Gør det selv bord til 900 liter

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

kamel import dk — 1. juli 2007, 23:02

Har I nogen gode ideer til hvordan jeg laver et der kan bære.

Jeg tænkte på en træplade forneden - en foroven, og så derimellem et liggende H, så man kan komme til teknikken fra begge sider - vil det kunne hænge sammen?

Kan man komme nok til teknikken?

Vil det kunne bære?

Hvilket materiale skal jeg bruge?

Mht. placering af akvariet - er saltvandsakvarier så mere følsomme overfor sollys end ferskvandsakvarier?

Anne

Esben — 1. juli 2007, 23:21

Der er også nogen som bygger et pænt bord i legablokke eller gasbeton og måske så maler det i en tilsvarende farve til resten af farverne i stuen.

Det er nemt og billigt 🙂

Jesper B — 1. juli 2007, 23:25

Jeg har støbt en bordplade i sort gulvfiberspartel med rionet i midten med et træskelet og noget mdf plade på siderne men det er jo os kun et 180l akvarie

kamel import dk — 2. juli 2007, 00:12

#2 Ja, det var noget i den stil jeg tænkte på, men tror du det kan bære hvis jeg former det som et liggende H - og tror du jeg kan komme til teknikken ude fra siderne.

Hvilken af teknikken skal jeg kunne komme til oftest?

Anne

Esben — 2. juli 2007, 08:11

Du skal oftest bruge skummeren, da den skal tømmes. Alt andet skal du stort set bare have mulighed for at kunne tage strømmen fra.

Man kan både få hele og halve legablokke, så man kan bygge noget pænt og solid op, hvis du tænker på at det er fordi at du gerne vil have hylder.

mvh
Esben

Lomholt — 2. juli 2007, 12:45

Kamel import dk: Hvis du har adgang til svejsning, så kan det godt anbefales at lave en konstruktion i rustfrit stål. Det kan blive utrolig solidt om end det selvfølgelig vejer en del. Men hvad gør man ikke for at få et stabilt fundament for sit kære akvarie.

Du kan lave konstruktionen sådan, at du ikke behøver noget "H" i midten på forsiden, og derved får du rigtig god adgang til alt teknik + at du kan hive HELE sumpen ud og ændre på den, lappe evt. kommende utætheder uden at skulle tømme 900 liter vand osv.

Træ er også rigtig godt, men du skal bare være sikker på, at det ikke bliver vådt, for så kan det slå sig = ændre facon, hvilket kan give utætheder eller i værste fald revner i glasset.

Esben — 2. juli 2007, 13:39

Husk at det ikke er lige meget hvilken type rustfri stål at man bruger, da noget rustfrit stål sagtens kan ruste 😉

kamel import dk — 2. juli 2007, 14:05

#6 og 7. Jeg havde ikke forestillet mig at skulle svejse, men jeg tror godt jeg kan finde ud af at lave noget med noget gasbeton....

Og ja, jeg vil gerne have en plade foran på hele forsiden, så man kun kan se teknikken fra siderne.

Anne

Lomholt — 2. juli 2007, 14:24

#8 Kamel import dk: Gasbeton er så ganske udemærket og det er relativt let at arbejde med. Det vil nemt kunne bære dit akvarie - trods vægten på ca. 1 ton.

Mht. en tyk træplade under akvariet, så kan du med fordel give denne en omgang lak, så den ikke tager imod fugt. Det vigtigste er, at pladen ikke ændre form og det gør den kun hvis den blive våd. Endeligt kan det anbefales at have et liggeunderlag eller flamingo mellem træpladen og bundglasset.

En plade foran til at "indkapsle" hele teknikken m. sump, ja det lyder da bestemt også godt. Der er jo mange valgmuligheder, men den skal vel egentlig bare være tilpas stiv til at du kan tage den af og på - samt at du kan isolere den indvendigt for at lave lyddæmpning (valgfrit efter ønske)

For at få den af og på, kan du lave en form for anordning som er til at hægte af og på. Nogen bruger magneter, men de har det med at ruste pga. saltvandet. Andre bruger kraftig velcro. Man kan få noget kraftigt industrivelcro, som ikke er til at ødelægge og det er super godt til formålet.

Ny — 2. juli 2007, 17:21

Nu ved jeg ikke hvor meget dit budget er på, men jeg har leget lidt med idéen omkring at tegne sit eget bord..

