Tropica Nano CO2 - langtidserfaringer?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jcn — 12. december 2020, 17:42

Hej - jeg overvejer at sætte et CO2 anlæg i vores akvarie.
Tropica's lille Nano system er tiltalende simpelt og med en adapter kan man bruge Sodastream-flasker med CO2 og dermed have et meget billigt forbrug.

...men er der nogen der har langtidserfaring med kvaliteten af hhv. regulator og diffuser?

Jeg er med på at det ikke er top-kvalitet til den pris.... Men er det holdbart nok i længden?

Har I argumenter for og imod? :-)

Takker -og god jul til alle :-)

jcn — 13. december 2020, 20:42

Slet ingen med erfaring på Tropica System Nano? 🙂

...både gode og dårlige søges -men helst i et længere tidsperspektiv :-)

Mvh
Jens Christian

Bruger #793040 — 13. december 2020, 21:40

Hej.

Ham her har styr på det https://www.co2shoppen.dk/

Mvh
Jan

Basviola — 14. december 2020, 06:57

Tropicas nano co2 sæt anbefales til nano akvarier... nu er det ok vel ikke din 180 liters balje du overvejer dette system til?

jcn — 14. december 2020, 08:07

Hej Basviola :-)
...jo, det er det såmen...
Jeg er med på, at det vil blive tosset-dyrt med de små co2 patroner, men man kan jo let sætte en adapter til sodastream-flasker på den. Så har man 425g for 69,- -det er faktisk omtrent lige så billigt som de fleste steder man får fyldt en 2kg flaske.

Så driftsomkostningerne ser jeg ikke som et problem og teknisk kan den vel sagtens bruges i 180l...

#3: Hej Jan - jeg har godt været inde på deres side og tænker at tage fat på dem.
Jeg undrer mig over, at "tænd-sluk"ventilerne / solenoid ventiler er så dyre...

Tak for input! :-)

Basviola — 14. december 2020, 20:52

Co2art... De har oven i købet deres produkter på co2shoppen!

Hvis du vil i gang med co2 så køb noget rigtig grej første gang, andet er spild af tid og penge. 2 kg er fint, men hvorfor ik se om du kan være lidt opfindsom og skjule en større flaske.

Nano... altså difuseren du får med er designet til et 10-20 liters akvarie... Det giver bare ik mening.

jcn — 15. december 2020, 12:44

...så er jeg gået i "fælden" og har købt et rigtigt CO2 sæt fra co2shoppen.dk
Det bliver spændende, hvor godt det virker på mine planters velbefindende.

Jeg forsøger at følge USB-folkenes "de 5 parametre" og få tingene i balance - så må vi se, hvor lang tid det kommer til at tage :-)

Gode råd modtages :-)

Glædelig jul

Basviola — 15. december 2020, 22:42

Hvis du har mulighed for at at bygge/købe en spraybar til din udgang fra filter, så er det den absolut bedste løsning til distribution og flow.

Den skal placeres i vandoverfladen langs bagvæggen og skubbe vandet direkte mod forruden. Så der kommer bevægelse i vandoverfladen.

Andre løsninger kan selvfølgelig fungere, men De absolut mest nørdede og belæste akvarister anbefaler den metode!

Et godt undgangspunkt for tænd sluk er 2-3 timer før lys, sluk 1-2 timer før lys slukker.

Start med at sætte det op og justér med ET lille twist på nåleventilen om dagen. Indtil din dropcheeker er lysegrøn 2 timer efter lyset tænder.

Lav evt en ph profil herefter for at tune endnu mere præcist ind.

Tillykke med det! Husk gødning nu hvor du kan give dine planter op imod 60 gange så meget co2 at vokse med!
Nitrat direkte ned i baljen dagligt.. Og alt det andet guf!

Bruger #793040 — 15. december 2020, 22:52

#3: Hej Jan - jeg har godt været inde på deres side og tænker at tage fat på dem.
Jeg undrer mig over, at "tænd-sluk"ventilerne / solenoid ventiler er så dyre...

Tænd og sluk ventil er bedst hvis den er på 12v da den ikke bliver så varm som 220v og går i stykker.

