54 l. saltvandsakvarium!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Jacob — 15. maj 2007, 22:24

Hej alle.
Jeg har lige pt et 54 liters ferskvandsakvarie stående, men kunne godt tænke mig at lave det om til saltvand. Jeg har nu efterhånden læst en masse artikler og diverse forums, og er blevet en hel del klogere. Men da min økonomi ikke kan holde til at jeg bruger en masse penge på alt det udstyr man har brug for. Tænkte jeg på om hvad der var livsnødvendigt på fiskene og korallerne i akvariet? Jeg havde tænkt mig at købe to pumper, og evt. en lille skummer.. Mht. pumperne, hvis man køber et indvendigt filter til ferskvand og bruger, skal filtermaterialet så stadigt være i??
Jeg vil meget gerne høre om jeres erfaringer, da det er første gang jeg bevæger mig ud i noget saltvand. 😉 .

Jacob — 15. maj 2007, 22:25

og selvfølgelig levende sten. 🙂

christiantt — 15. maj 2007, 22:31

Nej, du skal ikke have filtermaterialet i. Men du kan putte noget andet i i stedet. Jeg kan ikke huske hvad der er bedst at bruge, men det er der nok andre her inde som ved :-)

Det er lige ved at du kan nøjes med 1 pumpe i sådan et lille akvarie. Det kommer selvfølgelig an på hvor kraftig den er, så den kan holde vandet i bevægelse.

Hvilket lys har du tænkt dig at have over?? For nogle koraller kræver rigtig meget lys.

Konge — 15. maj 2007, 23:16

Du kan skære et stykke Poly filter til og putte i det indvendige filter 🙂

Jeg ville putte to pumper i, for at være sikker på ikke at få døde zoner i akvariet.

T5 lys er nok til mange koraller 😉

Lige lidt forslag til et billigt setup.
http://www.korallen.dk/product.asp?product=686&sub=1&page=1 - Skummer - 199,- (+ luftpumpe)
http://www.korallen.dk/product.asp?product=840 - Poly filter 99,-
http://www.korallen.dk/product.asp?product=1280&sub=16&page=1 - Powerheads 69 pr. stk.,-
http://www.korallen.dk/product.asp?product=1315&sub=7&page=1 - lys 399,-(+rør)

Hvis du har flere spørgsmål så skyd dem endelig af 🙂 😉

Jacob — 16. maj 2007, 17:55

tusind tak! Jeg prøver at kigge på det. 😉
Hvilke koraller ville jeg kunne have, hvis jeg havde t5 rør?

jan — 16. maj 2007, 18:17

De fleste og vel alle Blødkoraller

Jacob — 20. maj 2007, 19:01

okay. har i nogle forslag til nogle fisk?
kan man godt have dværg kejserfisk i??

Janne — 20. maj 2007, 20:01

Det bliver nok lige for småt til Dværgkejsere. De vil gerne have mere plads at svømme på.

For at få ideer til fisk, kan du f eks kigge her: http://www.liveaquaria.com/product/scateg.cfm?pCatId=2124 . Næsten alle de fisk, der er vist der, vil egne sig.

Jacob — 20. maj 2007, 20:09

hvad med denne her?
http://www.liveaquaria.com/product/prod_Display.cfm?pCatId=53

Janne — 20. maj 2007, 20:16

Njaeh... Nej, det ville jeg ikke anbefale. Det er godt nok en rimelig rolig fisk, men alligevel. Jeg har den selv, og den svømmer en del omkring.

Når du vil regne om, hvor mange liter de fisk du kigger på, skal have, så brug Google og skriv i søgefeltet: "x gallons in liters". Så kan du f eks se, at 30 gallons, som de anbefaler til Gramma loreto svarer til ca. 112 liter (http://www.google.dk/search?hl=da&q=30+gallons+in+litres&meta=).

Jacob — 20. maj 2007, 20:41

okay tak 🙂 Jeg kigger videre.

