Aequidens patricki`s kropsprog

vi starter med lidt forhistorie, startede ud med 4 A. patricki på ca 4-5 cm de tog hver et teritorie der forsvares med alle midler. efter ca 4 uger med krig er jeg nede på 3 stk. har gået og været bange for at jeg kun har hanner, men nu er den mindste begyndt at nærme sig den med det største territorie. måden hvorpå det foregår er ved at den bakker hen til den større samtidig med at den slår med bagkroppen, den anden prøver ikke at angribe (hvilket er usædvanlig) men bliver stående og begynder også at slå lidt med kroppen til sidst ender de med at svømme rundt om hinnanen. så kommer spørgsmålet: er det en måde at vise underkastelse på eller en tilnærmelse? den lille mulige hun har fået mange tæsk, jeg ved godt at Aequidens patricki er meget agressiv over for alt, men vil det også gælde hunnerne?
lige så agressiv den er lige så flot er den også.

Det med at svømme rundt om hinnanen, kunne godt lydde for mig som parringsleg. skal lige sige at jeg ikke kender til A. patricki
Men sådan gør de jeg har når de leger. 🙂

Fra min erfaring med A. pulcher er det optakt til pardannelse. Hvis de begynder at teste hinanden ved at låse kæberne, så er det næste skridt på vejen til et par.

#3: Samme her.
At krydse fingre, Tommy! 😉

Jeg har haft A. patricki, og det, du ser, kan sagtens være tilnærmelser. Med disse agressive cichlider er der ikke langt fra kamp til kærlighed...og det er ofte svært at skelne. Desuden er det jo også halvsvært at skelne kønnene - i hvert fald på yngre eksemplarer - på de af cichliderne, hvor pasning af ungerne deles næsten 50/50 mellem forældrene. Så mit råd vil være: Lad dem fortsætte....se, hvor det bærer hen...og håb på, at du har ret. Du kan alligevel ikke gøre ret meget for at "hjælpe" i hverken den ene eller den anden retning, og hvis bare forholdende ikke er helt katastrofale (og det er der intet i det du skriver, der tyder på, at det er...) så vi du snart have æg af denne nemme og nøjsomme cichlide. Til dit sidste spørgsmål: Ja...de er mindst lige så agressive indbyrdes, som overfor andre fisk. Også hunnerne. Indtil det lige pludselig med et fingerknips ændrer sig til kærlighed. Men så plejer de også at holde sammen som par.....

Haha lyder som mine A. pulcher.
Det er vist det, man kalder et dynamisk parforhold, hehe - nogle gange imellem æglægninger tæver den lille hun hannen så groft, så han helt bleg og sammenklappet gemmer sig bag baggrunden og kun kommer ud for at spise - og KUN når hun er uden for synsvidde!
Andre gange, får hunnen så et ordentligt law tæsk af en pludselig fuldt udfarvet han - så går der højst to tre dage med par-cruising, hvor de går i "IKEA" sammen (dvs. rydder spagnum og bundlag fra den sædvanlige sten) og bingobongoTintin-i-Congo, så er der æg og prisværdigt samarbejde om børneopdragelse for hele baduljen. Tosser... 😉 😀
Hvis dine patrickii'er bliver er halvt så sjove som mine pulcher, så har I mange sjove timer ved akvariet i umiddelbart sigte! 🙂

#5 jeg havde overvejet at skille dem ad, men vælger at følge dit råd med at lade dem selv finde udaf det og så håbe det bedste.
Takker for svarene og ser hvad der sker.