Tv.fra Viktoriasøen om den forurening

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

malawi-amager.dk — 28. september 2006, 16:43

Kan du se svensk tv? Så se Sveriges Television 1 i aften, torsdag 28.09.2006, kl. 22:00 - 23:50.
Her bringer man en tysk dokumenterfilm om den store faunaforurening i Victoria-søen.
Udsendelsen Darwins Mardröm viser de frygtelige virkninger som udsætningen af nilaborren,
Lates niloticus, har haft for søen og dens naturlige liv.
"Träffar som en fet käftsmäll", skriver man i omtalen - oversættelse næppe nødvendig.

Filmen er udførligt omtalt på http://www.bio.nu/film/?id=100958 Omtalen er på svensk.
Det vides ikke den senere kommer på dansk tv, men DR2 er jo en mulighed.

malawi-amager.dk — 28. september 2006, 16:52

oplysninger kopieret fra @kva-net nyhedsbrev

Lusen — 28. september 2006, 16:54

Tak for info - den må optages.

Dan — 28. september 2006, 19:26

Jeg har filmen på DVD og har set den flere gange. Der er meget lidt økologi i filmen. Det handler snarere om negative effekter på lokalbefolkningen, hvoraf en stor del af disse - efter min mening - er vist som delvist manipulerede optagelser. Som fænomen synes jeg, at filmen er interessant, men ingen, som jeg kender, der har boet eller arbejdet i byen Mwanza, hvorfra de fleste optagelser stammer, er i stand til at genkende det billede, som filmen giver.

Nok om det. Jeg er spændt på, hvad I synes om filmen. Den har vundet et utal af priser og fremstilles ofte som en fremragende dokumentarfilm. Skidt eller kanel?

De bedste hilsner
Dan

Dan — 29. september 2006, 10:56

Var der nogen, som så Darwin's Nightmare? Hvad synes I om den?

Lusen — 29. september 2006, 11:06

Ja, jeg så det. Det var faktisk et meget spændende program, det havde bare ikke (direkte) så meget med cichlider at gøre.

malawi-amager.dk — 29. september 2006, 11:28

Jeg så den også.En katastrofe, med så meget mad og så al den sult.Politisk set /så er det jo forfærdeligt at nogen har så meget magt og fjerner alle pengene til,, ja andre interesser end mad og andet godt til landet.

PeterPan — 29. september 2006, 11:29

Jeg syntes det var et ok program fik desværre ikke det hele med.

Men af det jeg så syntes jeg at det var ok, men meget meget ensidigt og man kan jo få alle til at fremstå som skurke med den rigtigt klipning, musik og kameraføring.

Jeg havde en kosntant dårlig smag i munden da jeg så det over menneskers ligegyldighed med naturen inkl. min egen. For jeg/vi bidrager jo også til den forurening der sker i den 3. verden. Så jeg ved ikke, syns den var fin.

Mørup — 29. september 2006, 12:56

Jeg har aldrig set magen til det miljøsvineri.

Såfremt de får bisyand fra EU, så må det være på tide. At der skabes balance mellem befolknings ønsker for at dække mad mangel og en strammere udledningspolitik.

Med al den fiske affald kunne det jo have været behandlet til fiskemel, som kan bruges til kunstgødning for landbrugs produkter. Og ikke i det sølle møg der forpester tilværelsen for de lokale.

Man ser jo hurtigt at de er blevet mere syge, af ubehandlet fiskeaffald.

Det er en ren mijløkatastrofe.

:x

Dan — 29. september 2006, 15:49

[citat] En katastrofe, med så meget mad og så al den sult. [/citat]
Filmen giver indtryk af, at sult er et generelt problem i Tanzania. Dette er ikke korrekt. Det er korrekt, at der er visse og ofte begrænsede områder i landet, hvor høsten et enkelt år slår fejl, og området derfor har et akut behov for fødevarehjælp. Året efter er det nyt område. Dette problem er ofte relateret til variation i nedbør, men at karakterisere Tanzania som en nation, der generelt lider af hungersnød er - efter min mening - en manipulation fra instruktørens side. Og hvis vi alligevel valgte den vinkel, er det højst diskutabelt, hvorvidt nilaborrens kød kan kompensere for den periodsk fejlslagne høst i visse områder. Majsmel og/eller ris udgør hovedernæringen for de fleste personer i landområderne. Man kan næppe få dem til at spise nilaborre istedet, og hvis man kunne, ville det være ret besværligt at få fiskeprodukter transporteret ud til dem og opbevaret. Landets egen distribution af fødevarehjælp består da også primært af ris og majs.

