Bugvattersot !!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

cstump — 16. februar 2007, 23:10

Hej !!

Jeg har mistanke om at et par af mine fisk har bugvattersot og har derfor tænkt mig at flytte dem over i et karantæneakvarie og behandle dem der, hvis det bliver nødvendigt.

Men hvordan gør jeg mht. filteret i karantæneakvariet? Det er jo på ingen måde indkørt, og jeg har desværre ingen filtermateriale jeg kan tage med over, da jeg bruger en filtermåtte i det store.

Og kan jeg tage vand fra det store akvarium?

Håber virkelig at der er nogen der kan hjælpe.

MVH. Carina

sandsilden — 16. februar 2007, 23:12

du behøves såmænd ingen filter i dit karantæne akvarie, medicineringen vil alligevel nedbryde filtret

cstump — 16. februar 2007, 23:13

Hov forresten, glemte at nævne at jeg ikke har tænkt mig at behandle i det store akvarium lige nu, da jeg bestemt ikke er helt sikker på at det er bugvattersot, og da det som sagt kun er et par enkelte fisk der i så fald er angrebet.

cstump — 16. februar 2007, 23:15

Tusind tak sandsilden. Så dropper jeg filteret. Men hvor længe skal jeg så lade dem gå der før jeg flytter dem tilbage igen. Hvis de altså overlever?

sandsilden — 16. februar 2007, 23:16

følg medicinerings vejledningen, på medicinen(aquamor1) der står osse hvor længe og hvornår der skal skiftes vand

Esben — 16. februar 2007, 23:18

Måske kan det her bruges? 🙂

http://www.cichlids.dk/sygdomme/vis/11/

cstump — 16. februar 2007, 23:18

Perfekt, så er det jo bare at gå i gang. Og håber stærkt på at når jeg er så tidligt ude at jeg ikke mister nogen fisk.

sandsilden — 16. februar 2007, 23:21

🙂 håber det går godt, min mening, er at det som regel er for dårlig vandkvalitit sammen med forkert/for meget foder der fremkalder bugvattersot, så du skal måske lige få målt din vandkvalitet i dit akvarie

cstump — 16. februar 2007, 23:35

JEg har målt og der er intet galt. Og jeg fodrer kun en gang om dagen med så meget som de kan nå at spise på to min. Så tror desværre ikke det er derfor.

Unimati — 16. februar 2007, 23:44

Har du fodret samme dag, som du f.eks. har omdekoreret akvariet, fanget en fisk op eller rodet rundt i akvariet af anden grund?

cstump — 16. februar 2007, 23:45

Til gengæld har jeg lige sat en masse nye sten i akvariet i weekenden. Havde lidt problemer med at de jagtede hinanden lidt rigeligt. Så måske det kan være derfor?

cstump — 16. februar 2007, 23:46

Ja, jeg fodrede om aftenen, da jeg havde omrokeret om eftermiddagen. Må man ikke det?

Unimati — 16. februar 2007, 23:51

Nej. Derved fodrer du fisk, som er stresset, og de kan dermed ikke fordøje maden særlig godt, hvilket resulterer i bugvattersot. Det er ihvertfald min erfaring. Piller jeg rundt i et akvarie af den ene eller anden grund, så får de først mad efter 24-36 timer...... det har nedsat mine tilfælde af sot meget 😉

cstump — 16. februar 2007, 23:53

Det må jeg huske fremover. Vil bestemt ikke risikerer dette igen 🙁

Unimati — 16. februar 2007, 23:55

Nix....det er rigtig irriterende at skulle igennem 🙁

henrikbp — 16. februar 2007, 23:59

[citat]Nej. Derved fodrer du fisk, som er stresset, og de kan dermed ikke fordøje maden særlig godt, hvilket resulterer i bugvattersot. Det er ihvertfald min erfaring. Piller jeg rundt i et akvarie af den ene eller anden grund, så får de først mad efter 24-36 timer...... det har nedsat mine tilfælde af sot meget 😉 [/citat]

Godt tip. Det vil jeg huske næste gang der skal fiskes en skuffe op el.lign

cstump — 17. februar 2007, 00:03

Man burde næsten lave en artikel om gode råd. Ting som man måske ikke lige tænker over kan ha' betydning.
Selv om jeg har læst utallige gamle og nye debatter igennem er jeg på intet tidspunkt stødt på dette gode råd. Og synes da helt bestemt det er noget der er værd at huske på.

Gælder det forresten også i forbindelse med almindeligt vandskift, hvis man roder op i hele bunden?