Principia — 17. december 2020, 09:02

Jeg har lige et interesse spørgsmål. Er der egentligt nogen som har undersøgt virkningsgraden af co2. Jeg tænker lidt, at hovedparten fiser ud af vandet igen, og lægger sig som en dyne over vandoverfladen. Lidt som boblerne i et luftfilter. Det de gør, er jo at flytte vandet, og ikke afgiver noget væsentligt luft eller ilt til vandet.
Desuden er det jo tilstede i den luft vi er omgivet af, lige som Argon, og Ozon, og en masse andre ting, som udgør vores luft.
Samt normalt sigen man jo, at udvekslingen mellem gasarter, sker via bevægelsen i vandet, og i sær vandoverfladen, hvor akvariet selv trækker ilt ned til vandet, som så afgiver co2, samt Metan. Derfor har jeg en eller anden ide om, at virkningsgraden er rimelig ringe, i forhold til den mængde man kan putte i. Eller sagt på en anden måde. Der må være et enorm spild på det. Samt kræver det vel også at armaturet et tæt, hvilket de færreste er, for at det bliver der hvor man skal bruge det, og det ikke bare ryger videre ud i lokalet.
Men det er jo bare en tanke.

Bruger #793040 — 17. december 2020, 21:19

Jo det virker og der skal bevæges i vand så det kommer rundt i hele akvarie. Der kommer fine meget små boblerne fra Diffuser.Dem der har Aquascaping har normalt ikke låge akvariet og de bruger normalt co2 på dem. Der må heller ikke kommer for meget i vandet for så kan fisk ikke trække vejret. Ja så dør de. Planter skal brug co2 nogle mere ind andre.

Principia — 18. december 2020, 11:10

#11 hej Jan. fedt du gider svare. Er der nogen sinde, nogen som har målt effekten af ekstra tilførelse, af co2. Samt målt spildet. Når du skriver det er meget små bobler, er det jo stadig bobler, og vil søge op til overfladen, da det er en gasart. Så hvor stor en andel bliver reelt opløst i vandet, for det skal vel opløses for at indgå i et kredsløb, og hvor meget bliver afgasset igen.
Du kan se på mine spørgsmål at jeg er lidt skeptisk, selvom beviserne peger i retning at, at co2 har sin berettigelse i hobbyen. jeg tænker lidt, at det måske er en lidt stor udgift at stå med i forhold, til det man kan vinde.
det skal lige siges, at jeg har planter. Nok ikke de sværeste, nok nærmere det modsatte. Men de vokser helt vildt, og det er uden tilførsel af noget som helst. Jeg brugte lidt gødning i starten, fordi der ikke var så mange nærringsstoffer i frisk vand. Men det gik jeg hurtigt væk fra da det skabte et andet problem.
Nu bliver de naturligt gødet, da det er lidt imponerende hvor meget en fisk egentligt kan skide.

Bruger #793040 — 19. december 2020, 00:13

Tror ikke der er en måde at gør ting på. Kan være heldig at det bare virker ude at gør noget for.Jo større gas flask jo billiger er det at ha det kørerne. Men det er den bedste måde at få co2 i vandet på. Hvis der ikke er nok co2 i vandet til planterne.

Principia — 19. december 2020, 09:54

Hvordan ved man så, at der er for lidt co2 i vandet. Der findes jo ikke rigtigt nogen måder at måle det på, udover det har en indvirkning på PH værdien.

Bruger #793040 — 19. december 2020, 14:37

Med sådan en https://www.co2shoppen.dk/co2shoppendk/44-co2-art/298-co2-drop-checker-kit---co2-maalesaet/

Bruger #793040 — 19. december 2020, 14:39

Eller med at tæller dråber og hvis for meget vil fisk stå ved overfalden efter luft. Ikke så godt.

Basviola — 20. december 2020, 21:00

Det med CO2 og om der er for lidt, altså det kommer som der også skrives an på hvilke planter man har. Nogle vokser fint uden, og andre dør uden. Så det handler vel om, om man er tilfreds med det man kan gro, hvis ikke eller man ønsker at prøve kræfter med andre svære og måske flottere planter er co2 vejen frem. Det er trods alt planternes primære gødningselement.

Et akvarie uden co2 har ca. 0-0,5 ppm co2 i vandet... et akvarie med co2 fra trykflaske kan presses op på meget højt ppm. Akvarister holder sig til mellem 20-30 ppm pga. fiskene.

Om det er spild af co2 eller ej.... tjaaa, der er vel spild i så meget, og nu skal jeg nok lade være med at komme med eksempler der ikke hører til hobbyen! Men f.eks. er det jo også spild af gødning når vi skifter vand. Om denne gødning så kommer fra fiskene eller ej. Det er også spild af vand hvis vi ikke har nok stue planter at vande med vores vandskift vand, osv...

