Kødædende plante sammen med malawier?? Mon det kan lade sig gøre?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

-Bagger- — 28. maj 2006, 13:42

Hej.. faldt lige over denne spændende artikel.. er der nogen herinde der kender planten? For den ser da knalder godt ud, og hvis den kunne gro i samme akvarie som mine malawier svømmer i, kunne det være rigtig cool!! :-D

http://www.tropica.com/article.asp?type=aquaristic&id=722

Lusen — 28. maj 2006, 13:51

Ifølge teksten fra beskrivelsen
"Alle de steder vi har truffet den i naturen (Sri Lanka, Laos og Vietnam) voksede den i meget blødt vand, og vi havde store vanskeligheder med at holde den i live under hjemtransporten. Heldigvis er den plante, som nu produceres, langt mere hårdfør, og den er derfor velegnet som vandplante for specialisten. "
Lyder det ikke som om den er velegnet til det hårde vand i Malawi akvarier, desuden ser det ud til at den vokser delvist over vand, så det kræver vist lidt forberedelse under indretning.
West sælger den http://www.akvarieforretningen.dk//product.asp?product=3191&sub=0&page=1

mvh
Jacob

Dan — 28. maj 2006, 22:44

Den omtalte plante tilhører slægten blærerod og er almindelig over hele verdenen. I DK findes 5-6 arter.
http://www.von-wallfeld.suite.dk/CP/Utricularia-slaegten.htm

De bedste hilsner,
Dan

-Bagger- — 29. maj 2006, 22:13

Men kan det mon få lov at gro i et akvarie hvor jeg holder Mbunaer i??

Dan — 29. maj 2006, 22:40

Selvom den pågældende blærerod trives i hårdt vand, tvivler jeg stærkt på, at den vil kunne trives i et almindeligt cichlide-akvarium.

[citat]Utricularia graminifolia på sit naturlige voksested på brinkerne ved et overskygget skovvandløb i det sydlige Vietnam. Planten gror halv neddykket og halv på land imellem de nedfaldne blade i skovbunden.[/citat]

Som det fremgår af dit link, lever den halvt neddykket. Havde du tænkt, at du ville lade en del af akvariet fremstå med en landdel? Hvis ikke vil den formodentlig gå til bunds og rådne i løbet af kort tid. At West sælger dem som bassinplante, hvor den skal gro på våde stensætninger og lignende (se foto fra West), viser vel netop, at den nok ikke er særlig egnet som vandplante i et akvarium - men måske vil den kunne vokse i et akva-terrarie og lignende.

Mange hilsner,
Dan

Akvarie West — 29. maj 2006, 22:58

[citat]
At West sælger dem som bassinplante, hvor den skal gro på våde stensætninger og lignende (se foto fra West), viser vel netop, at den nok ikke er særlig egnet som vandplante i et akvarium - men måske vil den kunne vokse i et akva-terrarie og lignende.
Mange hilsner,
Dan [/citat]

Det må være en STOR misforståelse. Jeg ved ikke hvorm du får det fra, at der er tale om våde stensætninger. Jeg har snuppet billedet fra min grossists internetside (se link i #1). Der ledsages billedet af teksten "Her er Utricularia graminifolia anvendt i et undervandslandskab hvor den nærmest danner et grønt vandløb i akvariet. Planten kan også anvendes som almindelig forgrundsplante hvor den efter 6-8 uger danner et smukt sammenhængende græstæppe".

Jeg ved ikke hvor du får det med stensætningen fra?

Her er planten i Tropicas akvarium på InterZoo Messen.



Dan — 29. maj 2006, 23:26

Hej West,

Du har ganske ret, og jeg beklager fejltagelsen! Jeg må indrømme, at jeg troede, at denne plante blev solgt som plante til bassin-anlæg. Måske bygger min misforståelse på et af billederne i link #1, som jeg lidt for hastigt opfattede som billedet fra et vådt stenbed. Nu kan jeg godt se, at der rent faktisk er tale om et akvarium - hvilket teksten jo også giver udtryk for. :r :r Sorry!!

De bedste hilsner,
Dan

Akvarie West — 29. maj 2006, 23:29

😉

chrom — 30. maj 2006, 02:18

Blærerods slægten er ret artsrig og findes som sagt tidligere i tråden over det meste af verdenen, så der kan selvfølgelig være ret stor variation mellem arterne. Generelt er arterne tilknyttet næringsfattige sphagnum-moser med meget blød vand. Jeg har selv haft en af arterne som potteplante i en samling af kødædende planter. De steder hvor jeg har set de dansk arter har de vokset på land i gennemvædet sphagnum såvel som i vandoverfladen.

http://www.pbase.com/plantella/image/51278137 viser tydeligt at i hvert fald denne art ikke har problemer med en fuldstændig aquatiske levevis.

Selv om at de skriver at arten er tilvænnet til hårdere vandkvalitet vil jeg umiddelbart tro at det er begrænset hvor hårdt vand den vil tolererer og den er derfor nok bedre egnet til blødere vandkvalitet end i Malawiakvariet. Akvariet i linket ovenfor kører med KH=4-5 og PH=6.8 hvilket er væsentligt under de normale vandværdier i et malawi-akvarie
Desuden ville Mbuna?er nok ikke kunne lade den være i fred.

Jeg har ladet mig fortælle at blære-cellerne (selvom at de ikke kan fange/fordøje større dytte end dafnier og cyclops) kan vær et problem med arter med småt yngel. Blære-cellerne suger ikke ynglet ind men klemmer det fast så de nærmest klæber til planten. Dette er self. ikke et problem med yngel af malawi-størrelse.

Jeg forelskede mig selv i beplantningen af dette akvarium http://www.pbase.com/plantella/hc60 da jeg så linket her på siden i en tråd om ?vilde akvarier?

Mvh.
Jon

Akvarie West — 30. maj 2006, 10:41

Planten ligner umiddelbart nam-nam for en Mbuna. Jeg tror ikke den holder længe, med mindre der er noget ved planten, som fisken ikks yntes om. Jeg ville ikke bruge den i et Mbuna akvarium, med mindre jeg var indstillet på, at det var et forsøg.

-Bagger- — 30. maj 2006, 16:49

Årk jamen det er jeg helt indstillet på, ville bare ikke købe den hvis folk vidste at det bare var rent foder for fiskene ;-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.