Hvad for en fisk?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Aufwuchs — 19. juni 2007, 21:09

Jeg var ude at hente nogle nye fisk i weekenden, og stod ved kassen, hvor jeg spurgte, om jeg lige kunne få skrevet navnene ned. Jeg blev tilbudt en udvidet bon, hvor der også var beskrivelser af arterne. "Perfekt", tænkte jeg.

Da jeg så kom hjem, så jeg, at der ud af de tre jeg købte kun var to beskrivelser, hvor den ene åbenbart dækkede over to arter. En lille fejl, men jeg håber, at I kan hjælpe mig. Jeg har været gennem galleriet, og den, som jeg synes, der kommer nærmest er Pseudotropheus_socolofi (http://www.cichlids.dk/arter/vis/Pseudotropheus_socolofi). Men nu er jeg jo ikke ekspert, og jeg ved ikke, om der er andre arter, der ligner. Det er svært at se på billedet (den er ikke meget for at blive fotograferet), men den er blå-lilla, sorte finnespidser med en gul ring på gatfinnen. Hvad er der i grunden med den gule plet? Der er flere arter, der har den.

Det er ikke til at se forskel på hanner og hunner, men jeg fik en med skuffe og så en noget større som mage. Det ser ud til, at vi ramte rigtigt, for den store (som jo så må være hannen) er nu i gang med noget af et anlægsarbejde, hvor den har gravet et stort hul i sandet med 5-10 cm høje dynger rundt om. Det må give et 13-tal for den mundtligt præstation - sjovt ser det i hvert fald ud:)



Esben — 19. juni 2007, 23:32

Jeg synes bestemt at den ligner en Socolofi hun.

Du kan også se et billede af en hun her:

http://malawicichlids.com/mw09007o.htm

mvh
Esben

tohameac — 20. juni 2007, 00:08

det er godt nok svært at se uden hun har rigtig lys på... men socolofi har da ikke de der vandrette streger i panden!? ?+(

Aufwuchs — 20. juni 2007, 20:16

Ja, billedet er måske ikke verdens bedste, men de flygter, lige så snart de ser kameraet... eller mig... Så jeg er nødt til at sidde på lur. Nå, men hunnen har tømt skuffen, og der er ingen unger at se nogen steder. Jeg ved ikke, om hun har slugt dem, eller de ligger og svømmer rundt i hulstenene.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.