Indvendigt/udvendigt filter

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Peer — 16. juli 2005, 14:01

Jeg håber at der er nogen som kan hjælpe mig. Jeg skal bygge et akvarie op på 530 liter med mbunaer, skal jeg lave det med indvendigt eller udvendigt filter, og hvad er fordelen ved evt. indvendigt filter. Jeg har i forvejen et eheim 2028. Jeg bygger nok selv e baggrund da prisen på et færdigt til et 530 er lidt for højt, for ikke at sige meget for højt!!!! ?+(

Elund — 16. juli 2005, 14:13

Hej

Hvis du selv laver en baggrund, så vil jeg bruge et indvendigt filter med blå filtersvamp og ligende bag baggrunden.
Grunden til at jeg vil foretrække et indvendigt powerhead på en filtersvamp er på grund af strømforbruget. De er noget billigere end udvendige filtre.

Der er et powerhead jeg er blevet vild med og det er Tunze. De laver en masse gang i vandet og så bruger de ingen strøm.
Ellers er der Aquabee som også laver nogle gode powerheads.

I min egen 720L med 50 VF Petroer bruger jeg selv 2 x Aquabee UP2000. Den yder 2000 L/t og bruger 18W og så er den til fornuftige penge.

Nu ved jeg ikke om du vil have en eller to pumper i din 530L, hvis det skal være med indvendige filtre???

Hvis du skal bruge to vil jeg anbefale Tunze 1600/2. Den yder 1620L/t og bruger 12W eller Aquabee UP2000.

Hvis du vil bruge en pumpe, så er enten Aquabee UP3000 som yder 3000 L/t og bruger 45W.

Tunze powerheads er ca. dobbelt så dyre som Aquabee i anskaffelsespris, men de bruger meget mindre i strøm.

F.eks. hvis du kun vil have en pumpe så ville jeg tage en Tunze 3000/2.
Den yder det samme som Aquabee Up3000, 3000 L/t. Men den bruger kun 20 W i forhold til up3000 med 45 W
Så den merpris du giver for pumpen er stort set tjent ind det første år pga. mindre elforbrug.

Vh. Kasper

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.