[citat] .... over menneskers ligegyldighed med naturen inkl. min egen. For jeg/vi bidrager jo også til den forurening der sker i den 3. verden. Så jeg ved ikke, syns den var fin.[/citat]
[citat]Jeg har aldrig set magen til det miljøsvineri.[/citat]
Der blev nu efter min mening ikke vist eksempler på den store forurening i filmen. At de fattige grupper øger deres indtægt ved at forarbejde fiskeaffald fra fabrikkerne (hvor produktet iøvrigt sælges og distribueres over hele landet som et supplement til majs og ris), er der vel principielt ikke det store problem i. At der er voldsomme sundhedsmæssige konsekvenser af at arbejde med at forarbejde fiskeaffaldet, er vel en anden sag. Men principielt er der vel ikke noget galt i, at de fattige grupper ren faktisk kan få en indtægt af dette arbejde. Kun burde man forbedre forholdene, så de ikke blev eksponeret direkte for ammoniak-dampene, røg osv.

Og så et par spørgsmål til filmen:

- Hvorfor blev arbejderne på fabrikken ikke interviewet vedr. lønindtægt og arbejdsvilkår? Kunne det tænkes, at disse mange 100 personer egentligt er glade for deres job og tilfredse med løn i et bysamfund, hvor der kun er meget få muligheder for et fast job med en rimelig indtægt? Umiddelbart så det da ud som om, at de havde fine arbejdsforhold. Kitler, samlebånd og rene fabrikshaller. Vel ikke så forskellig fra dengang, vi selv havde store fiskefillefabrikker - altså før vi flyttede dem udenfor DK.

- Hvad skulle man ellers stille op med nilaborren i søen? Er det ikke ok at den bliver fisket og solgt videre til højeste markedspris? I årevis har staten Tanzania ellers forsøgt at begrænse lignende initativer, hvilket man nu har indset, er årsagen til, at den økonomiske vækst og generelle udvikling i årtier har stået stille. I de sidste 2-3 år har den (estimerede) årlige økonomiske vækst i Tanzania ligget på 4-6%. Foruden den økonomiske vækst kan udviklingen bl.a. ses i form af et flot fald i børnedødlighed på 18-20% over de sidste 14 år. Levestandarden stiger - godt nok mest i byområderne, men optimismen kan nu spores næsten overalt i samfundet. Denne udvikling ses generelt som et produkt af investeringer i landet.

Jeg mener, at filmen forsøger at bekræfte os i de fordomme, som medierne til stadighed giver os, når talen falder på Afrika. Optagelserne med de hjemløse drenge, som sniffer lim kogt på fiskeemballage, er - igen efter min mening - usmagelige i deres forsøg på at vise associationer, hvor der ingen er. Hele ideen om en generel sammenhæng mellem fragtflyene og våbentransport kan - udover enkeltstående hændelser - ikke dokumenteres. Der bliver fragtet mange våben i Afrika, men at Mwanza skulle være et vigtigt transitpunkt, kan på ingen måde understøttes. At der er eksempler på smugling, er vel rigtig nok, men at gøre til et af omdrejninspunkterne for filmens fortælling er igen ren manipulation fra instruktørens side.

Bare mine 5 tanzanianske shillings....

Mange hilsner
Dan

KimJ — 29. september 2006, 16:10

Det der er det værste svineri, specielt set med vores akvaristiske briller, er vel at nilaborren i det hele taget lever i søen. det er vel en slags miljøsvineri?

Mvh. Kim

PeterPan — 29. september 2006, 17:18

#10 Hold da op der var da ihvertfald en der reagerede på filmen der.

Det jeg mener med ligegyldighed er som #11 også skriver at nilabboren overhoved eksistere i victoria søen. Samtidig er der store problemer med forurening fra spildevandsudledning til søen fra de mange fabrikker der skyder op i området.

Generelt mangler der måske noget vi opfandt for en del år siden snart. En vandmiljø plan som skal sikre at søen ikke døer helt pga. iltsvind og forurening m.v.

Men det er jo nemt nok og sidde og sige her i Danmark og det har også taget mange år før vi kunne mærke bare lidt til vandmiljø planen som for så vidt heller ikke her hjemme har slået 100% igennem. Der er stadig alt for mange søer og vandløb her der lidder under udledning fra landbrug, husbrug osv.

