Apistogramma Viejita II yngeladfærd

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ThomasK — 30. januar 2006, 11:24

Ja så satsede jeg og købte 2 hunner til min han. Indtil videre ser det ud til at give pote tror jeg. Den gamle Av som jeg tror er en han, svømmer hen til en af de nye hunner. Den vender sig om, så halen vender mod hunnen, og basker så med halen. Lige direkte op i snuden på den nye hun. Hvilken adfærd er dettte? det virker på mig som at han gør sig lidt lækker.. hehe.

Venligst
ThomasK

ThomasK — 30. januar 2006, 11:24

....hovsa. Er der nogen der kender denne adfærd? På forhånd tak...

ThomasK

lab — 30. januar 2006, 12:37

Det hedder et haleslag. Det er vel nok den mest benyttede rituelle aggression, som Apistogrammaer benytter. Det er altså aggressiv adfærd; en måde at vise sin styrke på uden at modtageren tager skade. Modtageren af haleslaget kan vha sit sideliniesystem, som er meget følsomt, vurdere kraften i det.
Det benyttes også under kurmageri, men behøver ikke at være en del af det. Der skal du kigge efter at hannen ryster sig/ sitrer foran hunnen. For hunnens vedkommende skal du kigge efter en karakteristisk s-positur. Hun vrider kroppen så den danner en s-form (set ovenfra) og glider langsomt bagud gennem vandet for at pacificere hannnen og lokke ham med til den hule hvor æggene skal lægges.
Hvis din "han" er den fisk der er diskuteret på Akvariesiden, er jeg stadig af den holdning at det er en hun, men det kan jo være at vi får syn for sagen nu...

mvh Lars

ThomasK — 30. januar 2006, 13:05

Hej Lab!

Ja det er den selv samme fisk. Det bliver jo interessant at se om der kommer lidt mere s form i legen. Det håber jeg. Men min "han" jagter ikke på nogen måde den anden. Kun haleslag og hunnen fordufter ikke. Så jeg kan jo håbe på at det fører til mere. Tak for svaret.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.