Status over mit guppyopdræt 2005 - 2007

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Villads — 31. oktober 2007, 09:32

Nu er der gået næsten to år siden jeg købte et 54l startersæt i Netto. I de dage kendt som Nettoakvariet, fordi så mange kom igang netop med dette akvarium.
Ideen var at få fat i nogle pæne guppyer og så lade dem futte rundt og lave deres guppyting i fred og ro mens jeg så til fra sidelinien.
Sådan gik det ikke.Jeg meldte mig ind i Dansk Guppy Klub for at få gode fisk og mødte nogen flinke folk som ved meget om guppyer og nu går jeg og glæder mig til årmødet og DM i guppy.Ikke at jeg har en chance for at vinde i år,men måske om nogle år 🙂
Jeg er lige blevet færdig med at fotograferer alle mine fisk så nu fik jeg lyst til at vise jer i sammenhæng den udvikling der er sket fra mine første fisk til de fisk der nu svømmer rundt i mine ca. 20 akvarier.

De første fisk jeg fik var ikke en ren stamme men fine fisk fra en udkrydsning,og jeg skulle så arbejde videre med dem for at få en eller to rene stammer ud af dem.
Det blev kun den grønne linie der fik betydning,selv om der også var røde fisk,så første billed er den Grønne Hybrid som mange allerede har set på gamle AS.
Række 1

Desværre fik ingen af ungerne fra den grønne han dobbelsværd på grund af en drilsk genetik,så jeg fik i stedet nogle NeonRøde DS.
Jeg fik to forskellige NeonRøde stammer og da de ligende hinanden til forveksling valgte jeg at beholde den ene og den anden stamme gav jeg væk til alle der ville have dem.Det var måske en fejl,for den stamme jeg beholdt har ikke udviklet sig godt og det er så grunden til at jeg ikke får mange point i år,men pyt med det.
Da jeg var så glad for den Grønne han besluttede jeg mig for at krydse den med de NeonRøde.
Jeg fandt ud af at den NeonRøde farve sidder på Y - kromosomet,så hvis jeg krydser den grønne han med de røde hunner skulle det gerne give nogle grønne unger.Sådan gik det ikke som vi senere skal se.Jeg krydsede også søstrene til den grønne han med de Neonrøde hanner således at krydset går begge veje.
Nu må jeg hellere vise hvad der kom ud af det.

De første tre er Grøn han x NeonRøde hunner.Det var her jeg forventede Grønne unger *blink*
Række 2.

Grønne blev de jo ikke og jeg har senere fundet ud af hvorfor.Nemlig at den Grønne han har en mutation der undertrykker rød selv om den røde farve ligger i generne.Hans unger F1 har ikke den mutation,i hvert fald ikke nok til at den træder i kraft, så de bliver knaldrøde.Der var faktisk også hanner med grønne farver men det var noget sløjt la-la at se på.Ikke noget der lignede den flotte Grønne han.

De næste to er NeonRød hanner x Grønne hunner. Her sker der ting og sager men i får kun to billeder af den han jeg udvalgte til avl.
Række 3.

Han ligner sin far ret godt og bekræfter at den NeonRøde farve sidder på Y - kromosomet,men der er ikke noget der er enkelt i guppygenetik og det ser i bedst ved at kigge på de næste billeder som er F2 af krydset NeonRød hanner x Grønne hunner. Fisken herover er far til ungerne herunder.
Han blev parret med sine søstre og dette er noget af det der skete.
Række 4.

