Hvilken Geophagus? Jeg må have hjælp fra eksperterne:-)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

mx-77 — 15. juni 2007, 01:20

Hej,
Jeg har fået denne Geophagus men jeg har meget svært ved at artsbestemme den. Det nærmeste jeg kan komme er G.Altifrons, men jeg synes ikke at den er 100%. Altifrons skulle have en meget lille sideplet, men jeg synes at mine har en lidt større sideplet end altifrons. Sidepletterne kommer og går dog lidt alt efter om fiskene har lidt magtkampe eller ej.
Jeg uploader hvad jeg har af billeder...

På forhånd tak for hjælpen!

MVH

Christian

mx-77 — 15. juni 2007, 01:22

Billede 1



mx-77 — 15. juni 2007, 01:23

Billede 2



mx-77 — 15. juni 2007, 01:25

Billede 3



mx-77 — 15. juni 2007, 01:30

Billede 4

Håber at det er nok billede materiale til jer for at artsbestemme den. Billederne er taget under en overflytning til et andet akvarium og fisken er lidt stresset hvilket spiller lidt ind på dens farver. Jeg har forsøgt at tage nogle bedre billeder i akvariet men mit gamle digitaltal kamera vil bare ikke tage skarpe billeder af fisk:-(



boy — 15. juni 2007, 09:36

Jeg kan se at du fra østerbro,.Har du købt dine fisk på trianglen nede hos Jack?
Hvis du har, så er der stor chance at dine fisk er samme type som mine,som de ligner.

http://www.cichlids.dk/debat/vis/203110/#207068

Mvh boy.

SAC — 15. juni 2007, 11:05

Jeg kom vist ud af den seneste debat...jeg har i hvert fald ikke set svaret med, at de er larvofile mundrugere. Både proximus og altifrons er ovofile - de tager æggene i munden med det samme.

Hvem af de kendte er så larvofile? G. winemilleri er larvofil. Den har cirka samme størrelse sideplet (forholdsvis stor),, men den har en lille sort streg forneden på gællelåget - ligesom proximus har. Den har også det orange felt mellem hovedet og sidepletten. MEN: Winemilleri har kraftige vandrette striber på halen. Derfor hed den indtil for nylig G. sp. Stripetail.

En anden er den, man troede var G. surinamensis, men som nu går som G. sp. Rio Branco. Den har stor sideplet, rød-orange felt på forkroppen, meget rødorange øjne, og halen har det småplettede mønster, som jeres fisk har. Prøv at se billedet på:

http://www.amazon-exotic-import.de/Gallerie/Cichliden/Seiten/Geophagus%20spec.%20Rio%20Branco.htm Farverne på billedet er ikke helt gode...men jeg tror, at det er den. Ikke mindst fordi jeg ved, at den findes i Danmark og sikkert af og til havner i handelen i København... Jeg må indrømme, at jeg er kommet lidt i tvivl om det med den sorte gælle-streg. Jeg har en bekendt, der helt sikkert har Rio Branco, for han har selv fanget dem. Jeg vil prøve at spørge ham for at være helt sikker...

Sonny: Jeg har lige set dit svar til mig nu. Det erIKKE proximus og slet ikke altifrons...

SAC — 15. juni 2007, 11:29

Christian og Sonny: Jeg har tilladt mig at sende nogle af jeres billeder til Tyskland....til en privat person, som ved en hel masse om jordspisere. Hvis han ikke kan identificere dem, så ved jeg ikke, hvad vi skal gøre. Jeg melder tilbage, så snart jeg hører noget...

viggo0 — 15. juni 2007, 12:34

#8: der bliver dælme gjort noget for sagen, hva'! :e

SAC — 15. juni 2007, 13:10

Jeps, Viggo....vi minoritetsgrupper må stå sammen....

mx-77 — 15. juni 2007, 13:13

Hej Boy og SAC,
Først tak for jeres svar!
Den ligner godt nok meget dine Boy, men mine er købt privat. Hos mine kommer og går pletten på siden alt efter deres humør - gør dine også det? Må man spørge hvad du i sin tid gav for dem og hvilken størrelse de var da du fik dem?

