Hvilken Geophagus????????????????????????

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Langeland — 24. januar 2007, 21:52

Er der nogen der kender navnet på denne Geophagus?



kamel import dk — 24. januar 2007, 22:32

Det kunne være en surinamensis, men det er svært at sige.

Anne

Peter B — 25. januar 2007, 01:00

Surinamensis er et godt bud,eller måske Tapajos?

Peter B — 25. januar 2007, 01:15

Hvor er billedet egentlig taget?
V.H. Peter

SAC — 25. januar 2007, 13:44

En Surinamensis???? Nu må i altså snart holde op....

Det er enten en proximus eller en winemilleri. Hvem har den og hvor er billedet taget?

Langeland — 25. januar 2007, 16:13

Det er mig selv der har en flok på 7 stk. gående, de er mellem 12 og 15 cm. Jeg købte dem for et års tid siden i Calles, det var en flok de havde fået fra en privat, men de havde heller ikke et navn på dem.

stausholm — 25. januar 2007, 16:16

jeg holder osse på Proximus

allan

Peter B — 25. januar 2007, 16:33

#5 Nåh ja,der ingen grund til at blive "vild " 😉 surinamis kan da ha et noget forskelligt udseende.
Men i har sikkert ret, selv om jeg syntes at tapajos også var et udmærket bud.



stausholm — 25. januar 2007, 16:38

#8 den på billedet i #1 er højere og ser ikke ud til at have den røde pande 😉

allan

Langeland — 25. januar 2007, 16:47

Det er ikke en Tapajos, det er tydeligt når man ser fisken "live". Men tak for buddet.

SAC — 25. januar 2007, 16:55

Jamen så er sagen klar: Det er Geophagus winemilleri. En skøn fisk! Jeg kender ham, der købte "resten" af flokken. Når man ser den i virkeligheden, er det helt tydeligt en winemilleri. Sidepletten er LIDT mindre, end hos proximus, og tværstriberne er mere orange, hvor proximus sådan nærmest er rustbrun. Det passer også med, at det er en larvofil mundruger, hvor proximus er ovofil. Fantastisk flot fisk....én af de allerflotteste Geophagus. Den kaldtes indtil beskrivelsen i 2004 for G. sp. Stripetail og G. sp. Rio Negro.
Pas godt på den - den bliver du glad for.

Peter B.: Det er ikke for at være "vild", men nu ved jeg ikke, hvor mange gange, jeg har skrevet herinde, at G. surinamensis sandsynligvis aldrig har været i Danmark...og HVIS den har, så er det mange år siden. Hvordan kan en surinamensis have er "forskelligt" udseende? Og hvad på Langelands billede har den mindste lighed med en surinamensis? Det forstår jeg simpelthen ikke...

Langeland — 25. januar 2007, 17:07

Jeg har lige googlet Winemilleri, den ligner rigtig godt, så umiddelbart tror jeg at du ramte plet. Jeg havde selv kigget på Proximus tidligere, men der var flere uoverensstemmelser, bl.a. sideplettens størrelse og farvetegningerne.
Tak for hjælpen :e

Jakob — 25. januar 2007, 17:08

Hver gang man er i tvivl om en Geophagus bliver navnet G. surinamensis brugt. Gad vide om de overhovedet findes :00| .
Vh
Jakob

stausholm — 25. januar 2007, 17:10

surinamensis bruges ofte af folk som ikke ved hvilke fisk de har. det bruges især af butikker :x

allan

Peter B — 25. januar 2007, 22:03

Jeg vil ikke anfægte den endelige dom,det lyder relevant og velunderbygget,og feks længdestriberne passer godt 😀
Ang. G. surinamensis vil jeg dog sige at ifølge DR.Axelrod's atlas susswasser aquarienfische,er der mindst fire varianter,derfor kan man jo godt mene at det er en "fælles betegnelse" for Geophagus man ikke ved hvad er.
Det er så ikke det samme som at det er et falsum,men blot et udtryk for divergens i nogen slægter.
#11 det var også lidt en joke,og jeg kan da godt se at det er trættende at gentage sig selv,men lad os lige slå fast at surinamensis åbenbart ikke har en entydig beskrivelse.
V.H. Peter

kamel import dk — 25. januar 2007, 22:37

Det er sgu da osse svært, jeg ville købe winemilleri i en butik for nylig, men fik af den ansatte at vide at det ikke var winemilleri, som skrevet på skiltet, men surinamensis. Derfor kunne jeg jo kende fisken troede jeg.

