Sand og planter ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

TJ — 27. april 2006, 21:22

Hey

Jeg har lige erhvervet mig et 180 L akvarie. Der regner jeg med at lave til regnskovsbiotop. Men jeg er en smule i tvivl om hvordan det skal laves. Derfor har jeg kigget meget på de mange flotte sydamerikanske akvarier her på siden.

Heri ligger så mit spørgsmål. Hvordan kan i få planterne, til at gro i så tyndt sand. Mangler rødderne så ikke ilt? Eller er det bare mig der er helt gal på den? Vil jo gerne have det bliver så naturligt som muligt.

På forhånd tak

/TJ

axis_mundi — 27. april 2006, 21:58

Hej

Både Javabregne, Anubias og Microsorum pteropus 'Windeløv' er ret lette at få til at vokse fast på en trærod, så det er ikke noget problem, så kan de også flyttes i et snuptag, desuden har jeg Vallisneria spiralis "Tiger", Echinodorus Bleheri og Cryptocoryner til at gro i sandbund, uden problemer, men der findes uden tvivl også planter der ikke bryder sig om det

TJ — 27. april 2006, 22:09

Okay tak for svaret. Der er også biotop rigtig med sandbund til amazonas ikke? Det foretrækker jeg i hvert fald selv. Har også set at mange herinde gør det samme.

/TJ

KimJ — 27. april 2006, 22:14

Du kan med fordel sætte Dine planter i flade potter, med groft grus i. Med lidt snilde kan de sagtens sættes så det ikke ses, og det har den yderligere fordel at det er let at flytte planten hvis det bliver nødvendigt.
Mvh. Kim

TJ — 27. april 2006, 22:22

Når du siger potter hva tænker du så på? De der af plastik, som planter som regl er i når de købes. Eller små urtepotter ?

/TJ

KimJ — 27. april 2006, 22:43

Jeg bruger hvad som helst som har en diameter på 8-10cm og ikke er højere end 6-7 cm. Helst i glas, da det er let at skjule, men det kan være hvad som helst ugiftigt og vandbestandigt.
Mvh. Kim

TJ — 27. april 2006, 22:52

Okay det vil jeg tage med i overvejelserne tak 🙂
Nu lige til en anden ting. Ville det være bedst at have 2 arter af dværgcichlider, eller flere af en art? Hvad ville give det bedste spil i akvariet ?

/TJ

lab — 28. april 2006, 11:26

#7: Du kan godt have to arter, men det er lidt svært at svare nærmere på, uden at vide hvilke arter du har i kikkerten.
Der er flere planter der trives udmærket i sand. Jeg har selv gode erfaringer med sværdplanter (Echinodorus sp.) og vallisneria. Diverse fintløvede planter som Cabomba og Limnophila, der ikke udvikler det helt store rodnet, klarer sig også fint. Et trick man kan bruge med fordel er at lægge noget sphagnum under sandet, der hvor planterne skal stå. Så kan rødderne søge ned og hente næring fra det. Dette er især gavnligt for sværdplanter og vallisneria, der henter det meste af deres næring via rødderne.

mvh Lars

Thorgaard — 28. april 2006, 12:29

Jeg har også haft gode erfaringer sværdplanter og Vallisneria i sand. Et fif jeg fik af Jakob her på siden, er at man kan bruge et par engangsvaskeklude til babyer, som man får til at suge plantegødning op. Herefter lægges de nederst mod bundglasset under hvor planterne skal stå. Så vil rødder finde ned til dette næringsdepot og desuden vil rødderne sidde godt fast. Jeg mener at det var sådan han beskrev det.

Vh
Henrik

Cichline — 8. august 2006, 01:59

Du kan også overveje at bruge flydeplanter. Der er mange spændenden, og vælger du en lidt alternativ belysning, så bliver det hammerflot...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.