Se - Den første han ligner sin far,der er lidt forskel men det giver mening.Den næste er grøn *blink* Den er så blank at den har været svær at få et godt billed af.Når jeg ser dem i dagslys før lampen tændes så funkler de som intet jeg har set før i et akvarium.Se så lige den tredje, hvad sker der her - ja det vil vise sig - ligesom med de grønne i denne række gætter jeg på at det har med den mutation at gøre,men jeg har slet ikke styr på det.Der er også en del sjuskede eksemplarer uden for nummer som jeg vil skåne jer for.
Jeg er så vild med dem at i lige får to billeder mere 😛
Række 5


Så er der de Grønne som blev til Røde hanner.Her giver det lidt mere mening,dog ikke uden undtagelser.De allerfleste fisk i F2 er røde, dog er der to typer,en med fine dobbelsværd og en med noget sjusk som ikke kan bruges til noget
Række 6

Her glæder jeg mig over at et pænt antal unger ligner fædrene og tegner til at få lidt bedre sværd.Det skal nok blive til en stabil stamme med tiden.På billed 2 i rækken kan man se at der er to nuancer,hvor jeg klart foretrækker den nederste.Igen - se lige den sidste i rækken.Den og to andre er modsat farvede på kroppen og røde på finnerne.Desværre er halen noget sjusk som jeg ikke ved om jeg kan få noget ud af. Det glæder jeg mig til at diskutere når jeg mødes med alle guppyoterne.

Til slut får i lige et billed af to brødre i komplementære farver. Tænk at de har ligget i den samme guppyhun.
Række 7


Jeg benytter enhver lejlighed til at påstå at guppyen er den mest interresante fisk man kan ha' i et akvarium,måske denne tråd viser lidt om hvorfor.

Jeg har redigeret for et par småfejl.Herlig funktion.

Luna — 31. oktober 2007, 09:41

Dejligt indlæg, om hvordan du er startet. At det så er krydret med flotte billeder af smukke Gubser gør det jo ikke ringere. 😎

MOK — 31. oktober 2007, 09:45

Fantastisk spændende læsning Villads og kanon billeder = man får jo straks lyst til at gå i gang 😎

Der er godt nok mange flotte, men nu har jeg nok også en svaghed for DS *rødmer*

Villads — 31. oktober 2007, 09:51

Dejligt at i kan li' det 😛

Jah Morten, det er bare med at klø på.
Er vi ikke medlemmer i samme klub?

MOK — 31. oktober 2007, 10:05

[citat]Dejligt at i kan li' det 😛

Jah Morten, det er bare med at klø på.
Er vi ikke medlemmer i samme klub?[/citat]

Jo - det er vi pt 😉 - men holder lige en pause - fik - bla. pga. krabberne ikke gjort nok ved det, så jeg vil glæde mig til at at tage det op igen på et senere tidspunkt (jeg har et par 14 dage gamle unger tilbage - resten er kommet ud på kærestens skole i en stor flok - stadig kun samme stamme, så jeg kan jo altid udvælge mig nogle unger og så starte op igen 🙂 )

Villads — 31. oktober 2007, 10:11

Det var jo også sjovt med krabberne.
De må ha' krævet en del arbejde vil jeg tro.
Hvilken stamme har du?

seamann — 31. oktober 2007, 10:49

Hvordan får du dem til at stå model:D

Villads — 31. oktober 2007, 10:51

Fotofængsel :DB)

kamel import dk — 31. oktober 2007, 10:55

Flotte billeder - nu må du endelig sige til hvis du skal bruge nogle af dem du gav os. (Eller yngelen derfra).

Anne.

seamann — 31. oktober 2007, 10:58

😀 Men rigtig flotte billeder;)

Villads — 31. oktober 2007, 10:58

Tak skal du ha' Anne.
Går det godt med stammen.
Det var jo den jeg gik af med og den er ikke nært beslægtet med de fisk jeg viser i denne tråd,men det er jo rart at vide hvor man kan hente gode fisk hvis det er.

Villads — 31. oktober 2007, 11:02

Det er det mærkelige ved det.
Jeg krydsede også hunner fra din stamme med den Grønne han,men alle ungerne fik dårlige eller ingen dobbeltsværd,så selv om de ligner hinanden til forveksling er de alligevel forskellige i generne.

