de fisk!
Håber at de sidste 3 overlever! Så gik planene ikke helt alligevel!
MEn du ringer eller skriver lige når derer noget nyt ok?

ses Patrick

Daniel — 31. marts 2005, 19:58

ok sidste opdatering...

Den Marlieri som blev flyttet ser helt frisk ud nu...den gæller normalt og tager endda føde til sig. Spørgsmålet er om man tør at flytte den ind i det andet akvarie igen.

Den anden Marlieri svømmer rundt over de samme sten, den ser lidt kluntet ud, men den gæller da normalt, dog er den stadig ikke interesseret i føde.

Den trejde og sidste overlevende Marlieri ligge i en urtepotte hule, jeg kan ikke rigtig se den, men den bevæger sig dog, så den lever.

Jeg håber at de bare var lidt stressede og at de er kommet sig, måske skulle man skifte lidt vand ved dem i aften og så flytte den første tilbage igen??

Daniel — 1. april 2005, 21:21

Status idag :

Den ene som er isoleret i det lille akvarie svømmer fint rundt og spiser.

Den anden i det store akvarie svømmer lige over sandbunden det samme sted hele tiden, jeg har endnu ikke set den spise.

Den sidste har mast sig ind imellem 2 sten og ligger fuldstændig stille hele tiden, jeg har heller ikke set den spise endnu.

Tror at det går bedre med dem, men det bekymre mig at de opfører sig på den måde og at de ikke har spist siden mandag aften...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.