Pseudotropheus saulosi

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jakobe — 28. juni 2006, 08:50

Hej,
Hvis man har et artsakvarie på 240l. med kun denne art, vil ungerne så kunne overleve tror i? Vil de evt. kunne overleve sammen med andre arter? Hvor mange skal man have gående sammen i en flok?

mvh
Jakob

SPOON — 28. juni 2006, 08:58

Dem der ikke når at gemme sig overlever ikke :x

jakobe — 28. juni 2006, 09:13

Så det gælder om at have en masse gemmesteder og så håbe at hun smider ungerne der? Det kunne jo være sjovt at få et par unger engang imellem, har desværre ikke plads til at have nogen opvækstakvarier.

Hvis man senere beslutter at have andre arter i, kan man så bare smide dem i eller vil de så blive slagtet?

KimJ — 28. juni 2006, 09:24

Som #2 skriver, de bliver ædt hvis forældrene får chancen, men Mbuna unger er meget gode til at sørge for sig selv, så i et artsakvarium, eller evt. et akvarium m. 2-3 arter Mbuna, vil der altid være et par stykker der overlever. Hvis Du kun vil have en art, er ca. 20 passende, ved flere arter dividerer Du bare antallet ud. Jeg ville dog ikke prøve med mere end højst 3 (små!) arter.

jakobe — 28. juni 2006, 10:28

ok, men kan jeg sætte arterne ned efterhånden eller skal de i samlet?

Faaborg31 — 28. juni 2006, 10:28

Hmm KJ.... Mbuna må vel godt gå lidt tæt ikk ?

Synes ikke 20 lyder af så meget i en 240 L ...

KimJ — 28. juni 2006, 10:35

Hvis man fratrækker lidt volumen til sand og dekorationer, giver det ca. 10L til hver fisk, hvilket må siges at være rimeligt tæt på grænsen for hvad der er forsvarligt i længden. der skal trods alt også være plads til at nogle unger vokser op, og lidt naturlig adfærd undervejs er vel også meget godt 🙂
Mvh. Kim

KimJ — 28. juni 2006, 10:46

#5
Ideelt set, skal de i samlet, men hvis Du ikke kan arrangere det, må Du improvisere. Det hjælper hvis Du laver om på dekorationen når Du sætter en ny art ned, så alle starter forfra med at skabe territorier. Det er ikke sikkert at det er nødvendigt, men det er et godt trick, hvis der bliver ballade.

Mvh. Kim

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.