MOK — 31. oktober 2007, 11:18

[citat]Hvilken stamme har du?[/citat]
Full red og de var faktisk flotte mange af dem, men solgte nogle stykker og fik at vide at det var noget bras, der ikke kunne overleve en flytning - og da jeg så forærede en stor del væk og enkelte af dem også døde - ja så mistede jeg helt interessen, men nu er de jo flyttet - og ingen er døde *doh**blink*

Villads — 31. oktober 2007, 11:23

Måske du skal kaste dig over Dobbelsværdene, jeg har læst at de ofte er stærke.
Dem jeg har delt ud af har klaret sig fint de fleste steder.

Lois — 31. oktober 2007, 11:27

Hej Villads,
det var jo nærmest en hel livshistorie fra dig af 😉
Personligt synes jeg bedst om fiskene i 2. række.... men men men tror aldrig du får mig overbevist 😉 Forholdene han-hun er det nok de hæsligste fisk der findes 😛 Og alligevel må jeg sige, sidste jeg var på børs var der en med nogle rundhalet Guppyer -kønneste Guppy jeg har set til dato.... skulle da næsten ha taget et billede af dem.

Jegselv er gået i gang med at arbejde på at få en ren hvid sværddrager ud af koisværddrageren. Måske det allerede findes(?) Har dog hverken hørt eller set det. Mit hvide par gav i første kuld kun 4 hvide unger, resten var koi. Andet kuld har givet 7hvide unger ud af 42. Så nu må jeg se hvad der kan blive ud af det 🙂

Forsat held og lykke med din avl.

Villads — 31. oktober 2007, 11:40

Hej Lois(må jeg kalde dig Lane)

Anden række er den jeg tror bliver udstillings klar som den første og jeg er vild med de fisk.De er pænt store især ham på første billed i rækken,guppy gigantia.F2 tegner også til at blive pænt store.Jeg glæder mig til at den dag hvor jeg har 100+ af slagsen i et akvarium.

Det er også spændende at følge dine fisk.
Du er en af dem der har vist mig at især Platy og nu også sværddragere har en spændende genetik.
Der er simpelthen sket så meget i de tyve år jeg var væk fra hobbyen og det er fedt at se alle de variationer.
Jeg kigger med hver gang du viser billeder af dine fisk.

Lois — 31. oktober 2007, 12:00

#16 Hihi 😉 Der er desværre blevet reduseret rigtig meget på det sidste. Næsten alt solgt og ingen yngel mere udover de par hvide der er.
Udover den hvide sværddrager, har jeg kun en variant mere der går og venter på at jeg opdrætter den.
Ligeledes har jeg kun to platyvarianter gående, den ene er den almindelig salt-peber (kunne huske den fra at jeg fik mit første akvarie for mere end ti år siden, så den skulle med hjem og opdrættes selvom den ikke er nogen "specielt"). Den anden jeg har gående er en rødrygget platy, som jeg heller ikke har taget mig sammen til at gøre noget seriøst ved endnu.

Villads — 31. oktober 2007, 12:11

Jeg er sikker på at du gasser op igen senere når tingene flasker sig for dig.
Indtil da vil jeg holde øje med dine hvide Sværddragere 🙂

brib — 31. oktober 2007, 17:42

Hej Villads .

Jeg synes du er sluppet rigtigt godt fra din gupppyforædling . 🙂

Selv er jeg jo mest til trianglerne , men dine dobbeltsværd ser nu godt ud.

Bruger #844477 — 31. oktober 2007, 19:46

#1
Spændende læsning villads..Og kanon flotte foto's..

Håber jo som du ved, selv at komme i gang med noget opdræt på nogle gode fisk når der engang viser sig sådan nogen;)

mvh.
Bo .... der bygger modul reol.....😎

læsehesten — 31. oktober 2007, 19:51

Meget flotte fisk og det er spændende at læse om.🙂


Hilsen
Frank/læsehesten

omp — 31. oktober 2007, 21:03

Rigtig flotte billeder Villads og godt og spændende indlæg.

DM i guppy, er det et sted hvor der er udstilling af guppyer?

