D. Compressiceps (gul variant)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

muncklarsen — 31. december 2006, 13:08

Har hørt at en D.Compressiceps i gul variant får alimindelige blå/røde unger - er dette korrekt eller??

Evt. nogen der har billeder af den gule variant??

Esben — 31. december 2006, 14:09

Hej,

ja det er korrekt. Den hedder populær D. compressiceps gold

Her er et lille billede 🙂

mvh
Esben



Esben — 31. december 2006, 14:10

Jeg mener at udfarvet hanner, bliver ligesom den almindelig D. compressiceps.

mvh
Esben



muncklarsen — 2. januar 2007, 19:14

Vil det sige at "Gold-versionen" kun kan fås som VF?? eller??

osholm — 2. januar 2007, 19:17

Jeg synes jeg sidste år så et par F1 gold gående hos CC, men jeg er ikke helt sikker

Lusen — 2. januar 2007, 20:52

Den gule compressiceps lever ved chizumulu Island og ved Cobwe. Det er kun hunner og ikke territoriehævdende hanner der har den gule farve - dominerende hanner er blå som vanlige compressiceps.
Problemet med den gule farve er at den forsvinder når fisken bliver fanget - den bliver almindeligt sølvfarvet. Det er dog muligt at se forskel alligevel, for hvis man kigger godt efter er stregerne mere brunlige i den gule variant mens de er mere sorte i den almindelige compressiceps.
VF af den gule variant er altså ikke gule i akvarier (eller kun meget svagt gul), men jeg har haft dem både som VF og F1 og det ser ud som om de bliver mere gule som akvarieopdræt. Har også set F2 til salg og det så ud som om de blev mere gule. Måske er det kun et spørgsmål om tålmodighed...?
Det er kun under særlige omstændigheder de viser den gule farve, som regel hvis de bliver "trykket lidt" men ikke altid. Det er sjældent at se dem så gule som i nr. 2, men jeg har et billede (skal nok prøve at finde det) hvor en fisk under vandskift bliver meget gul..
Det er muligt at finde billeder af Ad Konnings hvor der er nogle skrigende gule hunner. Jeg synes måske også bundlaget er lidt gult, men insinuerer selvfølgelig ingenting :r
Det er værd at bemærke at den gule farve ikke skyldes carotener. Hvis man fodrer dem intensivt med cyclop-eeze får de farve, men den er nærmest bronze-agtig, og tydeligt "forkert". Den gule farve skyldes formentligt et xanthophyll-beslægtet pigment (det der gør labidochromis caerulus gule), så måske skal de fodres med æggeblommer, hvor der så vidt jeg husker er en masse xanthophyll. Nyfødte unger af den gule type er iøvrigt almindeligt farvede, så ophobningen af xanthophyll sker tilsyneladende under opvæksten.

mvh
Jacob

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.