Hvor meget tror I kattene påvirker vandkvaliteten?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
SATR — 19. januar 2018, 13:41
Jeg har haft en bowle stående på vores skænk siden starten af december, hvor jeg desværre havde et uheld med hensyn til mit store akvarium.
Der har gået en hun kampfisk sammen med nogle rejer, mens hendes 54 liter blev lånt ud til nogle andre fisk, der normalt bor i det store akvarium.
I dag står bowlen kun med nogle RCS rejer, som ikke ville fanges.
Men nu har mine katte fattet interesse for bowlen - som drikkevand... *blink* Jeg bemærkede, at de drak mindre fra deres vandskåle end normalt og fandt så ud af at de går og hyggedrikker fra min bowle... måske vandet smager lidt af rejer/fisk 😐
Jeg tænkte, de nok lod den være, hvis jeg sænkede vandstanden i bowlen, så den ikke var i drikkehøjde. Men det er vi ikke enige om kattene og jeg. Pt. er jeg indehaver af en aktiverings drikkeskål, da de står og balancerer oppe på bowlens kant med 1 eller evt. 2 ben strittende ud i luften for at holde balancen og ikke blive våde, mens de drikker *blink* Et syn for guder! Ærgerligt, man ikke lige har kameraet ved hånden i en sådan situation.
Men har deres drikkeri en dårlig indflydelse på vandkvaliteten i sådan en bowle? Dels for rejerne i bowlen og dels for deres eget helbreds skyld? Deres drikkeskåle bliver jo vasket en gang daglig og fyldt op igen med frisk vand, det kan man jo ikke gøre med sådan en bowle...
Har regnet ud, at de ca. drikker 1,5 dl hver (der er 2 katte) om dagen.
Bowlen er 15-20 liter. Der er et slot, en anubias, 4 algekugler og noget egeria densa i den. Der er sandbund på 4-5 cm tykkelse.
På den muligvis positive side dannes der ikke overfladefilm efter de begyndte at drikke af den.
scn — 19. januar 2018, 18:23
SATR — 19. januar 2018, 19:03
De virker ikke interesseret i at fange/spise rejer. Har prøvet at en reje røg på gulvet, hvor jeg skulle flytte rundt på dem. Kattene snuste til den og vendte sig væk med væmmelse 😛 de må få for god mad serveret 😀
De har heller ikke fisket efter fru kampfisk. Heller ikke hvor hun nærmest forsøgte at svømme ind i munden på Eliza. Hun var meget interesseret i den lille blå ting, der svømmede over til hendes mund, men hun forsøgte ikke på noget.Jeg flyttede dog fru kampfisk over i hendes 54 liter for hendes egen skyld. Hun lider jo af dødsforagt 😛
Næsten alle mine fisk, undtaget sugemallerne og neonfiskene, har været enormt tillidsfulde. Også de nu afdøde sommerfuglecichlider par og skalar parret...
KimJ — 19. januar 2018, 19:41
Jeg ville dog øge vandstanden igen, så kattene ikke bliver tvunget til den helt store akrobatik for at komme til, og måske får væltet bowlen eller noget andet dumt.
Jeg kender selv situationen med de tørstige katte:
SATR — 19. januar 2018, 19:43
Tror, vi har samme race Kim 😀
KimJ — 19. januar 2018, 19:49
SATR — 19. januar 2018, 19:53
Og så har jeg en Abyssinier også, han hedder DDOne.
De drikker begge af bowlen 🙂
SATR — 19. januar 2018, 20:00
SATR — 19. januar 2018, 20:02
Zeigermann — 22. januar 2018, 03:21
Jeg har en havedam, hvor nærmest alle nabolagets katte kommer forbi,
for at stille tørsten.
Ingen grund til at tro, at dine katte tager skade af akvarievandet,
de tager nærmere skade af altid for rene vandskåle, du er vist ikke klar over,
hvad katte æder og drikker på deres ture rundt i naturen ... 😉
Vi er generelt alt for 'fimsede' over for vore kæledyr.
SteenB — 22. januar 2018, 14:15
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.