Hjælp ønskes
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
PeerJ — 9. april 2007, 14:06
Så hvis nogen har et forslag vil jeg blive glad!!!
Og om størrelsen, ved jeg ikke om den er ok..
Esben — 9. april 2007, 14:26
Vil du have lavet hul i bunden af akvariet?
Du skal som det vigtigeste bruge en god skummer, et godt lys og nogle gode levende sten.
250 l. er et godt begynder saltvandsakvarium.
mvh
Esben
PeerJ — 9. april 2007, 14:35
Er det nemmere at passe et på evt. 350 liter ???
christiantt — 9. april 2007, 15:09
Fordelene ved huller i bunden er, at man så kan lave indvendig overløb. Det vil sige at det øverste vand kan løbe væk, og ned i en sump hvor du skal have en skummer, og kan få diverse teknik. Det gør det hele meget lettere, og det er muligt at gemme grimt udstyr væk, i stedet for at det skal stå ved siden af akvariet.
Jeg er selv startet med et 180 liters akvarie, og nu syntes jeg allerede at det er for lille, men det er til at leve med :-)
Så du skal have lavet en sump i dit skab, hvor du skal have valgt skummer til - det er der dog nok nogle der er lidt klogere på end mig.
Og så skal du vælge om du vil have HQI lys eller T5 rør. HQI lys skulle være det tætteste man kan komme på sollys, og det giver et kompakt med meget kraftigt lys. T5 rørene dækker jo hele akvariet i længden, men har heller ikke så kraftigt lys som HQI. Hvis du vil have rigtig krævende stenkoraller, så er HQI nødvendig, men mange kan nemt gå under T5 lys (alt efter hvor mange man har selvfølgelig :-) ).
Ud over det, så skal du have cirkulation i dit akvarie. De fleste siger at man mindst skal have 20x liter antallet i cirkulation. Dvs. at når du har et akvarie på 250 liter, så bør du mindst have cirkulation på 5000 l/t. Der ville jeg tage 2 stk. Tunze Nano Stream 6025, så ville det dække det. Det er også tit bedre med 2 pumper i stedet for 1, da man så nemmere kan få cirkulation alle steder i akvariet - der må jo ikke være nogen steder hvor vandet står stille.
Og så skal du selvfølgelig have et varmelegme. Så længe akvariet står i f.eks. en stue, så syntes jeg at et 150 w er nok til et 250 liters akvarie, men det er der sikkert også delte meninger om :-)
Hvis der er nogle af produkterne som du ikke fatter hvad de gør, eller hvor kraftige de skal være, så bare skriv :-)
Konge — 9. april 2007, 19:28
Som Christiantt skriver kan man have alt sit udstyr i en sump, men det kan man også i en indvendig sump -det er bare en smule mere bøvlet.
Mht. cirkulation, er 10x cirkulation nok. (om 2 nanostreams er nok til at cirkulere under stenene, er jeg lidt i tvivl om :00| - ville nok vælge en lille pumpe mere)
Inden du vælger lys, bør du tænke over hvad du ønsker at have i akvariet.
PS. Husk at vise os nogle billeder 😉
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.