Ny — 20. maj 2007, 21:57

[citat]Njaeh... Nej, det ville jeg ikke anbefale. Det er godt nok en rimelig rolig fisk, men alligevel. Jeg har den selv, og den svømmer en del omkring.

Når du vil regne om, hvor mange liter de fisk du kigger på, skal have, så brug Google og skriv i søgefeltet: "x gallons in liters". Så kan du f eks se, at 30 gallons, som de anbefaler til Gramma loreto svarer til ca. 112 liter (http://www.google.dk/search?hl=da&q=30+gallons+in+litres&meta=). [/citat]

Janne, så må du vist hellere lige rette artsbeskrivelsen for den, der står vist at den kun kræver et akvarie på 40-80 liter 🙂

Ny 😉

Janne — 20. maj 2007, 23:33

Jo, men det skyldes jo nok, at jeg har læst nogel andre bøger end Karl-Henrik, der har skrevet artsbeskrivelsen. Der findes ingen facitliste, når vi har med levende dyr at gøre. Strengt taget kunne Gramma loreto nok også godt gå i et 54 l - jeg ville bare ikke selv sætte den deri, men hellere i noget større.

Ny — 21. maj 2007, 16:34

Okay.. fair nok... Det selvfølgelig rigtig nok.. 🙂

Jacob — 21. maj 2007, 18:07

Skal der være bygget et overløb ind i akvaiet?
Eller kan man godt bare sætte skummeren i hjørnet uden overløbet?
Hvad er koralsand? er det en nødvendighed, eller kan man godt bruge almindelig sand?

Janne — 21. maj 2007, 19:08

Det giver det bedste resultat med et overløb, men der er også nogen der kører uden, dvs med skummeren direkte i akvariet. Man kan sige, at der jo ikke er så mange liter vand, den skal skumme igennem... På den anden side risikerer man, at den ikke får taget den hinde, der kan danne sig på overfladen - den består mestendels af proteiner. Så vil du være på den sikre side, laver du et overløb.

Koralsand er sand, der består af knuste/smuldrede koralskeletter og nok også en del Halimeda-skeletter, alt efter hvor det stammer fra. Det er ikke strengt nødvendigt; nogen kører med bar bund. Derimod er det efter sigende en dårlig ide at bruge almindeligt sand. Det skulle kunne finde på at lække f eks silikater til vandet.

Jacob — 21. maj 2007, 20:57

mange tak..
Hvad koster sådan noget koralsand?

Janne — 21. maj 2007, 21:17

Det er lidt pebret, men man skal jo ikke bruge så meget.

http://www.akvarieudstyr.dk/database/produkter.asp?produkttype=Grus&gruppe=salt
http://www.planteimporten.dk/oversigt.php?type=produkt&underkategori_id=64 (Midt på siden)
http://www.korallen.dk/group.asp?group=151&sub=93

Janne — 21. maj 2007, 21:18

Forresten, du kan måske være heldig at kunne købe en portion fra en anden, der også kun skulle bruge en lille portion, men købte en stor pose :i

Jacob — 21. maj 2007, 21:43

hehe ja det kan jeg håbe på..🙂
Skal man egentlig rense bunden for fiskelort ligesom man skal i ferskvand??
- og Tak for alle de gode svar forresten 😉

Janne — 21. maj 2007, 23:39

Hvis bundlaget ser ud til at blive meget beskidt, tror jeg lige jeg ville give det en "støvsugning", når der alligevel skulle skiftes vand. Hvis bundlaget er meget finkornet, kræver det lidt øvelse at suge skidtet, men ikke sandet op.
Husk at bundlaget skal være ret tyndt - det er nemmere at holde rent, og der er jo ingen planter at tage hensyn til, hehe....

C-Breum — 22. maj 2007, 08:35

Hey Jacob.

Jeg har lige sat et 112l akvarie op, og har fået rigelige med sand tilovers, så hvis du har lyst til at køre til Ringsted ligger der noget der og venter på dig. 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.