Coleman artikel: De gådefulde æg

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Xenos — 20. august 2005, 17:58

Hej alle,

så er den næste Coleman artikel lagt op: http://www.cichlids.dk/artikel/vis/151/

Det kunne være fint at diskutere den lidt, der er ihvertfald et af Ron's resultater jeg studsede lidt over - men tag og læs den, og kom gerne med nogle input 🙂

MVH. Thomas

lab — 20. august 2005, 21:13

Hej Thomas.

Spændende læsning 🙂
Er det konklusionen om hvad størrelsesforskellen indenfor samme kuld skyldes du studsede over? Den strider ihvertfald imod gængse evolutionsteorier om "survival of the fittest" på den måde at det virker helt tilfældigt, hvilke individer der bliver givet en fitnessfordel, hvis det bare kommer an på hvem der har haft den største madpakke med. Kunne det tænkes at der også var fordele ved at være mindst i et kuld? - Bare en tanke... :00

mvh Lars

Xenos — 20. august 2005, 21:44

Hej Lars

Ja, også det, men mest det med at de langsomt voksende unger ikke er udtryk for dårligere gener eller "fejl", men en tilfældighed og at de senere indhenter det forsømte - så giver det jo ikke meget mening, at f.eks. pille de mindre unger ud fra et kuld og kun bruge de største, som mange opdrættere gør 🙂

MVH. Thomas

lab — 20. august 2005, 21:56

Næh, det giver ikke meget mening. Jeg kom lige til at tænke på hvordan de egentlig har taget højde for kønsdimorfisme i forsøget. Hvis de har brugt zebracicihlider til denne del af forsøget er der jo en væsentlig forskel i størrelsen på kønnene. Jeg ved ikke hvor tidligt denne størrelseforskel begynder at vise sig. Hvis begge køn i begyndelsen har ens størrelse og først senere opnår forskellig størrelse, har det selvfølgelig ingen betydning, men hvis hannerne fra starten er lidt større og vokser lidt hurtigere, bliver man jo nødt til at eliminere denne "støj" fra forsøget for at kunne konkludere klart.
Under alle omstændigheder skal man læse den oprindelige artikel, som der er henvisning til, for at få svar på dette.

mvh Lars

Xenos — 20. august 2005, 22:10

Jeg tror lige jeg prøver at få fingerne i den oprindelige artikel - den kunne være meget sjov at læse 🙂

MVH. Thomas

Xenos — 20. august 2005, 22:17

Jo, men den artikel jeg har oversat fra Cichlid News er Ron's sammenfatning af en artikel han har skrevet til et videnskabelig tidsskrift 🙂

Xenos — 20. august 2005, 22:35

Coleman, R. M., and A. P. Galvani. 1998. Egg size determines offspring size in Neotropical cichlid fishes (Teleostei:Cichlidae). Copeia 1998:209-213.

🙂

Xenos — 21. august 2005, 14:00

Hej Jan

Det kræver for det første tilladelse fra forlaget, det er ikke nok med Ron's accept og for andet er jeg ret sikker på, at det er noget helt andet at skulle oversætte en videnskabelig artikel end en mere "populær" skrevet artikel - så kommer jeg vidst på overarbejde 😉 🙂

Vi får ret sikkert ikke lov at udgive en original artkel på nettet 🙂

MVH. Thomas

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.