Akvarie tæt på brændeovn?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

vedelsby — 25. juni 2007, 10:11

Hej alle
Jeg er i den situation at jeg går og kigger lidt på hus osv.
En af de aller største udfordringer er selvfølgelig at få stillet stueakvariet på 'konge pladsen' i stuen.

Pt kigger vi på et hus, hvor den oplagte akvarieplads er ca. 1-1½ meter fra brændeovnen.

1) Så var min tanke - giver det umiddelbart anledning til problemer?
Man vil jo nok kun fyre i den kolde tid hvor temperaturen i akvariet ligger 'i den lave ende' og ikke her om sommeren hvor det ligger 'i den høje ende'..

Det skal siges at det formodentlig vil være et 520L og på lidt længere sigt 900L :e
Jeg mener også det er en konvektions brændeovn - men er ikke sikker..

Mvh
Martin

MOK — 25. juni 2007, 10:19

Jeg har haft både stråle- og konvektionsovn.

Hvis det er en stråleovn vil jeg sige nej, men da jeg skiftede til konvektionsovn havde jeg en "syntetisk lædersofa" stående 30 cm. fra brændeovnen og der var knald på den ovn - det var eneste opvarmning i et hus på 120 m2 :e men jeg ville lige forsøge mig frem med varme i ovnen inden akvariet blev stillet op, men omvendt - hvis du fx. laver en inddækning med noget isolering i i den side, som vender hen mod brændeovnen burde der ikke være problemer

vedelsby — 25. juni 2007, 10:24

Mange tak for dit hurtige svar!

Og hvorfor er det et nej? Vil den kraftige varme skade akvariet eller varme det for meget op eller?
- og også selvom vi er oppe i 150cm ?

Ja en inddækning kunne være en løsning..

MOK — 25. juni 2007, 10:29

Better safe than sorry - var vist det der fik mig til at skrive nej. Men de gammeldags stråleovne - havde en dejlig morsø model, men når man fyrede op var der meget meget varmt - men jeg tror ikke, at akvariet springer eller noget i den stil med 1,5 meter til - men varmelegemet vil nok ikke tænde :e

En helt anden side af problematikken er, at du vil - hvis det er en stråleovn - få meget mere glæde af ovnen ved at skifte til konvektion - det var i alt fald min oplevelse, men nu var jeg jo også afhængig af den som varmekilde, men den nye ovn udnyttede træet meget bedre og gav en meget mere behagelig varme, der blev fordelt rundt i rummet.

Jeg fortråd, da jeg skiftede at jeg ikke havde gjort det med det samme :00|

Skovhugger — 25. juni 2007, 10:32

Jeg har 2 akvarier stående i umiddelbar nærhed af min brændeovn; 200 l, 126cm fra og 600 l, 146cm fra (har lige haft fat i målepinden :e ) Det er ikke en rigtig konvektionsovn, men en stråleovn med kappe om! Det har ikke givet problemer, til trods for at der bliver fyret grundigt i ovnen om vinteren, da den er eneste varmekilde her i huset. Faktisk vil jeg tro at ovnen har en positiv effekt på el-regningen, da gennemsnitstemperaturen i huset er højere om vinteren, end om sommeren!
Jeg har mine varmelegemer sat til i vinterhalvåret dog, da der nogle dage kan gå mange timer, før jeg kommer hjem og fyrer!
Begge akvarier har stået på deres nuværende pladser 2 fyringssæsoner...

V.H. Anders

Bruger #173502 — 25. juni 2007, 10:37

HejMartin

jeg har selv mit 530 til at stå ca 1,5 meter fra vores brændeovn , uden nogen problemer , og det er en 25 år gammel brændeovn. og selv om vi fyre op til 28-30 grader er det intet at mærke på glasset ..

mvh Morten dam

vedelsby — 25. juni 2007, 10:40

Super spændende - mange tak for jeres svar..

Det lyder til at jeg skal have fat i min sunde fornuft - og lige have fat i ejendomsmægleren næste gang vi skal se den, får lige at hører om det er konvektion..

pincon — 25. juni 2007, 10:49

jeg skal lave nyt køkken.vil bygge AKV. ind ved kogepladerne. kan det blive et problem.

Thomas j — 25. juni 2007, 10:57

Ja der kan komme fedtpletter på glasset :e
/Thomas

Janawa — 25. juni 2007, 17:27

Dit største "problem" bliver at du kommer til at spare en masse penge til strøm, p.g.a. at varmelegemet ikke kører så tit.
Jeg kan ikke se det er et problem, uanset hvilken slags brændeovn det er.

brønderslev — 25. juni 2007, 18:08

Jeg vil lige blande mig lidt - jeg har en ovn som er en billig udgave af en konvektions ovn. Vores første placering af et 250 l akvarie var lige overfor ovnen, på den modsatte langside i stuen. Der var ca 4-5 meter mellem ovnen og akvariet, og ca 1 time efter at vi tændte op i ovnen var der ca 29 grader i akvariet !!!!

Så jeg vil mene at det er ok hvis akvariet star ved siden af ovnen , men ikke overfor. (Vi har selv gardiner 40cm fra ovnen på begge sider, og de bliver ikke varme)

/Henrik

brib — 25. juni 2007, 21:47

[citat]HejMartin

jeg har selv mit 530 til at stå ca 1,5 meter fra vores brændeovn , uden nogen problemer , og det er en 25 år gammel brændeovn. og selv om vi fyre op til 28-30 grader er det intet at mærke på glasset ..

mvh Morten dam
[/citat]

Samme her , dog var pumpen lige lovlig varm før vi skiftede fra strålevarme til konvektionsovn .

Det blev klaret med et stykke karrosseriplade med et buk, det virkede fint som varmeskjold .

Med en konvektions ovn er der mest varme fra fronten af ovnen . og næsten intet fra siderne .

Mvh. Strib

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.