Støv i nyopstartet akvarie
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
DonBurmeister — 18. april 2019, 21:17
Jeg har for 3 dage siden anskaffet mig mit første akvarie, så jeg kan siges at være lidt en noob. Det skal dog siges, at jeg har læst en del op, inden jeg begyndte.
Jeg købte for 3 dage siden et 125L akvarie. Jeg skyldede gruset godt igennem i en spand en 5-6 gange inden det blev smidt i, og placerede så et par stykker træ, som jeg købte i dyrehandlen. Træet skulle være egnet til at blive smidt i med det samme. Jeg fyldte så vand i, og satte til sidst 4 planter. (1 Anubias Heterophylla, 1 Hygrophilia Corymbosa og 2 Echinodorus Bleheri). Jeg har indbygget pumpe/filter, da der er tale om et Juwel akvarie. Så det hele sidder i sådan en kasse i hjørnet.
Til sidst tændte jeg for lys, pumpe og varmelegeme, og jeg så det var godt. Vandet var helt klart, og alt spillede bare. Der gik så ca. 1 dag, og så blev vandet lige pludselig så småt "støvet"/tåget. I overfladen af vandet er der nogle små "skjolder". Vandet er slet ikke så klart og pænt som det var i starten, og det irriterer mig meget.
I dag valgte jeg s¨å at prøve at skifte ca. 30% af vandet ud, samt at rense hele filteret. Jeg havde en skål nede i akvariet da jeg fyldte vandet i igen, og da jeg satte den ned, lod jeg mærke til vandet var en lille smugle gulligt. Ved ikke om det er normalt, og det var ikke sådan meget gulligt, bare nok til skålen ikke så helt hvid ud nede i vandet.
Da vandet var skiftet og filteret renset tændte jeg for pumpen igen, og det så bedre ud. Ikke helt klart som først, men bedre. Der gik dog ikke mere end ca. 30 min og så var tågen tilbage som før, og "skjolderne" i overfladen ligeledes.
Jeg har prøvet at søge lidt rundt omkring, men jeg synes ikke rigtigt jeg kan finde noget der matcher min situation. Det er alt sammen noget med akvarier der har stået i flere måneder, eller hvor nogen har overfodret eller lignende - jeg har jo ikke engang fisk i endnu.
Aner ikke om det er meningen akvariet skal opføre sig sådan i starten? Har læst noget om at det kan forekomme, ved hurtig opbygning af bakteriekultur og at det vil gå i sig selv.. men synes nu det ser lidt træls ud.
Ville lige forhøre mig herinde, hvis nogen har råd eller ideer til hvad det kunne skyldes. Under alle omstændigheder kører jeg ud og henter nogle vand-tests i morgen.
Kilnakorr — 20. april 2019, 16:15
Vandet kan sagtens være uklart i starten, det er helt normalt. Det gullige skær er sikkert fra rødderne (læs evt. om tanniner).
Jeg vil fraråde at rense dit filter her i starten, da du skal have opbygget bakterier i filteret.
Sæt dig godt ind i nitrogen kredsløbet, og vigst af alt hav tålmodighed.
Sørg for max 6 timers lys dagligt i starten for at minimere alger og for skaffet noget test så du kan holde øje med NH3, NO2 og NO3, så du ved hvornår baljen er klar til fisk ??
Og spørg endelig når du er i tvivl, vi bliver alle klogere på vores hobby når folk snakker om den.
KasperK/Lolland — 21. april 2019, 22:30
Fortsæt endelig med nogle ugentlige 30-40 % vandskift, og tilsæt så, efter et par uger, nogle få fisk ad gangen.
DonBurmeister — 22. april 2019, 12:59
Vil i hvert fald prøve at holde mig til de 6 timer, som Kilnakorr siger.
Hvad angår test af mit vand, ser det ikke helt dumt ud. Ret lavt NO3 indhold, ingen NO2, en PH på omkring 7,5. Der har ikke været nogle udsving siden jeg startede med at måle i lørdags, men der er selvfølgelig også kun gået en 3 dage.
I siger jeg ikke skal rense mit filter, men jeg skal vel stadig skifte det stykke vat der sidder i toppen? "Filterfloss" hedder det, og der står det skal skiftes ugentligt.
KasperK/Lolland — 22. april 2019, 13:06
Filtre har det bedst hvis de bliver forstyrret så lidt som muligt.
enirt — 23. april 2019, 08:42
DonBurmeister — 23. april 2019, 16:06
Akvariet har kørt i en uges tid nu, og jeg er så småt begyndt at tænke over hvilke fisk der skal i. Synes det er utroligt svært at vælge, så ville høre om i har nogle gode forslag til "begynderfisk". Kunne godt tænke mig lidt rejer til at holde den værste algevækst nede, så helst ikke nogle fisk der æder dem.
