bugvatersot

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

søvnig — 3. maj 2006, 19:23

Jeg er rimelig sikker på at en af mine rundhovedet cichlider har bugvatersot.
Det virker rimeligt fremskredent, og min første tanke var bare at aflive den og håbe på at de andre fisk gik fri. Men nu kan jeg så læse mig til at jeg skal behandle hele akvariet, da smitten er i vandet og filteret.
Kan det virkelig passe at mine filtre skal køre uden filtermarteriale, under hele behandlingen???
Hvorfor noget medicin er bedst???
Hva sker der hvis den angrebne fisk dør før/under/lige efter behandlingen??? Bør jeg aflive den med det samme???

Gode råd modtages med den største tak!!!!
:x :x

sandsilden — 3. maj 2006, 20:08

hvis sygdommer er fremskreden er der desværre ikke gode udsigter for behandling, jeg har brugt Aquamoor1 til behandling, men det har kun effekt hvis man behandler meget tidligt i forløbet, men du bør prøve en behandling øjeblikkeligt.
Mht. dit filter...., kan du tage filtermaterialet ud imens du behandler, men det er ikke nødvendigt, jeg tager ikke mit filter ud, under behandling, men følg anvisningen på pakken, og husk IKKE at fodre mens du behandler.
Du kan med fordel foretage et vandskifte og tilsætte 2-3 gram salt pr. liter vand

Kiwa — 3. maj 2006, 21:11

Hej Micharl

Vi har lige været igennem en kur med Aguamor 1 som Frank nævner - med vores Mbunaer. Vi har ikke taget filtermaterialet ud mens vi behandlede - efter råd fra CC. Har fulgt anvisningen for produktet - men har dog givet dobbelt dosis fra start. Vi har mistet en 10-12 stk ud af ca. 65-70 blandet Mbuna i forløbet. Nogle er døde af sig selv - andre har vi selv gjort kort proces med.

Som Frank skriver har vi også skiftet vand, tilsat salt til sidst i processen, som vel har stået på over en 14 dages periode - men det er så utroligt svært at give udførlige råd, og det ene sygdomsforløb kan sikkert være helt anderledes fra et andet.

Mht Filter så havde vi 2 spandpumper på - da vi blev ramt, (vi havde 1 i overskud vi gerne ville holde liv i fra et nedlagt akv.) Men de har begge klaret det fint, de blev ikke ødelagt - men det er måske pga. ofte vandskift, med tilsætning af Easey life, samt meget sparsom fodring efter endt behandling.

Ved ikke om du kan bruge det til noget - og ville ønske at du har en rigtig god fiskehandler i nærheden af hvor du bor - som vi heldigvis har i CC å kan man få en masse rigtig go info om sýgdomsforløb osv. Uha vi har lært rigtig meget.

Ønsker dig al mulig held og lykke -- det er bestemt ikke sjovt det du nu er ude i - håber på det bedste for dig og dine fisk.
Mvh Yvonne

søvnig — 3. maj 2006, 21:55

Omkring symptomer: Jeg har læst at fisk med bugvatersot har dårlig balance og svømmer ukordineret.... Det gør den her ikke.
Jeg har oså læst at de hænger i vandoverfladen... Det gør den heller ikke, den hviler sig hellere på trærødderne og gemmer sig meget.

De andre fisk viser ingen tegn på sygdom.

Jeg kan godt se, at det er en dårlig situation jeg er havnet i 😐 😐 😐

Hvordan kommer bugvatersot egentlig ?+( ?+(

sqezo — 3. maj 2006, 22:05

Jeg skal ikke kunne sige hvad bugsvattersot kommer af, men har erfaret at fodring med rejemix "renser" fiskenes tarme igennem, således at de ikke stoppes til. Jeg havde sot for små 2 måneder siden, og jeg behandlede mit 660 L med filteret i. Jeg brugte aquamot1 også og jeg slap med kun 3-4 fisk som døde af det. Jeg skiftede ca 50 % vand og gav så akvariet 2 breve. Efter 3 dage gav jeg akvariet yderligere 2 breve uden at lave vandskift, og lod der gå 3-5 dage inden jeg så skiftede 50 % vand igen. Jeg fodrede ikke under forløbet, og startede så småt med at fodre ca 8-10 dage efter behandlingsstart.

Mht til adfærd havde jeg også kun nogle få fisk som så ud til at være mere sky end andre og den ene var en smule oppustet. De behøver ikke nødvendgivis at have balance problemer:)
Mvh Michael

søvnig — 3. maj 2006, 22:25

Tror hellere jeg må ud og købe noget aquamor1 i morgen. Der kan vel ikke ske noget ved at jeg behandler, selvom der måske ikke er sygdom i akvariet (men det er der nok!!!!)

Kiwa — 3. maj 2006, 22:29

Vores har "stået"/hængt på bunden - eller hængt i overfladen. En har stået lodret med næsen nede i sandet - i slutningen af forløbet var der en enkelt der var pustet op som en ballon med strittende skæl - en udvikling vi havde fået forklaret kunne forekomme - en anden var bare enormt oppustet - så der har været meget forskellige symptomer hos vores.

Den fremgangsmåde Michael lige har beskrevet mht behandling er faktisk ligesom vores - jeg var bare ikke så præcis i min beskrivelse.
Hvis du vil lære mere om denne sygdom - som er utrolig omfattende mht hvad folk har af erfaringer - så brug søgefunktionen her på siden - der vil du få masser af indput, og lære en massse fra gamle "tråde" om emnet - og det er bestemt ikke fordi jeg ikke vil uddybe emnet med erfaring - men vi har kun denne ene erfaring med denne sygdom - så vil derfor hellere henvise til de gamle "tråde" på siden.

Jeg synes nu også at man kan være rigtig meget i tvivl om det nu er bugvattersot der er tale om - vi har selv været i tvivl - men hos os startede det med at en enkelt fisk bare døde ude nogen synlige tegn på sygdom - derfor gik vi straks i kødet på de mere erfarne på området, og blev heldigvis rigtig godt hjulpet. :e
Mvh Yvonne

henrikbp — 3. maj 2006, 23:34

Jeg har lige været igennem samme omgang som Yvonne & Michael. En fisk havde fået sot(var meget stille i sin hule, spiste ikke og nogle få andre havde trådafføring). Jeg er netop færdig med behandlingen og har stoppet behandlingen med Aquamor1 her i aftes. Jeg har også her til aften skiftet en hel del vand, og han er allerede på toppen igen og spiller op over for damen. Tror sørme jeg har været heldig at tage det i opløbet, men det må de nærmeste dage vise. Så jeg synes du skal skynde dig ud og købe en gang Aquamor1 og se om det ikke kan løse problemet.

Nu vil jeg så til at fodre forsigtigt, og tage nogle nitrit tests for at se om filtret blevet ødelagt af kuren. Martin hos CC sagde at jeg bare kunne behandle med filtret kørende, hvilket jeg var glad for da jeg har filter bag baggrunden.

Jeg kan kun tilslutte mig Yvonne og anbefale dig at lave nogle søgninger her på siden og "suge" så meget som muligt til sig. Det har helt sikkert hjulpet mig.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.