Det er svært for det ville kræve meget mere end folk er villige til at ofre for at beholde den natur som vi er så hurtigt ved at miste/ændre.

#6 Nej, der var ikke så mange cichlider med men de er self. også godt udtyndet fordi nilabboren ædder sig tyk i dem.

Dan — 29. september 2006, 17:32

#11 Jeg kan kun være enig, men jeg er nu ikke sikker på, at det er den type forurening/miljøsvineri, som der henvises til i #8 og #9. Men hvis dette er tilfældet, er jeg enig med udsagnene i de nævte postings.

Iøvrigt nævnes det vistnok i filmen, at nilaborren blev udsat i 60'erne eller 70'erne (?). Dette passer nok ikke. Alt tyder på, at den første gruppe på nogle 100 fisk blev fanget i Lake Albert og udsat i Lake Victoria eller i et vandområde med kontakt til søen i 1954. Referencen er bogen Darwin's Dreampond (Tijs Goldschmidt, 1986), hvis titel iøvrigt har inspireret til filmens titel. Men instruktøren af filmen har åbentbart ikke gjort sig den ulejlighed at benytte oplysningerne i bogen. Man kan overveje, hvorvidt årsagen er den, at budskabet om et moderne miljøsvineri ville blegne lidt, hvis det stod klart, at der rent faktisk var tale om en ældre udsætning af fisk, hvor formålet var at forbedre Uganda's fødevaresituation i 50'erne. Men det gør selvfølgelig ikke katastrofen mindre alvorlig.

De bedste hilsner
Dan

Dan — 29. september 2006, 17:37

[citat] #10 Hold da op der var da ihvertfald en der reagerede på filmen der.[/citat]
Tja - jeg har som sagt set filmen flere gange :e Desuden har filmen, som jeg har omtalt i en tidligere tråd, været udgangspunkt for en paneldiskussion og seminar på RUC af mediernes rolle i vores opfattelse af Afrika.

[citat] Men det er jo nemt nok og sidde og sige her i Danmark og det har også taget mange år før vi kunne mærke bare lidt til vandmiljø planen som for så vidt heller ikke her hjemme har slået 100% igennem. [/citat]
Igen - kan jeg kun være fuldstændig enig! 😉

Mange hilsner
Dan

PeterPan — 29. september 2006, 18:49

Hmm tja, har set mange eksempler på hvordan medier kan medvirke til justitsmord o.lign. Det handler bare om kreativ sammen klipning.

Dan — 29. september 2006, 19:51

[citat]Hmm tja, har set mange eksempler på hvordan medier kan medvirke til justitsmord o.lign. Det handler bare om kreativ sammen klipning.[/citat]

Yes - og nu tør jeg næsten ikke gå i flere detaljer mht. filmen, men der er faktisk også tale om eksempler på forkert oversættelse fra ki-swahili til tysk/engelsk. Eksempler som iflg. min mening netop bidrager til at trække budkskabet i den retning, som instruktøren ønsker. Hvorvidt disse forkerte oversættelser bevidst er lavet således, skal jeg dog ikke kunne sige.

PeterPan — 29. september 2006, 21:29

Heh, ja nu skal jeg jo ikke lige gøre mig klog på ki-swahili men hvis det er sandt så kan man ikke have tillid til noget af indholdet overhoved. Ud over det der sker på billederne.

Dan — 29. september 2006, 21:50

#17 Det er måske for meget at sige, og mange af scenerne bør - som du selv skriver - vel tale for sig selv, men er ofte løsrevet fra en helt anden kontekst. Jeg kan kun gentage, at de personer, som jeg kender, der i kortere eller længere perioder har boet og arbejdet i Mwanza ikke kan genkende det billede, som filmen forsøger at give. Mange af scenerne mener jeg iøvrigt, at man kan skyde ethvert sted i et urbant område af Tanzania, Kenya eller Uganda - uden at der er nogen relation til Lake Victoria eller problematikken vedr. fiskeriet efter nilaborren. Man kunne vel strengt taget også lave en lignende film i en europæisk storby, men her ville vi langt hurtigere kunne gennemskue illusionen, da vi er bekendt med mulige sammenhænge eller mangel på samme. Min mening er kort sagt, at instruktøren tager r.... på os. Og at dømme efter alle de flotte anmeldelser lykkedes det til fulde.

Mange hilsner
Dan

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.