SAC, jeg synes ikke helt at det er den du linker til, men det er godt nok tæt på. Farvetegningerne er næsten 100% ens men jeg synes at den i linket har en høj pande sammenlignet med mine. Måske skyldes det blot at den i linket er lidt ældre? Men jeg synes måske også at mines øjne sidder en anelse mere yderligt. Tilsidst må jeg bare at det er ¤%%#%" fedt gjordt at du gider sende en mail til tyskland tll en ven for at hælpe andre - Tusinde TAK! det er virkelig sådan noget der glæder og jeg er helt enig med Viggo0 :e

SAC — 15. juni 2007, 13:45

Hej Christian

Det gør jeg gerne...jeg er jo også selv bidt af disse fisk og alt, hvad man kan finde ud af dem...
Næsten alle Geophagus-hanner får højere pander med alderen....ligesom os andre. Nogle får endda en kæmpestor bule. Og næsten alle Geophagus kan få sidepletten til at forsvinde. Nogle antager oven i købet mørke tværstriber, når de er bange, stressede eller agressive. Jeg tror, at de kan signalere med sidepletten og andre mønstre - agressivitet, imponering, accept, underdanighed og meget mere.
Vi må se, hvilket svar, jeg får. Der er stadig store områder i Sydamerika, der ikke er totalt gennemsøgt for fisk, så det kan sagtens være en ny....

mx-77 — 15. juni 2007, 16:41

Helt enig i at de er utroligt interessante. Det med striberne der kommer frem når de er stressede kan faktisk også se på mine. Især på de to sidste billeder kommer striberne svagt frem. De to andre jeg har er lidt større og der har jeg ikke set striber, hvilket passer godt med hvad jeg læste et sted via google at de kunne have striber som ung fisk. Synes at det er interessant det med den voksende pande og så kunne dit link godt være den rigtige. Sælgeren sagde til mig at mine var ca. 1,5 år, dermed kan man vel ikke forvente den store "pande-vækst" endnu 🙂
Håber at eksperten i tyskland har en ide om hvilken en det er og glæder mig til at hører mere når du får svar. Jeg tror snart at jeg har været hele nettet rundt og de glimrende artikler her på siden, men jeg synes godt nok at det er svært med at artsbestemme dem...

Mvh.

Christian

mx-77 — 15. juni 2007, 16:47

Uha jeg sad lige og kiggede på dit andre arter i dit link og jeg synes godt nok at der er flere som ligner... Nemt er det ikke :00|

boy — 15. juni 2007, 17:51

. Jeg købte mine for 1½- 2 år siden, og der var de vel omkring 4-5 cm , kan ikke helt husk hvad jeg gav for dem , men det var vist omkring en 60 -80 kr stk.
Mine geo`er, er vel ca 16-17 cm nu,og jeg tror faktisk ikke at de bliver meget større.

Søren: det er rigtigt pænt af dig at bruge tid på at hjælpe, med at identificere vores fisk.Det bliver rigtigt spændende at se hvad det ender med.

Mvh Sonny

mx-77 — 15. juni 2007, 18:17

#15
Hmm jeg har givet 500 kr. for 4, men den ene overlevede desværre ikke transporten...Sælgeren sagde at det var en meget sjælden art og han havde set den til 450kr/stk.... Mine er selvfølgelig rimelig store, men jeg har da ikke fået dem billigt så... Jeg havde længe planlagt et geophagus akvarium og jeg kunne ikke stå for muligheden da den bød sig, med en sjælden art, men nu må vi se hvor sjælden arten egentlig er. Alderen på mine skulle også være ca. 1,5 år så mine er nogenlunde samme størrelse som dine nok lidt mindre...Mit akvarium er ikke klart til at blive fremvist offentligt da de ligenu går i 325L i kælderen med sand og rødder. Planen er at de skal op i stuen i et andet akvarium i sommerferien som jeg skal have indrettet. Hvis du har et billede af dit akvarium ville det da være sjovt at se som inspiration...
Mine ligner godt nok dine meget, selvom jeg synes at dine har en anelse længere finner...
Mvh.
Christian

boy — 15. juni 2007, 18:30

Jeg har en i overskud det er godt nok en undermåler, men hvis det er samme art vores fisk så kan du bare hente den!

mx-77 — 15. juni 2007, 18:40

#17
Det lyder ikke bare godt men rigtigt godt :e jeg var en anelse ked af kun at have 3 nemlig... Nu må vi se om det er samme art - det gør jo ventetiden næsten ulidelig :x
Det vil i øvrigt være et sjovt tilfælde hvis det er den samme art...