Har du nogensinde tænkt på at holde "åbent hus" engang, det kunne da vist være spændende og interessant at se, hvordan en seriøs guppy freak arbejder med denne spændende hoppy og de flotte guppyer, samt se det "live". 🙂


Mvh
omp

Finkeldinken — 31. oktober 2007, 21:36

Jaaaaamen Villads, hvor er det en smuk tråd det her! Både informativt, sprogligt og visuelt set!
Tak for en rigtig god AS-oplevelse! 🙂


Lola/Lois: Det er da helt ærgerligt, at vi ikke får flere "vilde" platyer og sværddragere at se fra din hånd foreløbig! 🙁
Jeg husker stadig en tråd på den gamle side, hvor du postede det ene pragteksemplar efter det andet. Den tråd er stadig en af mine alltime favorites! 🙂

Villads — 31. oktober 2007, 23:03

Jo tak Brian - Der mangler nu stadig en del arbejde før de tip top. Måske især de røde i anden række.Der er sværdene for korte og rygfinnen hører vist hjemme på en Triangel og ikke en dobbelsværd.Heldigvis er de kønne at kigge på mens jeg venter og det er næsten det vigtigste.

#20 Hej Bo - Jamen det har også været spændende at nå hertil.Jeg håber du snart finder et par gode stammer efter din smag,var det Full Red du er faldet for?
Byg nu den reol stor nok med det samme 😀

#22 Dm i kulturguppy afholder vi hvert år i Dansk Guppy Klub og da vi er den eneste forenenig i DK der gør det kalder vi det rask væk DM. Det er ikke så stort men mange af fiskene er i topklasse også set på EU plan.
I år sker det den 17 og 18 nov og den 18 er der åbent for gæster fra 10:00 - 14:00 se denne tråd :
http://www.danskguppyklub.dk/forum/topic.asp?action=view&ForumTopicID=480&SubjectID=11

Åbent hus tror jeg ikke jeg holder.Min lejlighed er alt for lille.Men to - tre gæster en gang imellem kunne være hyggeligt,så skal jeg såmænd nok tale ørene af jer.😉

Hej Lise 🙂 Tak for de smukke ord.Jeg har dæleme osse været flittig den sidste uges tid.

brib — 31. oktober 2007, 23:31

Uden at skulle blande mig for meget i villads`s tråd , vil jeg lige vise lidt fra den samme guppy passion , som jeg også lider af . 🙂

325.L med Fr. Triangler og metallic . Platyer samt maller .

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.

Villads — 1. november 2007, 00:32

Der er altid plads til gode hjemmelavede billeder Brian.
Jeg vil selv prøve at filme mine unge hanner når jeg får pudset ruden.
Hurra for de små digitalkameraer.

jbj — 1. november 2007, 09:55

Hej.flotte fisk villads du har der nu holder jeg jo ikke guppyer som sådan,men kan da lige vise lidt vildguppy har en stamme med
oversværd her en ung han.

jery — 1. november 2007, 10:25

Om en 3 ugers tid får jeg besøg af Kertemindes bedste fiskefotograf - han er bestilt til bl.a. at tage billeder af nogle Villads-fiskebørnebørn; sætter selvfølgelig billederne ind i denne tråd.

mcnats — 1. november 2007, 13:05

Hej Villads
Imponerende havd du har fået ud af de fisk, kommer der ikke nogen til salg?

citat: "Jeg fandt ud af at den NeonRøde farve sidder på Y - kromosomet,så hvis jeg krydser den grønne han med de røde hunner skulle det gerne give nogle grønne unger"

Hvis en neorød farve sidder på Y-kromosomet, vil din hunner ikke modtage det, da de ikke har y-kromosomer, så det kan være en del af forklaringen. Hvis det kun er et enkelt gen der bestemmer farven, og begge stammer er homozygote (to ens gener) tyder det blot på at det røde gen er dominerende. I hvert fald hos mennesker består Y-kromosom kun af et lille antal gener der han med kønsdifferentiering så jeg tvivler lidt på at genet ligger der. Kun i meget få tilfælde er det kun et enkelt gen der er ansvarlig for et karakteristika, hvilket nok forklarer hvorfor ungerne ikke altid bliver som forvantet.

