Javamos - gode råd til plantning?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

kahedo — 2. oktober 2007, 17:01

Jeg har lige købt en klump Javamos. Så er det jeg gerne vil spørge om jeg kan dele det lidt op i små totter, og plante det rundt omkring?

Pawc — 2. oktober 2007, 17:12

Javamos skal ikke plantes. Det skal sættes fast på sten og rødder, så det kan sprede sig og lave et flot grønt tæppe.

Du kan dog sagtens dele det i mange små totte som du så binder fast forskellige steder i dit akvarie.

Mvh.

Paw

Jakob U. — 2. oktober 2007, 18:30

Du kan vikle den om en sten eller en rod med fiskesnøre og så fjerne det når den er groet fast..

Bruger #687873 — 2. oktober 2007, 20:20

Hej Karen 🙂

Du behøver ikke nødvendigvis at binde det fast til noget, selvom det er den mest brugte metode. Jeg har fordelt javamos nede ved bunden mellem planterne i flere af mine akvarier, der bliver det liggende og danner en lille tryg bevoksning for mange af fiskene. Det pynter samtidig fint, synes jeg, og når det har vokset sig for tæt, er det meget let lige at tynde ud i det. Også i ny-tilplantede akvarier kan det være med til, at akvariet fra start ikke ser så "tomt" ud 🙂

lni — 17. august 2008, 21:30

Fandt lige denne ældre tråd, da jeg selv er igang med at plante javamos for første gang, men er løbet ind i et mindre problem 🙁

Har fået plantet mosset (lagt det ud over bunden og stukket det lidt ned i gruset med en pegefinger, nær en rod), men det ser ud til at mine slørhaler er ret glade for at nippe i det (som de er med så mange ting 🙂)

Nu er spørgsmålet så, gør dette noget? tænkte på det måske for svært ved at fæstne sig og måske vil gå løst med tiden?
Er der en bedre måde at plante det på, eller er det meget normalt at det godt kan "trævle" sig lidt ud?

Turner — 17. august 2008, 21:56

Du får ikke rigtig noget ud af at plante det i bundlaget den har jo ikke et rodnet. Du skal derimod binde den til træroden med fiskesnøre hvis du vil ha den til at fæstne sig.

lni — 17. august 2008, 22:00

okay. vil den så brede sig ud over bunden med tiden derfra, eller? *uhh*

Hugo — 17. august 2008, 22:12

Man kan sagtens bare have det liggende på bundlaget.
Jeg plejer bare at proppe en lille sten ind i dusken, så det bliver , hvor jeg vil have det.
Det breder sig ikke bare fladt, men bliver nærmest som en busk/dusk...... rund klump, eller hvordan man nu forklare det.
Er det anbragt ved siden af sten eller rod m.m. vil nogle af trævlerne af sig selv vokse fast der.
Du må regne med at der kommer trævler rundt i hele akvariet, som så vil fæste sig alle muglige steder.
Når de uønskede trævler med tiden bliver støre , kan man jo bare plukke det væk.😀

stonny — 17. august 2008, 23:33

Hvis du gerne vil have en "græsplæneeffekt", kan du fæstne nogle totter til nogle små sten - lavasten er bedst, da det hæfter bedre på den ru overflade. Knus en lavasten, så du får nogle 2-3 cm store stykker. Fæst noget mos med fiskesnøre. Disse klumper ligger du tæt ved siden af hinanden, og med tiden vil mosset dækket mellemrummene, så du får et tæppe af mos. Med tiden vil det vokse opad, men så beskæres, det hvis du stadig ønsker "plænen".

Park — 18. august 2008, 00:11

Du kan få lidt hjælp, hvis du vil have det på sten/rødder (med billeder) her : http://www.akvarieplanter.dk/hvordan-bindes-mos-og-levermos-fast.html

Hvis du vil have "plæne-effekt" kan du evt finde nogle andre planter her : http://www.ullits.org/plantelisteweb/ - der er bla. Glossostigma elatinoides og Heminathus callitrichoides nogle eksempler! 😉

God fornøjelse...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.