Mere og mere aggressiv han sommerfuglecichlide
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
TinaT — 14. august 2018, 21:36
De første måneder virkede det også til, at de trivedes godt med hinanden. De har lagt æg cirka hver 2.-3.uge - men har dog desværre endt med at opgive yngleforsøget efter 1½-2 dages tid hver eneste gang. Jeg gætter på, at vandets hårdhed (18-23 dH jf vores vandforsyningssselskabs oversigt) nok har noget at sige. Plus at fiskene går i et selskabsakvarium på 96 L med blå neon, sterbail pansermaller og rejer med de forstyrrelser, det medfører.
De seneste måneder virker det til, at han cichliden er blevet mere og mere aggressiv overfor hun cichliden, på nær de få dage hver 2.-3.uge, hvor de gør klar til et nyt yngleforsøg. Jeg har derfor sat flere rødder op og plantet flere planter, samt kommet catappablade hist og her i akvariet for at skabe flere skjulesteder.
Er der andet man kan gøre for at skabe mere harmoni mellem sommerfuglecichliderne (Anskaffe et større akvarium? Lave markant om på indretningen? Sætte dem i et akvarium for sig selv uden forstyrrelser fra andre fisk?). Eller er det ganske normalt, at et til at starte med harmonisk par ender med ikke at kunne være sammen i samme akvarium, fordi hannen bliver mere og mere aggressiv over for hunnen?
Mutti1 — 15. august 2018, 08:44
TinaT — 15. august 2018, 21:34
Da jeg købte sommerfuglecichliderne, var hannen en lille smule større end hunnen. Over de forløbne måneder, er han vokset markant, så han nu er omtrent dobbelt så stor som hunnen. Så der er vel ikke noget at sige til, at han kan tryne hende. Desværre.
Bruger #937779 — 15. august 2018, 21:48
Nogle holder dem i kolonier men jeg ved ikke om 100 liter er for lidt og om tre par vil skabe andre end et kæmpe slagsmål...
TinaT — 15. august 2018, 22:54
Jeg tænker desværre umiddelbart ikke, at jeg har plads til flere fisk i mit akvarium, da der også bor ni blå neon og seks sterbai pansermaller sammen med de to sommerfuglecichlider.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.