Mit valg ville være at købe en stor og tyk granitplade, som akvariet ligger på og så købe 5 søjler, det ville være mega pimped med græske stolper 8)..
Stolperne skal i hver hjørne af granitpladen og så den femte i midten langs bagsiden.. og så kan du bygge rummet inden under med græske låger..

Sig til hvis du ikk kan forestille dig det..

kamel import dk — 4. juli 2007, 12:16

#9 Nej "pladen" skal egentlig bare være af f.eks gasbeton og så skal den ikke kunne tages af og på. jeg vil så have åbent i siderne i stedet.

Vil det være for besværligt mht. at kunne komme til teknikken?

#10 Jeg tror ikke lige det er min stil. Det skulle gerne passe til alle de andre ferskvandsakvarier.

Anne

Lomholt — 4. juli 2007, 13:07

#11 Kamel import dk: Jeg tror du vil blive træt af ikke at kunne komme til at rode med teknikken fra forsiden, men kun fra højre og venstre side. Det er jo et 900 liters akvarie du er ved at stable på benene, så du vil sandsynligvis få købt dig en del teknisks udstyr som månederne og årene går - og deraf får du måske også behov for at omrokere og justere diverse ting og sager. Dette er jo blot min mening og jeg siger ikke, at det ikke kan lade sig gøre fra siderne, men det kunne måske godt gå hen og blive besværligt.

kamel import dk — 7. juli 2007, 00:48

#12 Jeg har sådan set alt udstyr hjemme lige nu -jeg kan ikke forestille mig at jeg vil skifte noget af det ud.

Akvariet er 75 cm dybt, så det er vel rigelig arbejdsbredde?

Men jeg har for nylig fundet ud af at akvariet ikke rigtig egner sig til saltvand (pga den sorte aluramme), så jeg overvejer at lave det til ferskvand istedet - og så se om jeg kan komme af med teknikken - men nu må jeg se - et bord skal jeg ihvertfald have.......

Anne

Jesper B — 7. juli 2007, 07:25

hva siger du, det kommer du til at fortryde. Du skal da bare smørre med silikone på aluprofilerne. Det mener jeg os Esben har gjort med et af hans akvarier.

kamel import dk — 7. juli 2007, 10:04

OK, ja jeg havde overvejet det - men er faktisk lidt irriteret over at sælger ikke lige nævnte det - men så kan det da være jeg kan sælge en masse fedt udstyr til alle Jer. 😉

Anne

Gambi — 7. juli 2007, 11:08

ja smør det ind i silicone. vil da være syndt at lave det til ferskvand når du du har alt udstyr til det. eller du kunne os sælge det hele plus akvarie, til mig hvis prisen er rigtig hehe 🙂

kamel import dk — 7. juli 2007, 13:47

Hmmm, jeg må lige tænke over det - akvariet bliver ihvertfald. Det ville jo også være flot med nogel amerikanere i det....

Jeg ved nemlig ikke helt med det der med silicone....Kan det ikke ses?

Anne

Lomholt — 7. juli 2007, 20:06

Silicone er fint. Det burde altså ikke kunne ses for du laver jo sandsynligvis en form for lysafskærmning alligevel 🙂

Lomholt — 7. juli 2007, 20:06

i øvrigt vil du synes meget mere om saltvand end ferskvand 😉

kamel import dk — 8. juli 2007, 01:55

#18 Når det nu ikke kan ses - hvordan ser jeg så om den tidligere ejer har gjort det?

Anne

Erik N — 8. juli 2007, 08:16

Øhhh, Er det det akvarie du købte i esbjerg? der er da ik alluramme på?

kamel import dk — 8. juli 2007, 14:09

#21 Jo, den er bare sort.

Anne

Lomholt — 8. juli 2007, 15:00

#20: Når jeg skriver at det ikke burde kunne ses, så det er det udefra jeg mener. Hvis man stikker hovedet ned i det tomme akvarie og kigger op under alurammen, så kan man selvfølgelig godt se at der er smurt noget ekstra silicone på, men det gør jo ikke noget, for når der kommer vand og fisk i, så kan man ikke se det 🙂

kamel import dk — 9. juli 2007, 08:59

#23 Ok, jeg tror ikke jeg er helt med?

Dvs. der skal ikke noget på ydersiden?

Anne

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.