Max overdosis!!!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

morsboel — 20. marts 2006, 21:07

Som det er sket for så mange andre er jeg også kommet til at overfodre vf'ere. Sådan en Red Empress han æder helt vildt! Så mens de andre fisk i akvariet dårligt nok nåede at få noget af maden begyndte han så småt at skide hvide tråde. Jeg forsøgte derfor med Aquamore1 uden held. For et par dage siden gik jeg derfor ned på dyrehospitalet for at få en snak med dyrelægen og en recept på en gang flagyl. Han slog op i en bog og konstaterede, at der skal meget flagyl i et 720 liters akvarium for at nå op på en tilpas koncentration for at dærbe de flagelater, der er skyld i bugvattersoten. Jeg forslog derfor, at jeg kunne lukke halvdelen af vandet ud af akvariet. Så skal der i hvert fald halvt så meget medicin i. Det sagde han var fint, og at jeg således kunne nøjes med knapt 200 ml.

Så i eftermiddags da medicinen var kommet hjem hældte jeg 200 ml flagyl mikstur i det halvfulde akvarie.... Da jeg sad og spiste aftensmad undrede jeg mig dog over, at fiskene havde søgt mod bunden og stod mere eller mindre stille... hmm... En times tid efter begyndte specielt Mloto'erne at tumle halvfulde rundt i akvariet, også var det klart at noget var galt!!!

Jeg greb vejledningen til medicinen (det er en medicin, der normalt bruges til mennesker, så der står ikke noget om fisk), og satte mig ind til computeren for at søge her på forumet.
Ifølge dette link #2 http://www.cichlids.dk/debat/vis/104094/ skal der doseres 400 mg metronidazol, som er det aktive stof i flagyl, per 100 l vand. Dvs. 3,5 x 400 mg = 1400 mg i mit tilfælde
Metronidazolkoncentrationen i det medicin jeg fik er 40 mg/ml medicin. Og jeg har som sagt hældt 200 ml i. Dvs. 40 mg/ml x 200 ml = 8000 mg

Jeg har altså hældt 5,7 gange mere i end den anden dyrelæge, som der refereres til i linket anbefalede... FUCK!... Eller sagt med andre ord XXXX!!! :x

Jeg skyndte mig at tappe vand ud med den ene slange og fyldte rent på med den anden for at få koncentrationen ned.
Efter en times tid er de flest holdt op med at tumle rund på hovedet. Men nu ligger samtlige fisk på bunden og gisper. Håber da de overlever 😐

Martin — 20. marts 2006, 21:48

Politikens akvariebog er en god bog til begyndere.

morsboel — 20. marts 2006, 22:04

Mener du at en dyrelæge er en begynder??? Ej vel... Når en dyrelæger giver en anvisning mener jeg ikke man kan gøre anet end at følge den...

Martin — 20. marts 2006, 22:10

Det tager ikke mange sekunders research at finde ud af dosis, desuden skal du have flagyl på pilleform.
Bogen var ment til dig 😉

morsboel — 20. marts 2006, 22:23

Ja, det tænkte jeg nok at du mente, og ja man kan hurtigt finde et bud på en dosering på nettet, men som sagt: Når en dyrlæger, med over 5 års udannelse på bagen, giver en anvisning mener jeg ikke man kan gøre andet end at følge den. Eller dvs. man burde ikke behøve andet end at tænke: "han ved hvad han snakker om".
Og forøvrigt betyder det ikke noget om det er i form af en pille eller en opløsning...

- morsboel

Mike — 20. marts 2006, 22:34

politikens akvariebog nævner da intet om denne slags medicin? :s

jeg gir morsboel ret i at det ikke bør være nødvendigt at skulle eftertjekke en anvisning fra en professionel læge

Lacoste82 — 20. marts 2006, 23:06

Det er der ja så noget der kan tyde på at det er, altså nødvendigt at tjekke efter! 😉
Jeg føler med dig Jonas, det er fandeme ærgeligt, jeg føler med dig! Håber at de overlever - Men godt tænkt og hurtigt handlet!

Venligst

Mikkel

Martin — 21. marts 2006, 06:08

#6 jo, der står doseringen også!

morsboel — 21. marts 2006, 08:42

tak tak

På nuværende tidspunkt er der røget 3 småfisk og bakteriekulturen er helt smadret, så jeg ved at skifte vand igen.

Med hensyn til hvad der står i en eller anden akvariebog: Jeg mener ikke mit uhæld kan forklares med at jeg ikke har læst i en eller anden bog om hvordan forfatteren mener en medicin skal doseres. Og uanset hvad er det ganske normal praksis at en læges anbefaling bør følges selvom der skulle stå noget andet selv i bugsanvisningen. For der står vel næppe i den bog at "man altid lige skal kontolere dyrlægen her i denne bog". Den kunne muligvis ha' fået mig til at fatte mistanke lidt tidligere... Men nej, jeg syntes sku ikke det er en fair forklaring.

Det her uhæld skyldes en "banal" regnefejl som åbenbart ikke skulle ha' været fortaget i hovedet....

- morsboel

Christina — 21. marts 2006, 10:35

Hvor er det ikke særlig fedt, men jeg håber virkelig dine fisk overlever den tur.
Jeg mener da heller ikke man skal krontrolere hvad en dyrlæge siger....Hvis han siger jeg skal gi min hund x antal piller eller andet, ja så gør jeg da det!!!Når man står med en flok fisk som er lige ved og vende bugen i vejret, så går det nogen gange hurtigt, og jeg tror da at alle akvarister er ude for en lille fejl i ny og næ :00|

Christina

vedelsby — 21. marts 2006, 17:01

Meget meget uheldigt Jonas - håber din balje kommer på højkant igen.

Ingen tvivl - mange herinde på cichlids er lynhurtige til at dømme folk, men det er det der gør dette forum helt fantastisk (og meget tidskrævende :p).. Men vi kan også sagtens blive enige om at det der er sket er et uheld..

Men når det er sagt - havde jeg nok kontrolleret doseringen inden jeg fyldte baljen med flagyl -

Held & lykke med det :i
Vedelsby

Martin — 21. marts 2006, 17:17

Hvem dømmer ? jeg anbefalede bare en god begynder bog til ham..

vedelsby — 21. marts 2006, 18:07

Det var ikke henvendt til dig Martin..
Jeg forstår helt sikkert anbefalingen, men synes nogle gange folk er lidt hurtige ude..
(Og nogle tager måske også opfordringerne/anbefalingerne ilde op)

Picasso — 21. marts 2006, 19:57

400 mg. pr. 100 liter er alt for lidt, parrasitterne bliver bare resistente... Og desuden har medicinen ingen virkning i så små doser, da meget går tabt i filter. Fiskene er for det meste dømt til at dø, så hellere at de dør af overdosis. Selvfølgelig uheldigt!

Et godt råd er, at bruge 500 mg pr. 60 liter. Dette øges til det dobelte i ekstreme tilfælde. 50% vandskift hver anden dag, med ny dosis af samme mængde. Over 6-8 dage. Efter 10 dage kan fodring langsomt startes op.

Dette er prøvet mange gange ! Og er i samarbejde med flere forskellige specialister og dyrlæger.

MVH. Mark

morsboel — 21. marts 2006, 20:15

Jo tak. Fiskene ser ud til at være i bedring. De fleste af dem er begyndt at smømme rundt igen, og er også begyndt at søge føde...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.