Bugvattersot og maller
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Divaen — 20. marts 2018, 15:45
Vi har nu kæmpet med bugvattersot I lidt tid og kan ikke rigtig komme af med det. Vi blev anbefalet en varmekur, salt I vandet og frosne, økologiske ærter. Og det har vi prøvet, men vi har matte aflive mange guppier og mollyer, og nu også en malle. 🙁
Jeg har så læst mig frem til at man kan behandle med Anti Bakterie fra Pondteam, så det har jeg købt, men vil mallerne og rejerne tage skade af det? Vi har en malle yngel gruppe, som vi jo helst ikke vil af med.
Synes også at have læst at man skal tømme filteret... Vi har en juwel 180liter med indbygget filter, skal alle svampene så tages ud og forblive ude under behandlingen?
På forhånd tak.
Alpina — 20. marts 2018, 19:29
Trist at nogen kan foreslå sådan noget vrøvl.
Sygdommen kan være vanskelig at fjerne.
Den mest sikre løsning er, Metronidazol-baseret medicin som Flagyl og Octozin.
Anti Bakterie fra Pondteam påstås at virke, men indholdet er formaldehyd og metanol.
Jeg ville rense filteret efter behandlingen, i håb om at medicinen m.v. har begrænset problemerne.
Hvis man går helt amok og koger filtermaterialet, så skal man starte op fra grunden med opbygning af nyttige bakterier til omdannelse af ammonium og nitrit.
Ancistrus kan tåle både Metronidazol og Anti Bakterie fra Pondteam.
brib — 20. marts 2018, 22:28
Bugvattersot er yderst smitsom hos Malawi og Tanganyikafolket. Her bruger man normalt Flagyl eller metronidazol til behandling som #2 også skriver.
#1: Er det muligt at få et billede eller to af de syge fisk ?
Divaen — 21. marts 2018, 06:08
@Alpina Vi valgte at behandle akvariet med anti bakterie inden jeg læste dit svar, men vil helt sikkert overveje at bruge et af de andre præparater, som du nævner, skulle det blive nødvendigt en anden gang.
@Brib; jeg er ret sikker på at det er bugvattersot og det har vi fået at vide af flere andre også. Vi har haft flere fisk der havde en meget, meget stor tyk bug (og de var ikke gravide), nægtede at spise og bare boppede rundt I overfladen eller bunden indtil de altså døde.
En af vores unge maller havde også pludselig, hvad der lignede, en stor ballon I maven.
Vi tog en guppy op igår eftermiddag som var ballon rund, havde skælrejsning og havde pludselig et sår I hovedet og ved siden af en stor sort plet ovenpå hovedet (blødning måske?).
Måske er det mig der er dum, men jeg ved ikke hvad det ellers skulle være...?
Jeg kan desværre ikke give dig et billed, da vi har valgt at aflive de stakkels fisk 🙁
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.