For mange mbuna i 240 L, hvad er smartest?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

C.Lotte — 29. juli 2006, 14:46

Ja som overskriften siger så har jeg fået for mange i mit 240 L. Det gik fint så længe de var helt små, men nu hvor de er nået 6-7 cm og virkelig er begyndt at udfarve går det ikke helt. Der er mange kampe og intense jagte mellem hannerne og en masse afbidte halefinner.
Bestanden er:
2.1 metriclima lombardoi
2.2 melanochromis auratus
3.3 pseudotropheus trewavasae
4 melanochromis maingano (har ingen anelse om kønnet)
0.0.6 pseudotropheus elongatus (mbamba) mellem 2-4 cm
1.2 metriclima estherae
Men hvad er smartest. Kan jeg beholde de mange forskellige arter hvis jeg f.eks. kun har 1.2 af hver art?
Eller er det smartere at skære nogle arter helt væk?

Jeg rejser til jylland på mandag. Kan jeg evt. sætte nogle af de mest jagtet over i et 85 L i den uge, så de ikke bliver stresset og dør. De meget jagtet er en auratus han der er ved at udfarve, samt nogle trewavasae hanner og hunner. Altså ca 5-6 fisk i et 85 L i en uges tid.

jensp — 29. juli 2006, 15:05

Hej Lotte!

Var det mig, ville jeg skære nogle af arterne væk, fordi jeg tror du får mere ud af fiskene med større flokke af hver art.

Det er som om at fiskenes "personlighed" "drukner" i et akvarium med en masse par. Derimod, hvis du har en flok af hver, så har du farverne når hannerne spiller op til hunnerne OG når hannerne spiller op til hannerne.

Min erfaring med alle de Malawicichlider jeg har hold, er at holdes de i flokke så viser de flottere farver!

KimJ — 29. juli 2006, 15:12

Umiddelbart ville Jeg kraftigt overveje at skære Lombardoi og Auratus væk. De er nogle af de værste ballademagere der findes. Jeg går ud fra at dem Du kalder Ps. trewavasae, er Labeotropheus trewavasae? De kan blive temmelig store, så de kan også på et tidspunkt blive et problem, men det er ikke sikkert.

Mvh. Kim

C.Lotte — 29. juli 2006, 15:16

#3 Ja du ha rret i at det er labeotropheus trewavasae. I forhold til størrelsen arbejder jeg lidt i tankerne med et 500 L på længere sigt, men dog ikke de næste par måneder.
Ja jeg har godt hørt at lombardoi og auratus er nogle af de værste, men syntes også de er flotte.
Ville det overhoved gøre en forskel at det er maingano jeg tager væk. Det er vel ikke nok?

KimJ — 29. juli 2006, 16:58

Hvor store er de?
Min erfaring er, at Maingano er relativt fredelige, men det kan variere fra individ til individ.

Mvh. Kim

C.Lotte — 29. juli 2006, 17:26

#5 De er ca 5-6 cm.

Hmm ja så kan det være jeg må af med nogen af de andre, selvom jeg ikke er meget for det. Ville denne sammensætning kunne gå i et større akvarie eller ville den også der være lidt for temperamentsfuld?

KimJ — 29. juli 2006, 18:57

Det burde kunne gå i et 500L akvarium, men så vil det være en god ide at anskaffe flere af hver art.

Mvh. Kim

C.Lotte — 29. juli 2006, 20:37

Ville jeg evt. kunne anskaffe mig et 240L mere og så dele dem op, eller vil det stadig blive et problem når nogle af dem bliver for store?

KimJ — 29. juli 2006, 21:06

Jeg synes at akvariet under alle omstændigheder bliver for lille, men der skal nok være nogle der har haft held med det.
Hvis Man skal være lidt kontant; det er jo ikke særlig vanskeligt at skaffe auratus og lombardoi igen, så m.m. de har affektionsværdi, er den bedste løsning nok at afhænde dem du ha, og så evt. anskaffe dem igen når du har et større akvarium. Det har også den fordel, at de mindre aggressive arter har en chance for at få fodfæste, inden "banditterne" kommer i.

Mvh. Kim

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.