Jeg købte dem dog ikke, da de ikke så helt så raske ud.

Med venlig hilsen

Anne, nybegynder i jordspisere....

SAC — 26. januar 2007, 06:05

Anne: Ja - gu er det svært, hvis man kun har importører og ansatte i butikker at holde sig til. Man fristes til at tro, at det er de folk, der er for uldne i kanten til at blive brugtbilshandlere, der kaster sig over handel med fisk. Men for det meste er det heldigvis uvidenhed. Nu bliver det svært at undgå at lyde alt for selvglad og nedværdigende over for andre, og jeg har da heller ikke skyggen af bevis, men det KUNNE være foregået således: En bekendt af mig her i Aalborg lavede et opdræt. En del blev afsat til folk rundt om i Europa, som havde denne fisk højt på ønskelisten. Men resten del blev afsat til en grossist i Aalborg-området. Denne grossist fik forholdsvis hurtigt udsolgt - sikkert bl.a. til din forhandler. Denne forhandler -eller den ansatte - har enten glemt navnet eller har ikke kendt det, og kalder så fisken surinamensis.

Peter: Så lad os da lige tage den én gang til alligevel, selvom jeg har redegjort for det i tidligere debatter: Surinamensis er BESTEMT IKKE en anerkendt betegnelse for Geophagus, "man ikke ved hvad er". Det er desværre bare blevet sådan. Og den har heller ikke flere "skikkelser". Surinamensis er én bestemt fisk, som blev bekskrevet i 1791. I Aalborg Akvarieforening har vi også et gammelt eksemplar af Axelrodis bog liggende, hvor så forskellige fisk, som G. proximus og G. altifrons står opført som surinamensis. Kald mig selvglad, men: Den bog er fuld af fejl. I hvert fald det eksemplar, vi har. Det nærmeste, man kommer, er den fisk, der i Thomas Weidners bog South American Eartheaters står anført som G. surinamensis. Man har faktisk i mange år seriøst troet, at det var den rigtige. Det har man nu fundet ud af, at det ikke er, så nu kalder man den G. sp. Rio Branco. Den rigitge surinamensis kan man ikke længere finde.

Et af de helt tydelige kendetegn - eller mangler om man vil - hos surinamensis er, at den ikke har den lille sorte streg nederst på gællelåget, som er så tydelig hos G. proximus, winemilleri, dicrozoster og flere andre. Hvis de stadig har fiskene i den butik, kan du jo f.eks. forklare dem det.

Kan du huske, hvad de kostede? Hvis jeg var dig, ville jeg sørge for at holde kontakten til Anders (langeland) og høre, om du kan blive skrevet op til nogle unger. Hvis jeg ikke har skrevet det endnu i denne debat, så kan jeg da lige gøre det: Winemilleri er én af de allerflotteste Geophagus, og så er det altid sjovt at følge larvofile mundrugeres leg.

Jacob — 26. januar 2007, 06:56

[citat]
Den rigitge surinamensis kan man ikke længere finde.
[/citat]

Hvis du finder fondene, så roer jeg kanoen Søren!!

Jeg er så småt på vej til "Human-fysiologi"-eksamen, ikke den mest ophidsende del af biologi-faget. Tæt på spild af tid, når der findes jordspisere hvis eksistens er uvist :e

Jacob

kamel import dk — 26. januar 2007, 20:02

#17 Jeg mener det var 4 stk. for ca. 400. Og det er ikke en butik jeg kommer så tit i, vi har ikke så mange jordspisere på Fyn...

Mht. Geophagus, så skal jeg også lige have fundet helt ud af om det nu er den jeg vil have, for jeg tror jeg skal have en, der ikke bliver ret stor eller pladskrævende. Nogle gode forslag?

Anne

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.