Sidst men ikke mindst vil jeg lige høre, hvornår jeg er sikker på mit vand er klar til fisk? Nu tænker jeg bakteriemæssigt?
Kilnakorr — 24. april 2019, 20:29
Fordelen er du kan hælde en præcis mængde i ( som regel omkring 2ppm )og checke det hele er omdannet efter 24 timer.
Nu ved jeg ikke hvad du har startet dit filter op med, men når der er nitrat i vandet og ikke længere er nitrit er du klar til lidt fisk.
Når du nu ønsker rejer er det en perfekt start til at komme videre. Amano rejer er absolut det bedste til alger, og er store nok til de fleste alm. akvariefisk ikke tager dem. De kan dog ikke yngle i ferskvand, og er ikke spændende i farven.
Andre alm. rejer kan fås i flere farver, nem og populær reje er RCS (red cherry shrimp). Det bliver måske hapset af større fisk, men yngler villigt så man har som regel overskud i sidste ende 😀
DonBurmeister — 25. april 2019, 13:16
Kilnakorr — 25. april 2019, 16:25
Der er mange af disse slags bakterie boosters osv, og lige så mange meninger om dem.
Det der dog er essentielt er at du sørger for at 'fodre' filteret så bakterierne kan vokse.
Bakterierne vil kun vokse til den mængde der er mad, og stopper du vil bakterierne også dø hen.
Da jeg for et års tid siden startede mit planteakvarie op, ville jg slavisk følge Tropicas guide:
https://tropica.com/da/guide/kom-godt-i-gang/app-90-dages-opstart/
Tjek dag 3:
Skift op til 50 % af vandet (se vejledning til vandskifte).
Kom rejer og snegle i akvariet for at forebygge algeproblemer. Vi anbefaler 1 Amanoreje per 5 liter vand i opstartsperioden. Du kan eventuelt også supplere med f.eks. posthornssnegle og andre rejer, der også spiser alger (se liste over algeædere her). Vær opmærksom på at dit lands lovgivning måske først tillader at man kommer dyr i akvariet senere efter opstart.
Jeg husker jeg smed hele 60 amanorejer i baljen, og det er gået fint uden dødsfald.
Jeg ville ikke være bange for at smider nogen rejer i. Så kommer der gang i tingene, og du har noget at kigge på. Desuden er rejer billige så skulle der ryge et par stykker kan man leve med det, og så tager de jo også evt. alger der kunne komme 🙂
Blot husk at holde øje med ammoniak og nitrit og skift noget vand hvis de bliver for høje.
DonBurmeister — 25. april 2019, 18:56
Hvad mener du præcist når du siger fodre filteret?
Undskyld hvis jeg spørger dumt
Kilnakorr — 25. april 2019, 22:57
Hvis ikke der er noget ammoniak kan bakterierne ikke leve og formere sig og hele nitrogen kredsløbet ødelægges.
Derfor putter man lidt fiskefoder, en død reje eller lign. der kan nedbrydes (rådne) i akvariet hvor der afgives ammoniak. Så begynder bakterierne at omdanne dette og formere sig.
Men hvis alt er rådnet væk og der ikke tilsættes nyt vil bakterierne dø i stedet, da der intet er at leve af.
Som tidligere nævnt bruger mange rent ammoniak så de dagligt blot kan dosere lidt og holde gang i formeringen.
Når ca. 2ppm tilføjet ammoniak er omdannet til nitrat (dvs. Ammoniak til nitrit og til sidst nitrat) er det et tegn på der er tilstrækkeligt mange bakterier til at kunne komme fisk i.
Du kan dog som forslået smide lidt rejer i og en smule foder til dem. Deres afføring sætter også skub i tingene.
Blot tjek at ammoniak og nitrit ikke bliver for højt da de små kræ ellers dør.
DonBurmeister — 26. april 2019, 16:18
Tjekkede mit vand lige efter rejerne var kommet i, og mit nitrit-niveau var desværre lidt højt. Hvis ikke det er ændret i morgen, tænker jeg jeg skifter lidt ud i vandet, selvom jeg skiftede 30% så sent som i mandags
Kilnakorr — 27. april 2019, 09:45
Den positive side er du ved at der er gang i bakterierne da ammoniak bliver omdannet til nitrit.
Hvad du end beslutter med snegle, så husk de formere sig meget hurtigt.
Du kan selfølgelig senere hen smide nogen Clea Helena (tidligere kaldet Anentome Helena) til at spise dine snegle.
Du bør nok fodre dine rejer med lidt piller eller andet, da der sikkert ikke er mange alger mv. de kan spise her i starten.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.