Omvendt bugvattersot?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

norman — 15. december 2005, 00:46

Hej.

Jeg har på det seneste haft et par fisk med, mener jeg, bugvattersot. Det var det sædvanlige...manglende appetit, sytrådsafføring, og en lettere oppustning af mavsen, passive på bunden af akv. eller gemte sig bag sten mm. Jeg tog dog livet af de par fisk det drejede sig om, før de "eksploderede".

Jeg behandlede med "Flagyl" fra lægen, som skulle være ok. Derudover fik akvariet en omgang af Sera´s middel mod "tarmsygdomme". (det til havedamme, men det er jo det samme). Det skal lige siges, at det ikke var på samme tid, men eftersom Sera´s middel ikke rigtigt fungerede, besluttede jeg mig for, at udrydde det sidste med Flagyl.

Nå, men der er tilsyneladende ikke flere fisk der døjer med oppustet mave, men derimod har jeg en Compressiceps han og en Lithobates han, der begge efterhånden er ved at blive noget magre i det. Bugen går nærmest "opad". Jeg har øget deres fodermængde, men tilsyneladende hjælper det ikke en døjt. De andre fisk i akv. har det fint, og er sunde og raske. (Indtil videre?). Det mærkelige er at, specielt Compressiceps´en har fine farver, og lægger en smule på til hunnerne. Dog ikke så meget som tidligere, men der kan jo være mange naturlige grunde til det.

Kan det være en slags orm eller lign. der plager dem? Og hvad behandler man med? Jeg så, at Malawi Carsten har noget mod orm, men han svarer ikke på mails... der er vel stadig lukket? Men er der andet medicin der virker? Hvis det altså er orm... jeg har læst, at bugvattersot også kan vise sig i form af en slags udmagring af fisken, men jeg vil ikke hælde mere Flagyl i akv. før jeg er sikker... det er jo trods alt rimeligt hårde sager for maverne.

Det har efterhånden stået på i ca. 2-3 uger. De spiser fint, og har samme appetit som de andre fisk.

Foderet er Tetra sticks, som jeg har brugt i det sidste år. Efter "sygdommen" er konstateret, er jeg gået over til at foder med de sædvanlige sticks + SERA granulat med "kød", i håbet om, at de ville "tage lidt på" :00

Mvh

Jasper

preben — 15. december 2005, 11:52

Det lyder meget som orm i tarmen, giver indsunken bug. Prøv evt. Preis Coly fra CC.

http://cichlidecentret.biz//product.asp?product=10369&sub=0&page=1

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.