Algevækst i nystartet akvarium ??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

peerj — 15. april 2018, 21:08

Har for 10 dage siden, startet en plante akvarie op på 275 liter, og har dertil læst en del om evt. algeproblemer.

Jeg har bare ikke skyggen af alger, så hvornår kan jeg frygte at det vil ske, eller vil det overhovedet ske.

Jeg har følgende i akvariet

25 stk neonfisk
7 stk Pansermaller
7 stk Ansistrus maller ca. 4-5 cm
15 stk Amano rejer.

Akvarie kører med følgende teknik.

2 x 29 watt Lumax Plant (tændt 6 timer om dagen)
1 x 29 watt Lumax White (tændt 6 timer om dagen)

CO2 anlæg med PH controller

Jeg har indtil videre skiftet 50% af vandet 3 gange. Vandet er super klart.

Mine værdier :

Hårdhed 16 dH
Nitrit 0,05
PH 7,5

De bedre hilsner
Peer



Alpina — 15. april 2018, 22:41

Du har tilsyneladende fundet en god balance mellem de 5 parametre
1. Lys
2. Gødning
3. CO2
4. Temperatur
5. Cirkulation

http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger?start=1

SAC — 24. april 2018, 21:54

Det er første gang, nogen klager over, at de IKKE har alger. 😀:D:D
Nej, Alpina har ret. Du har på en eller anden måde ramt en god balance. Lad os håbe, det forbliver sådan så længe, som muligt.

KimJ — 25. april 2018, 07:55

10 dage er måske også lidt vel hurtigt at "håbe" på et algeangreb?

En måneds tid er nok mere realistisk, men med de mange relativt hurtigvoksende planter er det helt klart en mulighed at der ikke kommer noget videre.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.