Held og lykke med DM

Jonas

Villads — 1. november 2007, 13:37

Hej Jonas
De røde kommer ikke ud af huset i mange år endnu tror jeg,dem holder jeg for mig selv.
Ellers kan det sagten være at der kan komme nogle af de andre til salg,men nu skal de vel først lige avle rent eller hvad.

Nu er det jo netop ikke hunnerne der skal vise den NeonRøde men hannerne, og hos guppyer er det sådan at de allerfleste gener for farver og mønstre sidder på Y - kromosomet.
Tallene herunder er fra 1964 på vilde guppy.

Y................. 233
X................... 29
X og Y.......... 20
Autosomal.. 30

Så tror jeg i øvrigt du har ret i at det sjældent er et gen men et kompleks af gener der bestemmer farven.
Derfor kan det sagten være muligt at netop den NeonRøde sidder på Y og i tilfældet med de røde i anden række er jeg sikker på at hunnerne også bærer gener for rødt eftersom hunnerne faktisk har røde farver både på kroppen og i halefinnen.Ret sjældent for DS så vidt jeg ved.

Villads — 1. november 2007, 15:25

# 27 Hej Jan
Jeg glemte helt at svare dig da der kom genetik halløj på banen.
De små vilde bringer gode minder fra barndom og ungdom,hvor "slørhaleguppyer" ikke var så almindelige,og jeg holder stadig af at se på dem,så bare klø på med gode billeder af dem og selvfølgelig også dine endlers.

#28 Det bliver spændende at se ungerne Jette og så håber jeg bare at jeg kan få stillet skarpt på dem.

butski — 3. november 2007, 15:28

Spændene læsning og rigtig mange flotte billeder. 🙂
Men måske en vil forklare hvad et fotofængsel er? Kan man måske bruge en fødekasse, eller skal det være en speciel kasse? For det lyder da smart. Jeg har ellers næsten altid problemer med at guppyerne er svømmet videre, inden jeg når at tage billedet.

brib — 3. november 2007, 15:34

Det her er et eksempel på et fotofængsel 🙂

butski — 3. november 2007, 15:37

# 33
Tak for det.
Det er jo faktisk meget enkelt. Gad vist hvorfor jeg ikke har tænkt på det før... Det vil jeg da prøve.

Villads — 3. november 2007, 20:03

Hej Butski
Jeg har valgt en lidt anderledes løsning,men med samme virkning,nemlig et 12 liters med en løs skillevæg sat ned tæt på forruden og en fin lille lampe på ikke for at give lys til billedet men for at autofocusen bedre kan stille skarpt.



Jeg lægger f.eks røde granitsten i bunden og sommetider sætter jeg en rod ned med en plante på for at få en pæn baggrund.

butski — 4. november 2007, 13:33

Hej Villads
Det lyder smart. Og tak fordi du vil dele dine erfaringer.

Villads — 4. november 2007, 13:44

Ja velbekomme Britta - det er jo bare hyggeligt.

Pet — 7. november 2007, 17:27

Jeg håber da du udstiller et par stykker af dem til DM, så vi kan få nogle flere flotte billeder.

Villads — 7. november 2007, 17:36

Desværre Pet.
De fisk jeg viser her er ikke klar til udstilling.
Som jeg har nævnt ovenover er de fisk som jeg havde satset på i år ikke særligt gode men jeg kommer alligevel med en trio NeonRød DS fra den stamme som er den ene halvdel af den udkrydsning der har givet de fisk du ser her i tråden.

Så foreløbig må du nøjes med de billeder som jeg lægger ud her en tid endnu.

Villads — 9. januar 2008, 04:41

Så har jeg brugt aftenen og natten på at øve mig med mit nye grej.
En EFS 60mm macro og en Speedlite 430EX
Her er et af de bedste.
Det er søn af de røde oppe i #1 anden række og F2 i min udkrydsning.


