Heros  Mesonauta  Uaru.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

boy — 29. november 2005, 09:57

Er det overhovedet muligt at holde disse typer sammen med planter?
Som sådan er planterne ikke vigtige for mig, men kæresten kan godt lide at der noget grønt i akvariet.
Så kan man fodre sig ud af problemet, eller er det bare sådan tingene er?

Et andet spørgsmål er: Hvordan er disse typer i forhold til animalske foder typer, er de ligeglade. eller kan de ikke tåle animalsk foder (tænker lidt på tropheus her)

På forhånd tak Boy.

Søren — 29. november 2005, 11:12

Jeg giver min Uaruer rigeligt med ærter hver dag. Det holder dem - stort set - fra planterne. Mælkebøtteblade og salat er også god kost. Men efter et par dage uden grønt, bliver man straffet på planterne. Uaru tåler det meste. Mine får- udover det grønne - hakket oksehjerte, rejer, regnorm, myggelarver....

boy — 29. november 2005, 18:49

Det lyder fint for Urau´erne har jo ry for at være nogle af de værste :e
Så de er nok et forsøg værd, trods alt.
Tak for svaret.


Mvh boy.

Søren — 29. november 2005, 20:17

Jeg synes nu også, at det pynter med planter. Men undgå dem med fine blade...de ryger omgående på menuen. Især "løg-planter" virker godt for mig. Og de kommer sig hurtigt efter et raid. Desuden giver deres lange blade i overfladen noget af den skygge, som Uaruerne godt kan lide.

Thorgaard — 1. december 2005, 00:01

Mesonauterne napper også det meste grønt de kan finde: div. sværdplanter, Anubias og Microsorum pteropus 'Windeløv'. De rører dog ikke mine Vallisnerier. Jeg fodre med rejemix, hvor der er 70 % ærter og spinat.
VH Henrik

boy — 2. december 2005, 08:57

Hvis Mesonautaerne napper til anubias, så kan det godt være at jeg skal tænke mig om to gange inden jeg skaffer dem. 😐
Fordi kæresten er rigtigt glad for vores Anubias :x

Mvh. boy

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.