Nu er jeg ikke decideret kemiker, men med lidt forstand på mol beregninger er det et relativt simpelt regnestykke at regne ud hvor meget co2 der opløses i vandet og hvor meget der ikke bliver optaget... hertil den løbende afgasning, den kan også beregnes/estimeres præcist. Men men men, når nu resultatet af at tilføre co2 vs ikke at gøre det taler for sig selv, så er det vel et spørgsmål om det er noget man har lyst til eller ej.

https://www.youtube.com/watch?v=SKRlD45vMh4

Dyrt... tja, alle der har kørt akvarier med høj energi omsætning, altså godt med lys, co2 og gødning, anbefaler at man køber kvalitets grej, herunder en dual stage regulator, og med flaske og diverse koster et ordenligt sæt 2000-3000 kr. Så er der også 10 års garanti på regulator. Dvs. den holder resten af livet. Køber man en god regulator, kan man koble op til 5 nåleventiler på, så man kan gøde 5 akvarier med co2 - hvis hobbyen skulle tage lidt om sig!

De løbende omkostninger er meget varierende, da der er stor forskel på hvor meget co2 der skal til for at opnå en ønsket ppm. Det er fordi primært hårdheden af vandet har stor indflydelse på hvordan co2 opløses i vandet.
Til info har jeg kørt 1 stk. 128 liter akvarie i 12 måneder, og 1 stk. 128 liter akvarie i ca. 7 måneder på en 6 kg co2 flaske... der er stadig co2 i flasken, men trykket nærmer sig det røde felt, altså tæt på tom. Panten på flasken hører med til start investeringen, og selve indholdet fik jeg for 450 kr.
Det synes jeg er en rigtig fin pris på at køre co2 på 2 akvarier i et års tid. Men igen, det er vel alt efter hvor ens interesse ligger.

Hvis man sætter sig lidt ind i æstetik kan man sagtens have et flot akvarie uden co2:
https://www.youtube.com/watch?v=Nbnth6U0wmA

👍

Principia — 22. december 2020, 10:30

Hvor har du dine ppm beregninger fra. er det rent matematik og teori, eller ligger der lidt fakta bag. jeg har kigget lidt rundt på nette for at finde ud af, hvordan den måle dims som Jan henviser til, rent faktisk virker. Dog uden held.
hvis du har en anden metode til at kunne teste det, så kom endelig frem med det.
jeg bukker mig så meget at jeg kan se det har en effekt. Men alt jeg kan finde omhandler visuelle objektive resultater, og ikke bygget så meget på fakta omkring hvad der sker, og hvordan man kontrollerer det.
Men jeg takker for svarene, og de fingre i peger i retning af den vej jeg skal gå for at finde svarene.

Og basse. Du må gerne referere til noget som ligger ude for hobbyen, hvis det giver en bedre mening, og forståelse. Det er ikke altid et det foran en giver mening, før man ser det i en anden kontekst.

scn — 22. december 2020, 17:36

#18
grænserne for hvornår der er for meget CO2 handler nok primært om at de fleste folk også gerne vil have fisk, uden at man slår dem ihjel med CO2. Og så er der ingen grund til at prøve at mætte vandet med CO2, da det jo ikke er gratis med CO2.

Ang drop checker, så er det "simpel" kemi der handler om pH of hvordan CO2 påvirker pH:
https://plantedtank.blog/2008/11/11/the-drop-checker-how-to-the-science-behind-it/
luften i dropcheckeren vil ende med at have den samme sammensætning som det der er opløst i vandet. Væsken i dropcheckeren vil ende med at haveden samme sammensætning af gasser som den luft den er i kontakt med, og hvis CO2 indholdet stiger, så falder pH. Det er altafgørende at man anvender den korrekte væske, visse steder kan man se folk som mener at man kan bruge "tilfældig" vand, de har ikke forstået hvad der sker...
En dropchecker er altså en ret langsom proces da der skal ske den luftudskiftning, men for de fleste akvarister det det rigeligt.

Det også vigtigt at man placere dropcheckeren så den eks. ikke står lige over ens diffuser, for så bliver det 100% CO2, og målingen bliver forkert.
Fotosyntese hæver CO2, ingen CO", ingen fotosyntese. Det vil sige at hvis der er lys nok, og næring nok, men ikke nok CO2, så kan du øge fotosyntesen ved at tilføre CO2.

En gammel biologibog viste konceptet med den begrænsende faktor som en tønde, hvor hvert stykke træ var en del der skulle bruges, det korteste stykke træ var den begrænsende faktor (bestemte vandstanden), tilføj noget af den begrænsende faktor, og tønden kan indeholde mere vand, på et tidspunkt bliver det en anden faktor.

Basviola — 22. december 2020, 20:10

Principia, min pointe var blot at der er mange ting vi gør her i livet hvor der indgår en form for spild.

Men angående de ppm værdier så fremgår de af forholdet der er mellem pH KH og co2. Det er en små kompliceret affære, hvor mange faktorer spiller ind.
Følgende artikkel;

https://www.practicalfishkeeping.co.uk/features/co2-striking-the-balance/

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.