Han ligner sit ophav rigtig godt.
Desværre er der langt endnu før han kan leve op til IKGH standarten som vi bruger på udstillinger i EU.
Sværdene er for korte og rygfinnen er en forkert type.Hvis den sad på en triangelguppy tror jeg den ville være fin.
Alligevel synes jeg han er hamrende flot og jeg glæder mig over ham hver dag.
Nyd hvor mættet den røde farve er.De blå farver ses næsten ikke,det er blitzen der afslører dem.Den blå plet på kroppen er sort i almindeligt lys.

kvn — 9. januar 2008, 04:47

Super flot billede. *blink*

Villads — 9. januar 2008, 11:20

Tak skal du ha' Kim.
Dit akvarium er dæleme også flot.

kvn — 9. januar 2008, 22:45

Tak, jeg er også rimeligt tilfreds med det.

Villads — 10. januar 2008, 00:05

Se denne type.I stedet for violet som dem i femte række i "1 er den rød.
Begge typer er sjældne på den måde at i 13 kuld er der kun født 6-7 stk af de violette og 3-4 stk af denne her.


Får denne han dobbelsværd.
Jeg krydser fingre.

Braka — 10. januar 2008, 00:09

Måske man skulle satse guppy i stedet for kampfisk...?

Ej, men det bliver jo rigtig interessant, når der kommer noget genetik ind i billedet - specielt fordi jeg faktisk forstår, hvad du skriver xD

Og supersmukke fisk i øvrigt.

Kan godt lide "diskofiskene", dem der næsten er sølvfarvede.

Villads — 10. januar 2008, 00:15

Ja - Der er jo mange flotte variationer i de 3 arter du nævner.
Ingen slår dog guppyen i antal variationer i fænotype.
Den næsten sølvfarvede discus har jeg vist ikke set.Kan du linke til et billed?

Braka — 10. januar 2008, 00:19

Mente ikke en discus - det var en henvisning til en farvevariant af dine guppyer! 😀

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/storage/thumbs/10859.jpg

den! 🙂

Villads — 10. januar 2008, 00:23

Oukayhh:)
Her hjemme kalder jeg den for deepPurple ruby, på grund af den violette farve på ryggen og det rubinrøde øje.

Nadia_Holm — 18. november 2008, 16:38

Jeg er måløs over de mange smukke fisk!

Villads — 18. november 2008, 16:48

Det er jeg også Nadia 😀

Det er derfor at guppyen er den mest interessante fisk man kan ha' i et akvarium 😛

Der er kommet et par nye farve varianter til siden denne tråd blev lavet, som jeg skal ha' lavet billeder af.
For håbentlig bliver der nok til en ny tråd som denne.

Nadia_Holm — 19. november 2008, 13:10

Sig endelig til når du laver den nye tråd, så vil jeg fluks tilføje den i mine favoritter

bubi117 — 27. oktober 2009, 21:51

fed tråd villads fede fisk 😉

arbejder også selv lidt med dobbeltsværd,

prøver i hvert fald 😀



Villads — 27. oktober 2009, 21:54

Er det ikke nærmere vildformer end kulturguppyer du viser her? 😉

bubi117 — 27. oktober 2009, 21:58

hva mener du??

Villads — 27. oktober 2009, 22:35

Kender ikke udtrykkene vildform og kulturguppy?

bubi117 — 28. oktober 2009, 13:43

vildform er fra naturen og kultur er noogle der er opdrættet??

Villads — 28. oktober 2009, 14:51

Ja nemlig,og dine fisk ser ikke ud til at være særlig mange generationer fra vildformen.
Det er ikke en kritk af dine fisk.Jeg prøver bare at finde ud af hvad du har. 🙂
Hvor gamle er de?

bubi117 — 28. oktober 2009, 15:41

de er nogle uger gamle og har fået dem af min svigerfar der også har noget med dem og gøre hehe

så ved ikke hvilken generation de er fra men det er vel også lige meget heh er der noget spicelt man skal gøre for at for de samme hanner ??? altså opdrætte flere??

