Tanganyika i 325L

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Martin Broed — 1. marts 2006, 13:58

Efter nogen tid med discus, ønsker jeg nye udfordringer. Efter at have kigget en del på denne side, må jeg indrømme at Tanganyika fanger mig en del, men hvor mange ville man kunne sætte sammen i et 325 L? Jeg kunne godt tænke mig, både at have fritsvømmere, hulelegere og nogle sneglehuselgere. Er det for mange, og hvilke arter kunne evt gå sammen?

På forhånd tak mvh Martin

klavs — 1. marts 2006, 15:05

En klassisk kombination vil være: leptosoma og eller nigripinnis de er begge meget fredelige flok fisk (og fritsvømmere) Det er måske muligt at have ventralis også (Der er delte meninger, da den er meget agressiv), sneglehuslegere efter eget valg og et enkelt par julidochromis, leleupi, eller en enden huleleger (ikke neo. pulcher/brichardi).
Du skal huske at lave plads til alle beboerne, dvs.:
stenopsætninger til hulelegerne (lad være med at lave det for stor en del af akvariet, da deres teritorie bliver for stort).
sand bund med sneglehuse til sneglehuslegerne - der skulle de så gerne holde sig til. De fleste arter graver meget, og særligt multifaciatus.
Og til sidst noget fri / beplantet bund til dine fritsvømmere. Beplantningen er god for hunnerne til at skjule sig i.

God fornøjelse!

Martin Broed — 1. marts 2006, 15:48

Okay, det lyder spændende, kunne man evt have en flok Synodontis Petricola der i samtidig? Hvad gør man med de alger, der med stor sandsynlighed vil komme mange af?

Mvh Martin

Skovhugger — 1. marts 2006, 22:25

Hvor højt er et 325 l ? Du skal være opmærksom på, hvis det blir multier der kommer i sneglehusene, at fritsvømmerne kan få nogle hug i bugen, når de svømmer hen over sneglehusene! L.brevis derimod, gør ikke det store væsen af sig på den front (selvom de nok skal bide en i hænderne når man roder hos dem ;-) ). De andre sneglehusarter har jeg ikke erfaring med, såå.

V.H. Anders

Martin Broed — 1. marts 2006, 22:35

Det er 50 cm højt. Men så vil jeg nok fravælge multierne, da jeg hellere vil have en god balance med en god blanding af fisk, frem for en enkelt art.
Hvis jeg lavede utrolig mange gemmesteder, ville det så være muligt at holde to arter af hulelegerne?
(ungerne bliver taget over i et 180 hvis det er)

Mvh Martin

Skovhugger — 1. marts 2006, 23:03

Så skal du nok placere nogle stendynger i begge ender af baljen men så kan det også godt la' sig gøre.

Anders

Skindbjerg — 1. marts 2006, 23:22

Hej Martin
Jeg har valgt i mit 325 L at have Lamprologus ornatipinnis (2,2), leptosoma (3,5) og et enkelt par hestenæser (T. irsacap). Det fungerer fint med masser af yngel fra sneglehuslegerne og tilsvarende hos hestenæserne. Ynglen bliver dog taget, hvis jeg ikke for taget den fra, hvilket kn sker i begrænset omfang... Havde tidligere blue neon i stedet for leptosoma, hvilket heller ikke gav problemer. ornatipinnis dominerer, men hestenæserne får plads via stensætninger og hule. Jeg havde oprindeligt leleupi, men synes faktisk at de var for agrressive i forhold til ornatipinnis og har ikke indtryk af, at den er god sammen med sneglehuslegerne.

Jeg har valgt at tage et par flying fox i akvariet for at håndtere algerne - til gengæld for denne afvigelse af tanganyika har jeg ingen alger.

mvh.

Brian

Leif — 2. marts 2006, 09:03

I min 325'er har jeg multier i bunden, 12 nigripinnis, fire Julidochromis ornatus og så (lidt uden for planen, men nu var de der lige!) tre leleupier. Der ryger en enkelt multi-unge ind i mellem, men ikke noget, der betyder noget. Leleupierne har leget, og ungerne er lige fritsvømmende nu. Er noget spændt på, om de får en chance. Ellers går det fint synes jeg. Ornatus-hannen kan være noget voldsom, men indtil nu har det ikke medført problemer.
Jeg har en alfix-baggrund med rigtigt mange huler og sprækker i.
Brian, hvilke problemer skulle der være med leleupi og sneglehuslegere?
Mvh Leif
PS: Martin, hvis du vil se min 325'er er du velkommen til at kontakte mig. Jeg bor på Frederiksberg.

klavs — 2. marts 2006, 09:40

#3 du kan sagtens have en flok Synodontis Petricola. Jeg har selv 5 sammen med en flok nigripinnis og et par julidochromis. Det er meningen der skal nogle occelatus i senere (når de unger jeg har er blevet lidt større)

Skindbjerg — 2. marts 2006, 17:00

Hej Leif
Da jeg havde fire store leleupi, synes jeg ikke at ornatipinnis fik ro nok omkring deres huse. De kunne faktisk ikke rigtigt holde dem på afstand, som de ellers kan med de andre. Jeg havde derfor kun leleupi nogle få uger, før jeg droppede dem i akvariet. Derfor udtaler jeg mig heller ikke kategorisk - synes blot ikke det var optimalt.

mvh.

Brian

Martin Broed — 2. marts 2006, 21:29

Tak for de mange gode svar, så vil jeg snart begynde projektet. Så vil jeg nok bygge to store stensætninger op i enderne med så mange huler som muligt, ville det være en ide at lade sneglehusene ligge, gemt lidt ved en sten, så ikke fritsvømmerne og andre kommer ind over hele tiden?

Mvh Martin

Ps. det kunne ellers være spændende hvis jeg en dag lige kom forbi! 🙂

Leif — 3. marts 2006, 09:02

#10: Brian, det var også mest af nysgerrighed. Som du måske forstår, fik jeg mine leleupier ved en tilfældigned, og de har nu været i baljen knap tre uger. Der er to hanner og en hun, som lige nu bevogter sin børneflok med stor ildhu. Den underlegne han ser jeg ikke meget til, så en dag jeg får taget mig sammen, skal han nok op. Den dominerende han har bemægtiget sig en hule under en sten, og der får han lov at regere. Men multierne er på ham, så snart han nærmer sig deres huse. Derfor får ungerne også - stort set - lov at være i fred.
#11: Du er velkommen, bare læg en besked.
Mvh Leif

Kasper — 3. marts 2006, 09:29

#11

lj kunne du ikk tænke dig at smide nogle billeder af dit akvarie op under din profil. vil da også mægtig gerne se dit akarie 🙂

Leif — 3. marts 2006, 10:02

#13: Skal overveje at tage det op i hurtigtarbejdende udvalg 😉
Men det bliver først engang i næste uge.
Mvh Leif

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.