Unimati — 17. februar 2007, 00:32

Jeps. Jeg fodrer først dagen efter et vandskifte. Ideen med et vandskifte er jo, at vi vil gøre det så godt som muligt for vores fisk. Problemet er bare, at nitratværdierne falder brat, hvilket i sig selv er en stressfaktor for fisken. På længere sigt er den jo self glad for det, men når det lige står på, så er det ik så fedt. Nu ved jeg godt, at nogle siger "mine mbunaer er helt vilde med det.... de står lige i vandstrømmen, og hygger sig"..... det kan godt være, men jeg skifter vand i 52 akvarier, hvor der nok er mbunaer i omkring 40 af dem, og jeg lægger tit og ofte mærke til at 39 ud af 40 mbunaer, synes det er mega sjovt, men lige præcist den sidste, synes det er noget rigtig røv, og der skal jo kun én fisk til at få sot 😉 Derfor fodrer jeg tidligst dagen efter et vandskifte.
Jeg ved godt, at jeg er noget hysterisk med det, og jeg observerer mine private fisk i omkring 5-10 minutter hver dag op til fodring. Er der én af dem, der udviser den mindste forsm for stress (om den er sky, eller én af vores utallige kattes synes det er mega sjovt at hoppe mod frontglasset gentagne gange), så får de ikke mad. Er de stresset dagen efter også, så finder jeg ud af hvorfor, og de får heller ikke mad den dag. Det princip har jeg altid kørt, og jeg har 7-9-13 i de 23 år, jeg har haft akvarie ikke oplevet sot i mine private akvarier. Derimod har jeg haft sot ca 10 gange siden maj sidste år ude i butikken, fordi jeg ikke har tid til at studere 48 akvarier indgående, inden jeg fodrer 🙁

cstump — 17. februar 2007, 19:06

Så er det hermed bestemt at mine fisk får en ugentlig fastedag, nemlig den dag jeg skifter vand.

Selv om det måske er at være lidt for forsigtig skader det jo på ingen måde. Tværtimod har jeg vist læst at de har godt af at faste engang imellem.

så tusind tak for rådet. Det er helt bestemt taget til eftertragtning.

Peter B — 17. februar 2007, 21:41

# 18. Ja du har sgu da noget af et "problem "med de katte. :00|
Fylder de ikke lidt rigeligt ?+( Ja ja, jeg har nu selv haft mange katte , dengang jeg boede på landet
😀

cstump — 17. februar 2007, 22:22

Nu hvor samtalen er inde på katte er jeg nødt til lige at fortælle om min hankats første møde med akvariet.
Jeg havde lige fyldt vand i (530 l.) og var gået ud for st slukke for vandet, da jeg hørte et pjask uden lige. Jeg løb selvfølgelig ind i stuen, men så ingen kat. Til gengæld flød halvdelen af mit stuegulv med vand (der skulle to badehåndklæder til for at suge det op). Og der var fine vandspor hele vejen gennem lejligheden.

Desværre har han fået lavet et par ridser i akvariet indvendig, men til gengæld holder han sig nu langt væk fra akvariet, når jeg løfter armaturet af. Og ridserne er det grin værd. 😀

Rasmus V — 17. februar 2007, 22:47

#21 :e :e

de dumme dyr ha ha

cstump — 17. februar 2007, 22:57

Må også indrømme at han nok er lidt dummere end andre katte :e Hvorfor frivilligt hoppe i 530 l. når man hader vand :p

Rasmus V — 17. februar 2007, 22:58

:e :e :e :e

Peter B — 17. februar 2007, 23:24

:e Du godeste, var der fisk i ??For så var der vel egentlig tale om et veludviklet jagtinstinkt 😉
Ak ja de kære dyr, hvordan skulle vi kunne undvære dem.

cstump — 17. februar 2007, 23:29

Nej, der var heldigvis ingen fisk i. Så skulle det absolut ske var det jo egentlig et meget godt tidspunkt.

Rasmus V — 17. februar 2007, 23:43

hehe tror sku heller ikke såen en huskat kan formå og tænke på fisk i såden et tilfælde ha ha

hjælp jeg drukner hjælp glurk glurk ahhh hvad skuer mit øje en dejlig fisk glurk plask plask ha ha :e :e

Unimati — 18. februar 2007, 00:04

He he... spasser kat :e

Vores katte hopper generelt direkte ind i frontglasset to gange, før de lærer det :e

cstump — 18. februar 2007, 20:28

Katte er vist bare ikke så kloge. Ihvertfald ikke når det gælder akvarier. :e

Mine er dog endnu ikke hoppet i nd i ruden, men de kan sidde i timevis og stirre på fiskene, og er jeg ikke efter dem kan de også finde på at skrabe lidt på glasset. Specielt mallerne driller dem rigtig meget, når de sidder lige der på den anden side af ruden. :e

Patrick — 18. februar 2007, 23:45

[citat]Nej. Derved fodrer du fisk, som er stresset, og de kan dermed ikke fordøje maden særlig godt, hvilket resulterer i bugvattersot. Det er ihvertfald min erfaring. Piller jeg rundt i et akvarie af den ene eller anden grund, så får de først mad efter 24-36 timer...... det har nedsat mine tilfælde af sot meget 😉 [/citat]

Godt fif der, det har jeg egentlig heller aldrig tænkt over.

Mvh Patrick

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.