Villads — 28. oktober 2009, 15:52

Ja du skal parre bror med søster og blive ved med at udvælge hanner der ser ud som du vil ha' dem.
Efter nogen generationer avler de rent.Det er ikkeså svært med farven men at få gode dobbeltsværd på tager sin tid.
Den øverste som er blond rød er ikke værd at satse meget på.
Det øverste sværd er kortere end et nederste og den har ikke ret meget farve på kroppen.Faktisk kun 3 røde pletter.jeg kan ikke rigtig se den anden.

Ja generations nr. er ligegyldigt.Det er kun en hjælp til opdrætteren for at holde styr på sit opdræt.Guppyer bliver ikke flottere af det.

bubi117 — 28. oktober 2009, 16:06

hehe okay men det er jo ikke så seriøst som du er men syntes nu det er hyggeligt og gå og nusse om det:)

Villads — 28. oktober 2009, 17:05

Ja,det er det jo også. 🙂
Problemet er at for at kunne bestemmer noget om hvad de skal udvikle sig til skal man ha, ca. 6 akv. pr. stamme og det er jo ikke alle der har plads til det.
Hvis du hygger dig med dem nu kan det være at du springer ud som seriøs opdrætter når du bliver lige så gammel som jeg er.Det er slet ikke ualmindeligt.Jeg var 52 år før jeg kom rigtigt igang,selv om jeg har været glad for guppyer siden barndommen.

bullerole — 24. december 2009, 11:54

oles

Hugo — 24. december 2009, 12:01

Det er dog et fantastisk arbejde, som ham Willads har lagt i opdræt af fodderfisk.
Jeg tror at det gør rigtig lykke at blive fodret med flot farvede doppeltsværds gupser:D*santa*😀

brib — 24. december 2009, 13:28

[citat]Det er dog et fantastisk arbejde, som ham Willads har lagt i opdræt af fodderfisk.
Jeg tror at det gør rigtig lykke at blive fodret med flot farvede doppeltsværds gupser:D*santa*😀[/citat]

Du burde lægge noget mere arbejde i dine foderfisk Hugo - Mine 8 katte elsker cichlider - Specielt når de spræller lidt :-)

De er dog ikke så glade for maller olign. Jeg gætter på at piggene sætter sig fast i munden på dem - men ned ryger de hvis de er sultne nok :-)

Villads — 24. december 2009, 14:08

Glædelig jul til dig også Hugo 🙂 *santa*

mipe — 7. april 2011, 18:36

Hva så Villads! Skal vi ikke havde en lille opdatering på denne tråd, har du ikke nogle billeder af nogle nye spændende guppy'er?

------------------------------------------------------------------
Mvh. Michael
Se mine akvarier på www.gotfred.com/akva.html

Villads — 7. april 2011, 18:59

Ja det må vist snart være tid til en ny tråd med billeder fra 2008 - 2010. 🙂

Gagax — 7. april 2011, 20:34

Ja tak. 🙂

kejak — 7. april 2011, 20:37

det glæder jeg mig til:D

er der stadig gang i den guppy klub der er omtalt længere oppe?

Villads — 7. april 2011, 20:54

Nej nu er jeg medlem her. www.guppyklubben.dk

kejak — 7. april 2011, 20:59

er det på sjælland?

Villads — 7. april 2011, 21:02

Den er landsdækkende. Vi har ikke et klubhus.
Hjemmesiden er det daglige samlingspunkt og vi mødes flere gange om året til forskellige arrangenmenter, ligesom vi af og til besøger hinanden når vi kan.

kejak — 7. april 2011, 21:05

og hvordan virker det, så der var 2 muligheder logge på og registrere?

vil helst være gæst eller noget, så man kan se hvad det er i stedet bare melde sig ind og man ikke synes om det alligevel.

håber du forstår hvad jeg mener;)

kejak — 7. april 2011, 21:07

ja #72 mere en forening end klub:P

Villads — 7. april 2011, 21:57

Du skal oprettet en bruger = registrere. Så er du bruger/gæst.
Medlem bliver man når man har betalt.

kejak — 7. april 2011, 22:28

det må jeg lige ind og gøre med det samme:D

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.