SAC — 16. juni 2007, 14:36

Jeg har fået besked fra Tyskland: Werners G. sp. Rio Branco har den sorte streg....
Han mener, at det godt kan være den, men vil selvfølgelig ikke udtale sig 100% sikkert ud fra billederne.
Så jeg synes, at der er meget, der tyder på, at det er den....

Ham, der hedder Jakob herinde har én, som vi er 99,9999% sikre på er Rio Branco. I kan jo prøve at skrive til ham....

mx-77 — 16. juni 2007, 15:31

#19
Geophagus sp. rio branco - skal Werners med i navnet?
Det er klart at det er svært for ham at se på billeder. Jeg prøvede at fange mine i akvariet i går med kamera men som i kan se på de næste billeder er det ikke nemt med et 4 år gammelt digital-kamera. Det gør det bestemt heller ikke bedre at der er fyldt med glaspest på indersiden af det gamle akvarium de går i midlertidigt.
Mente han at det var den samme art Boy og jeg har?
Endnu engang mange tak for hjælpen! der er en kop kaffe med kage klar hvis du ser forbi hovedstaden en dag...
Mvh.
Christian



mx-77 — 16. juni 2007, 15:32

næste utydelige billede 🙁



mx-77 — 16. juni 2007, 15:33

et mere



mx-77 — 16. juni 2007, 15:37

Har prøvet at markere den sorte streg som du taler om SAC ind på billedet - er det den du mener...
Den rødbrune plet som du ogsånævner er det den i cirklen?



mx-77 — 16. juni 2007, 15:56

har sendt en PB til jakob 8)

mx-77 — 17. juni 2007, 01:10

Jeg fandt en side der hedder www.eartheaters.com
Jeg tænkte at jeg også lige ville hører deres mening om hvilken geo det er...
De skrev proximus eller rio negro 1 men dem er jeg ret sikker på at det ikke er fordi de begge har stripet halefinne. Jeg fik dog dette link som jeg lige vil give videre selvom det er på fransk...
http://www.cichlides.com/forum/ftopic11354.htm

SAC — 17. juni 2007, 13:04

Hej Christian

Du er rigtigt ude i verden, hvad?? Det er alletiders. Jeg hører selvfølgelig gerne, hvad du finder ud af.
De svar, du har fået, er vist ikke meget forskelllige fra det, vi har været inde på? Der bliver nævnt Geophagus sp. Rio Negro og G. winemilleri. Det er den samme. G. Rio Negro er bare blevet beskrevet viden skabeligt.

Den anden, du spørger om, er en variant af "Geophagus" brasiliensis. Sandsynligvis en selvstændig art, der er meget tæt i familie med de andre fra brasiliensis-gruppen. Du kan falde over en "G". brasiliensis "Red", som desværre også sælges som Gymnogeophagus austalis, hvilket er helt forkert. Og så er der "Geophagus" sp. Bahia Red, som er meget hvid i det i grundfarven, men ellers fantastisk flot. Det er desværre ofte umuligt at identificere brasiliensis-varianterne uden at kende fangststedet. Det er derfor vigtigt, at man så vidt muligt fastholder dette for at undgå forvirring - og for at undgå, at arterne bliver blandede, så de ender som det er sket med guppyer, sværddragere, guldfisk o.s.v.

mx-77 — 17. juni 2007, 13:33

Hej Søren,
Ja jeg kommer lidt omkring i min søgen 🙂 Men jeg er ret overbevist om at du havde ret i dit første bud med rio branco. De bud jeg har fået på eartheaters.com er i hvert fald forkerte ligesom du også skriver i et af dine første indlæg. Må sige at du er rimelig skarp til at identificere dem...
Som skrevet står mit akvarium midlertidigt i et kælderrum indtil at jeg får tid i ferien til at indrette det rigtige. Jeg bruger meget tid dernede i disse dage for jeg har aldrig haft så flotte og spændende fisk før :e
Boy er jo så flink at han har tilbudt mig en af hans hvis det er den samme art. Umiddelbart vil jeg vurdere at det ligner helt utrolig meget, men hvad vil du mene?
Mvh.
Christian

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.