Fisk til 660L malawi-akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Poul E. — 27. maj 2007, 08:35

Jeg har nu taget den endelige beslutning om at tømme mit 660L selskabsakvarie og lave det til et malawicichlideakvarie. Der skal med garanti mbunaer i men jeg kan ikke lige bestemme mig for hvilke det skal være og hvor mange. Og jeg er også lidt vild med idéen om at have én eller 2 andre Malawicichlider i akvariet for at have noget lidt anderledes deri også.

Jeg har kigget en del på nettet efter fisk der ofte er i handlen til en fornuftig pris. Jeg vil gerne have en god blanding af forskellige farver, men det altafgørende er selvfølgelig at sammensætningen af fisk kan fungere uden alt for mange dødsfald!

Her er de arter jeg indtil videre har kigget på:

Cynotilapia afra cobue (har jeg allerede nogen af)
Cynotilapia Axelrodi « Nkhata bay »
Labeotropheus trewavasae
Melanochromis auratus
Melanochromis johannii
Metriaclima estherae
Labidochromis sp. "hongi"
Pseudotropheus demasoni
Pseudotropheus flavus
Pseudotropheus perspicax
Pseudotropheus sp. "acei white tail" (har jeg allerede nogen af)
Pseudotropheus sp. "polit"
Pseudotropheus saulosi (har jeg allerede nogen af)
Pseudotropheus socolofi

Andre:
Aulonocara jacobfreibergi
Protomelas taeniolatus ?Red Empress?

Jeg skal ikke have både Axelrodi og Socolofi da de minder for meget om hinanden....umiddelbart hælder jeg mest til Axelrodi. Jeg skal heller ikke have alle de mest agressive mbunaer som polit, auratus, flavus, johannii og demasoni da det nok giver for meget uro, men jeg kunne godt tænke mig et par af disse arter....selvfølgelig kun et par stykker af dem.

Hvad mener I? Er der nogen arter jeg har overset? Er der nogen jeg skal holde mig fra i et blandet akvarie?

Esben — 27. maj 2007, 10:07

Er det meningen at du vil have alle arterne i?

De her vil jeg ikke sætte sammen med mbunaerne:

Aulonocara jacobfreibergi
Protomelas taeniolatus "Red Empress"

mvh
Esben

Poul E. — 27. maj 2007, 10:28

@Esben: Nej det er ikke meningen jeg vil have alle arterne i. Listen jeg har skrevet er over de fisk jeg synes ser spændende ud og skulle være til at få fat på. Som jeg skriver vil jeg gerne have 1 eller 2 "ikke-mbunaer" i akvariet hvis det kan lade sig gøre. Jeg har læst om de forskellige arter på nettet og indtil videre er de 2 nævnte ikke-mbunaer dem der skulle kunne gå bedst sammen med mbunaer....dog ser det ud til at jacobfreibergien ikke skal gå sammen med de mest agressive mbunaer og Red Empress ikke sammen med de mest rolige mbunaer. Men hele grunden til mit indlæg er jo at trække på erfaringer fra jer der har haft malawicichlider i mange år!!

Jeg skal helt sikkert have Afra Cobue og Acei White Tail i akvariet. Jeg har ikke helt bestemt om det 240L jeg har mine nuværende mbunaer til at gå i skal være et rent Saulosiakvarie endnu så det er ikke sikkert at der kommer Saulosi i 660L. Jeg er osse ret sikker på at jeg skal have enten Axelrodi eller Socolofi i. Trawewasae er osse rimelig sikker mens resten er helt åben for "debat"....der er også plads til andre muligheder hvis I har nogen forslag til andre arter.

Esben — 27. maj 2007, 13:17

Hvad med en fisk som Ahlien? Den har jeg haft sammen med mbuna flere gange, og de lever også i samme biotop.

mvh
Esben

Rasmus — 27. maj 2007, 13:23

Ja da, jeg ville helt sikkert anskaffe mig en Ahli at sætte sammen med en lækker flok mbunaer..

Poul E. — 27. maj 2007, 13:30

Hmmm.....er det ikke en rovcichlide der går efter mbunayngel? Jeg havde egentlig en forhåbning om at der i ny og næ kunne være en mbunaunge der overlever....

ulf — 27. maj 2007, 13:56

Hvis du eller har skjulesteder vil mange unger overleve og du vil have fornøjelsen af at se Ahlieradfærd som de ser ud i naturen - på jagt efter Mbunayngel. I det hele taget synes jeg det er godt at have fritsvømmere (også Red Empress) og Mbuna sammen. Selvfølgelig vil du få et akvarietekniskproblem i form af deres forskellige foder, men jeg holder dem på mysis og rejemix (hvor du kommer rigelig med ærter og spinat), som er en fin fællesnævner i foder.

Poul E. — 27. maj 2007, 20:18

Det er meget svært at bestemme sig for hvad man skal putte i et 660L når nu malawicichlider er en forholdsvis ny interesse for mig og jeg derfor ikke kender ret meget til de forskellige arter.

Det kan godt være at jeg bliver nød til kun at have mbunaer....det vigtigste er at akvariet fungerer fint!

Benja — 27. maj 2007, 20:23

Det er også næmmest at starte ud med mbuna og så kan du jo altid sælge dem og skifte dem ud med rov eller nogle andre 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.